Mette Kirstine Rasmusdatter

DatoStedKilde
Født :09.09.1839Skovhuse Stivænge, Øster Egesborg sogn-
Døbt :03.11.1839Øster Egesborg Kirke-
Død :16.04.1912(Vordingborg)-
Begravet :21.04.1912Vordingborg Kirke-

Noter : Blandt kilderne: Kurt Skovlund, 2010. Hans ane nr. 19.

FarMor
Rasmus Johansen StageKirsten Pedersdatter Klandt
ÆgteskabBørn
10.11.1858 - Christopher Andersen Hugger 21.02.1859 - Anders Andersen
31.03.1861 - Ane Christine Andersen
12.08.1863 - Josephine Marie Henriette Andersen
09.10.1865 - Charlotte Emilie Andersen
05.10.1868 - Rasmine Andersen

Mette Kirstine Rasmusdatter
* 09.09.1839
† 16.04.1912
Rasmus Johansen Stage
* 10.09.1806
† 27.01.1866








Kirsten Pedersdatter Klandt
* 12.1806
† 15.08.1885
Johan Rasmussen Stage
-
-


Sidse Hansdatter
-
-



Peder Larsen Klandt
* Omk 1762
† 29.08.1830


Mette Kirstine Olsdatter
* Omk 1771
† 07.04.1845

- - -

- - -


- - -

- - -

Lauritz Pedersen Klandt
* 1737 - † Eft 1801
Kirsten Pedersdatter Klandt
* Omk 1744 - † 16.12.1828

Ole Nielsen
* 01.1724 - † 1775
Anna Hemmingsdatter
* 1737 - † 1779

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Kirsten Pedersdatter Klandt

DatoStedKilde
Født :12.1806Skovhuse Stivænge, Øster Egesborg sogn-
Døbt :21.12.1806Øster Egesborg KirkeKilde
Død :15.08.1885Skovhuse Stivænge, Øster Egesborg sogn-
Begravet :21.08.1885Øster Egesborg Kirke-
Konfirmeret :1821Øster Egesborg Kirke-

Stilling : Skrædder

Adresse : Skovhuse Stivænge, Øster Egesborg sogn
Noter : Ved folketællingen 1834 boede hun hjemme hos moderen og var skrædder.

FarMor
Peder Larsen KlandtMette Kirstine Olsdatter
ÆgteskabBørn
12.12.1834 - Rasmus Johansen Stage 05.03.1835 - Karen Marie Rasmusdatter
12.05.1837 - Johan Rasmussen
09.09.1839 - Mette Kirstine Rasmusdatter
22.07.1843 - Dødfødt dreng
22.01.1845 - Dødfødt dreng
15.10.1846 - Maren Rasmussen
16.04.1850 - Ane Dorthe Rasmussen

Kirsten Pedersdatter Klandt
* 12.1806
† 15.08.1885
Peder Larsen Klandt
* Omk 1762
† 29.08.1830








Mette Kirstine Olsdatter
* Omk 1771
† 07.04.1845
Lauritz Pedersen Klandt
* 1737
† Eft 1801


Kirsten Pedersdatter Klandt
* Omk 1744
† 16.12.1828



Ole Nielsen
* 01.1724
† 1775


Anna Hemmingsdatter
* 1737
† 1779
Peder Lauritzen Klandt
* Omk 1714 - † 04.1783
Helvig Andersdatter
* 1714 - † 02.1792

Peder Aagesen
- - † 1760
Maren Hansdatter
* Omk 1726 - † Omk 1763

Niels Nielsen
* 1673 - † Før 03.02.1730
Maren Pedersdatter
* Omk 1695 - † 27.05.1780

Hemming Olsen
* Omk 1701 - † 1750
Dorothe Søfrensdatter
* 1714 - † 02.1753

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Johansen Stage

DatoStedKilde
Født :10.09.1806Bakkebølle, Vordingborg landsogn-
Døbt :12.10.1806Vordingborg Kirke-
Død :27.01.1866Skovhuse Stivænge, Øster Egesborg sogn-
Begravet :-Øster Egesborg Kirke-

Stilling : Husmand og daglejer

Adresse : Skovhuse Stivænge, Øster Egesborg sogn
Noter : Kilde: Børge Wiberg-Larsen i "En sydsjællands anetavle" side 90/93 / (Wilhelm Seidel). Kurt Skovlund.

