Abildhøjgaard, Hellested, Hellested sogn

Matrikel nr. 6a, Hellested by og sogn.

Leif Pedersen, Haslev skriver følgende: UNIVERSITETSGÅRDE. Foruden herregårdene, havde staten, hospitalerne, kir­ken, Københavns Magistrat og Københavns Universitet bøndergods - fæstegårde, af hvis overskud de blev fi­nansierede. Abildhøjgård var altså ejet af Københavns Universitet. Det var en stor fordel at være fæster af en universitetsgård, bonden skulle nemlig ikke yde hoveri. De fleste universitetsgårdmænd - kaldet de højlærde bønder - var væsentlig mere velstående end deres standsfæller under herregårdene. Det skyldes, at de selv kunne planlægge deres markarbejde.
Abildhøjgård var formentlig allerede før 1536 under Københavns Universitet. I en gejstlig indberetning fra 1651 omtales den for første gang, som de "Højlærdes Gaard". I matrikelen af 1663 står den med Ole Madsen som fæster af gården, og havde da et hartkorn 12 tøn­der.

Fra "Slægten Hemming Nielsen i to hundrede Aar af Lars Pedersen-Vindsebæk, Valløby - Østsjællands Folkeblads bogtrykkeri, Køge 1933:

ABILDHØJGAARD
Af Byens Gaarde hørte de 16 under Juellinge Gods, der senere blev lagt under Grevskabet Bregentved. Den syttende Gaard, "Abildhøjgaard", hørte under Københavns Universitet. Gaarden har Navn efter Kæmpehøjen "Abildhøj", der laa ca. 1000 Alen nord for Gaarden.
Hvornaar "Abildhøjgaard" er kommet til at tilhøre Universitetet, kan ikke med Bestemthed oplyses, da Fæsteprotokollerne for Universitetets Gods i Præstø og Sorø Amter er brændt omkring 1750. Men da den ikke omtales i Kronens Skøder fra 1536 til 1660, har den sikkert været Universitetsgaard før 1536. Det maa antages, at den langt tilbage i Tiden er skænket til Kirken som "Sjælebod" og ved Universitetets Oprettelse eller vedReformationens Indførelse er skænket til dette. I en gejstlig Indberetning i 1651 omtales den første Gang og betegnes som "De højlærdes Gaard". I Mtrk. af 1663 er den opført som Universitetsgaard med 12 Tdr. Hartkorn og med Ole Madsen som Fæster. I den gamle Egebjælke, som ligger i Nedgangen til Kælderen paa "Abildhøjgaard", er indhugget O. 1\11. S. og K. N. D. Anno 1642 (Ole Madsen - Karen Nielsdatter?). Den sad over Indgangen til Skorstenen i det gamle Stuehus, som blev nedbrudt i 1860, da det nuværende Stuehus opførtes. I Egebjælken ved den modsatte Side af Nedgangen til Kælderen er indhugget: P. N. S. og E. S. D. Anno 1860 (Peder Nielsen og Ellen Sørensdatter). I den nye Mtrk. fra 1688 er "Abildhøjgaard" ogsaa Opført som Universitetsgaard med 10 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 2 Album Hartkorn og med Søfren Olufsen som Fæster tilforn Peder Madsen.
Da som anført de ældste Fæsteprotokoller er brændt omkring 1750, er det første Fæstebrev for Gaarden fra 1763, da Hemming Henricksen fik den i Fæste efter sin Fader Henrick Joensen. Dette Fæstebrev gengives nedenstaaende.