FarMor
Johan Rasmussen StageSidse Hansdatter
ÆgteskabBørn
12.12.1834 - Kirsten Pedersdatter Klandt 05.03.1835 - Karen Marie Rasmusdatter
12.05.1837 - Johan Rasmussen
09.09.1839 - Mette Kirstine Rasmusdatter
22.07.1843 - Dødfødt dreng
22.01.1845 - Dødfødt dreng
15.10.1846 - Maren Rasmussen
16.04.1850 - Ane Dorthe Rasmussen

Rasmus Johansen Stage
* 10.09.1806
† 27.01.1866
Johan Rasmussen Stage
-
-








Sidse Hansdatter
-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Johan Rasmussen Stage

DatoStedKilde
Død :-(Bakkebølle, Vordingborg landsogn)-

Stilling : Husmand

Adresse : Bakkebølle, Vordingborg landsogn
Noter : Kilde: Wilhelm Seidel

ÆgteskabBørn
- Sidse Hansdatter 10.09.1806 - Rasmus Johansen Stage

Johan Rasmussen Stage
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Sidse Hansdatter

DatoStedKilde
Død :-(Bakkebølle, Vordingborg landsogn)-

Adresse : Bakkebølle, Vordingborg landsogn
Noter : Kilde: Wilhelm Seidel

ÆgteskabBørn
- Johan Rasmussen Stage 10.09.1806 - Rasmus Johansen Stage

Sidse Hansdatter
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Larsdatter Klandt

DatoStedKilde
Født :Omk 1768Sønder Mern, Mern sogn-

FarMor
Lauritz Pedersen KlandtKirsten Pedersdatter Klandt

Maren Larsdatter Klandt
* Omk 1768
-
Lauritz Pedersen Klandt
* 1737
† Eft 1801








Kirsten Pedersdatter Klandt
* Omk 1744
† 16.12.1828
Peder Lauritzen Klandt
* Omk 1714
† 04.1783


Helvig Andersdatter
* 1714
† 02.1792



Peder Aagesen
-
† 1760


Maren Hansdatter
* Omk 1726
† Omk 1763
Lauritz Olufsen Klandt
- - † 12.1730
Bodil Mikkelsdatter
- - † 1738

Anders Andersen
* Omk 1681 - † 03.1717
Lucie Hansdatter
- - † 05.1729

Aage Pedersen
* Omk 1664 - † Eft 1718
Ellen Hemmingsdatter
- - † Eft 1699

Hans Lauersen
* Omk 1689 - † 1772
Anna Boesdatter
- - † 1749

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Bodil Larsdatter Klandt

DatoStedKilde
Født :Omk 1775Sønder Mern, Mern sogn-
Død :17.12.1834Sønder Mern, Mern sogn-
Begravet :22.12.1834Mern KirkeKilde

Adresse : Sønder Mern, Mern sogn

FarMor
Lauritz Pedersen KlandtKirsten Pedersdatter Klandt
ÆgteskabBørn
- Søren Andersen Væver Omk 1804 - Maren Sørensdatter
1806 - Peder Sørensen
Omk 1810 - Lars Sørensen
04.05.1819 - Rasmus Sørensen

Bodil Larsdatter Klandt
* Omk 1775
† 17.12.1834
Lauritz Pedersen Klandt
* 1737
† Eft 1801








Kirsten Pedersdatter Klandt
* Omk 1744
† 16.12.1828
Peder Lauritzen Klandt
* Omk 1714
† 04.1783