FÆSTEBREV
Hemming Henricksens Fæstebrev paa den Gaard i Helsted, som hans Fader Henrick Joensen til ham har afstaaed.
Paa Højædle og Velb. Hr. Justitz-Raad Bernhardt Møllmann Professor Philosofie etc. Ved det Kongel. Kjøbenhavns Universitet, samt Assessor udi Consistorio, Hans Vegne og paa hans nærmere høj gunstige Approbation, bliver hermed Stædt og Fæst ligesom ogsaa Stredes og Fæstes til Hemming Henricksen af Universitetets Gods, den Gaard i Helsted, Sogn og By, Tryggevælde Herred, som Faderen Henrick Joensen hidtil haver beboed, men nu til hannem afstaaet, hvilken Gaard med sit rette tilliggende i Mark og By, der bestaar af Hartkorn Agger og Eng 10 Tdr. 3 Skpr. 2 F. 2 Albm. bemeldte Hemming Henricksen sin Livstid maa have, nyde, bruge og beholde paa de Vilkaar, at han deraf rigtig og i rette Tider aarligen svarer og betaler alle Kongel. Contrilbutioner, som enten nu eller herefter paabuden vorder, samt istæden for den aarlige Landgilde, der efter Jordebogen er ansadt for 3 Pund Byg, 41J2 Fdk. Havre og Penge 5 Mk 10 Sk, der hannem er accorderet for 16 Rigsdl. Siger Seksten Rigsdaler aarlig at betale, holder Gaarden og dens tilliggende i Mark og By udi forsvarlig god Stand, dyrker og driver Jorden i rette Tider, og intet deraf til andre bortleier, aarlig, naar Tid og Lejlighed er, ymper, sætter Pile og lægger Humle Kuule efter Loven, og ved Fratrædelse eller Dødsfald leverer Gaarden med dens Besætning, Besædning og øvrigt udi fuldkommen god Stand, er sit Herskab og Universitets Ridefogden hørig og lydig i alle Maader, samt til bemeldte Ridefoged betaler og leverer det hannem ved Consistorie Resolution aarligen er tillagt hos Bønderne at annamme og iøvrigt ufortøvet forrette Herskabs og Konge Rejser, naar han vorder tilsagt samt ellers i alle Maader retter og forholder sig efter Hs. Kongl. Majsts. allernaadigste Lov og Forordninger, alt under dette hans Fæstes Forbrydelse. Til Indfæstning er hannem forundt ikkun at betale 20 Rdl. paa det han destobedre herefter skal opmuntres til at efterkomme sin Pligt, alt efter den Revers, han herpaa udgivet haver. Dets til Bekræftelse under min Haand.
Faxøe, den 30. December 1763
F. Kruse.
Approberet af B. Møllmann.
Af forestaaende Fæstebrev haver jeg en ligelydende Original annammed, og reserverer herved samme Fæstebrev udi alle dets Ord og Clausuler hørsommeligst at efterleve. Hvilket under min Haands Underskrift tilstaas.
Hemming HHS Henricksens
Nafn.
Til Vitterlighed Som ovenværende
Henrick H I S Joensens Mikkel Pedersen af Helsted
Nafn Niels Mikkelsen af Helsted


HEMMING NIELSENS SLÆGT
Hemming Henricksen var Fæster af Gaarden til Foraaret 1788, men saa kunde han ikke klare sig længere. Grunden hertil kendes ikke, men Forholdene var jo meget vanskelige for Landbruget i den Tid. I de 25 Aar, han besad Gaarden, blev Landet tre Gange hjemsøgt af Kvægpest, som bortrev store Dele af Kvægbestanden. Den 1. April 1788 maatte han forlade Gaarden med Hustru og fem Børn, hvoraf det ældste var 20 Aar "og det yngste 5 Aar.
Hans Efterfølger blev Hemming Nielsen og Lisbeth Pedersdatter fra Fuglsang ved Faxe, og deres Slægt har beboet Gaarden i de 144 Aar, der er forløbet siden. Hemming Nielsen, der var Født 1751, var en Søn af Universitetsgaardmand Niels Hemmingsen, Hovby, der dog maatte gaa fra sin Gaard, idet Fæsteprotokollen meddeler, at Konsistorium 4. Juni 1756 bortfæstede Niels Hemmingsens øde Gaards Jord til Gl. Kristen Hansen, idet Niels Hemmingsen formedelst kgl. Skatters og Landgilders Paadragelse samt Gaardens slette Tilstand godvilligen haver afstaaet og frasagt. . .. .. Den Hemmingske Slægt har forøvrigt været ret udbredt i Fakse Sogn. der er Hemmingsønner, som har været Universitetsgaardmænd i Hovby og kan følges lige til 1604, og i 1503 var der en Hemmingsøn, som havde Vallebogaard i Besiddelse. Det var en større Gaard, som forlængst er nedlagt, hvorfra der skulde gøres Krigstjeneste, og det var antagelig fra den Slags Gaarde, at de saakaldte Væbnere mødte frem. Arkivar Baumgarten, København, hævder, at det ved et indgaaende Arbejde i Arkiverne er muligt at føre Slægtstavlen helt tilbage til denne Hemmingsøn. Det er forøvrigt interessant at se, med hvilken Omhu Godserne passede paa deres unge Folk. Hemming Nielsens Hustru, Lisbeth Peders datter, der antagelig var en Datter af Universitetsgaardmand Peder Hansen, Fuglsang ved Faxe, var født 1754. Peder Hansen, der var født 1700, afstod Gaarden til sin Søn Jørgen Pedersen 1772. Fuglsangsgaarden udstykkedes 1833, men Hovedparcellen er endnu i Peder Hansens Slægts Besiddelse.
Da "Abildhøjgaard" nu var blevet fæsteledig, maatte Hemming Nielsen og Lisbeth Pedersdatter overtage den til 1. April 1788, og de blev viede i Faxe Kirke 25. Marts s. A.

FÆSTEBREV
Jeg underskrevne Børge Rusbrigh, Professor Philosofie ved det Kongelige Universitet i Kiøbenhavn, samt Assessor i Consistorio kiender og hermed vitterliggør at have stædet og fæstet, ligesom jeg herved stæder og fæster, til Land Soldath Hemming Nielsen, den mig pro officio tilhørende Gaard i Helsted Sogn og Bye under Tryggevælde Amt, som Hemming Henricksen sidst i Fæste havt haver, men formedelst manglende Besætning og paadragne Restancer har maattet fratræde. Hvilken Gaard, bestaaende af Nye Matricul Agger og Engs Hartkorn 10 Tdr. 3 Skp 2 Fdk. 2 AIb med alt sit Tilliggende i Mark og Bye. Bemeldte Hemming Nielsen maa have, nyde, bruge og i Fæste beholde sin Livstid paa følgende Vilkaar: 1) Han betaler resterende Kongelige Skatter, saa vel fra afvigte Aar 1787 som for indeværende Aar, og fremdeles til rette Tider og Terminer svarer alle Kongelige Paabude saa vel ordinaire som extraordinaire, der nu ere eller herefter allernaadigst maatte vorde anordnet, aldeles ingen undtagen. 2) at han i Betragtning af Gaardens Brøstfældighed, og dens fornødne Reparationer, er forundt saadan Moderation i Landgilden, som isteden for de efter Jordbogen fastsadte 3 Skp. Byg, 4 Fkr. Havre og Penge 5 Mk, 10 Sk burde Svares, herefter ikkun skal svares 16 r, Skriver Sexten Rigsdaler, hvilken Afgift første Gang af Fæste- ren skal betales for denne Sommers Afgrøde til næstkommende Mortensdag, og saaledes fremdeles aarligen til denne Tid prompte erlægge bemeldte Afgift. 3) Gaardens tilliggende Jorder dyrker, giøder og behandler han med Flid og ej nogen af samme bortlejer under hvad Paaskud det end være kunde, aarlig naar Tid og Lejlighed er, ymper og sætter han Piile og lægger Humle Kule efter Loven. 4) … Han udretter, hvad ham paa hans Herskabs Vegne maatte vorde anbefalet af den beskikkede Fuldmægtig, til hvem han rigtig haver at erlægge, det efter bestemt Rettighed aarlig tillagte. 5) Naar nogen af Universitetets Bøndergaarde ved ulykkelig Ildsvaade skulle ødelægges eller beskadiges, skal han være forbunden at betale den ham tilfaldende Andel af Brandhjælpen, alt efter Consistorii Anordning. 6) Og som Fæsteren nu ved Tiltrædelsen er overleveret Gaarden paa Bygning saaledes som 'Vedhæftede Original Syns- og Taksationsforretning udviser, saa, bliver han og i sin Tid til samme ansvarlig ham er og leveret de i Forretningen benævnte 2de Heste til 60 r, 1 beslagen Vogn og 1 Harve til 27 r samt Saasæden afvigte Foraar med Byg 10 Tdr., Havre 18 Tdr., Erter 1 Td. 4 Skp., Vikker 6, Skp. Ligesaa er det efter bemeldte Synsforretning manglende Føde Korn ham leveret imod hans Quittering af 8' August sidstleden, hvilket d'et, han eller Arvinger i sin Tid saaledes er pligtig at tilsvare. løvrigt retter Hemming Nielsen sig efter Hans Kongl. Majst. allernaadigste Lov og Forordninger, saavidt de, hannem vedkommer, og forpligtes han nøje at holde alle foreskrevne Fæster under hans Fæstes Forbrydelse og anden: lovlig Tiltale, i Følge den Revers, han herpaa udgivet haver. Til Indfæstning er givet 60 rd. Dets til Bekræftelse under min Haand og Signet. Kiøbenhavn, den 3' Oktober 1788.
B. Rusbrigh
(L. S.)
Originalen hvor af dette er en ligelydende Genpart, haver jeg modtaget, samme jeg herved fol1binder mig til paa alle Maader underdanigst og høisommelig at holde og efterleve.
Datum: Fuglsang, den 3' Oktober 1788.
Hemming H. N. S. Nielsen.
Til Vitterlighed underskriver
Balzar Hansen Jens J. T. S. Thuesen.


Lars Pedersen
Peder Nielsen
Ellen Marie Sørensdatter
Niels Hemmingsen
Hemming Nielsen
Lisbeth Pedersdatter
Maren Sofie Pedersen
Niels Pedersen
Anne Hemmingsdatter
Søren Pedersen
Karen Marie Pedersen
Ane Pedersen
Jens Pedersen
Dorthe Marie Pedersen
Ane Margrethe Nielsdatter
Ane Marie Nielsdatter
Lisbeth Nielsdatter
Birthe Johanne Nielsdatter
Søren Nielsen
Hemming Nielsen
Peder Hemmingsen
Karen Hemmingsdatter
Magdalene Hendrichsdatter
Sidse Nielsen
Karen Nielsdatter

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017