Helvig Andersdatter
* 1714
† 02.1792



Peder Aagesen
-
† 1760


Maren Hansdatter
* Omk 1726
† Omk 1763
Lauritz Olufsen Klandt
- - † 12.1730
Bodil Mikkelsdatter
- - † 1738

Anders Andersen
* Omk 1681 - † 03.1717
Lucie Hansdatter
- - † 05.1729

Aage Pedersen
* Omk 1664 - † Eft 1718
Ellen Hemmingsdatter
- - † Eft 1699

Hans Lauersen
* Omk 1689 - † 1772
Anna Boesdatter
- - † 1749

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anne Kirstine Rasmussen

DatoStedKilde
Født :Omk 1872(Nedermarken, Nørre Mern, Mern sogn)-

FarMor
Ole RasmussenMaren Albrechtsdatter

Anne Kirstine Rasmussen
* Omk 1872
-
Ole Rasmussen
* Omk 1839
† 1888








Maren Albrechtsdatter
* 10.10.1827
† Eft 1890
Rasmus Boesen
* 01.03.1802
† Eft 1850


Ane Rasmusdatter
* 1804
† Eft 1850



Albrecht Hansen
* 06.10.1795
-


Anne Sophie Jensdatter
* 01.1803
-
Boe Larsen Klandt
* Omk 1779 - † 13.12.1835
Mette Rasmusdatter
* Omk 1779 - † 13.02.1843

Rasmus Olsen
- - † Eft 1804
Karen Andersdatter
- - † Eft 1804

Hans Albrechtsen
* 1762 - † 27.04.1832
Kirsten Olsdatter
* 1761 - † 27.12.1846

Jens Jacobsen
- - † Eft 1827
Dorthe Matthisdatter
* 1765 - † Eft 1803

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

(Peder)

Ref. : LSL 2884

Noter : Fiktiv person.

ÆgteskabBørn
? Omk 1607 - Laurits Pedersen

(Peder)
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Ellen Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :1756Sønder Mern, Mern sogn-
Død :Eft 1760--

Noter : Hun er nævnt i skiftet efter faderen i februar 1760. Hun var da 4 år gammel.
Hun er ikke nævnt i skiftet efter morfaderen Hans Laursen i 1773.

FarMor
Peder AagesenMaren Hansdatter

Ellen Pedersdatter
* 1756
† Eft 1760
Peder Aagesen
-
† 1760








Maren Hansdatter
* Omk 1726
† Omk 1763
Aage Pedersen
* Omk 1664
† Eft 1718


Ellen Hemmingsdatter
-
† Eft 1699



Hans Lauersen
* Omk 1689
† 1772


Anna Boesdatter
-
† 1749
Peder Madsen
- - † 1679
Eyle Lauritzdatter
- - † Eft 1687

Hemming Nielsen
- - † Omk 1683
Zitsel Nielsdatter
* Omk 1609 - † 26.11.1698

Laurs Jensen Thommesen
- - † Eft 1725
Kirsten Thomasdatter
- - † 1721

Boe Mortensen
* Omk 1668 - † 1720
Birthe Jensdatter
- - † 1755

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Karen Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :14.08.1822Bakkebølle, Vordingborg landsognKilde
Død :1912Damgård, Stensby, Kalvehave sognTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)

Adresse : Damgård, Stensby
Noter : Kaldet Karen Huggers.

FarMor
Peder MadsenAne Cathrine Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
16.07.1841 - Peder Pedersen Hugger 09.09.1844 - Ane Pedersdatter
- - Stine Pedersdatter
- - Karen Marie Pedersdatter
- - Peder Pedersen
1849 - Kirsten Pedersdatter

Karen Pedersdatter
* 14.08.1822
† 1912
Peder Madsen
* 18.11.1769
† 19.12.1843








Ane Cathrine Rasmusdatter
* 28.04.1794
† 06.03.1877
Madz Pedersen
* 1738
† 22.04.1813


Johanne Andersdatter
* 1734
† 01.1806



Rasmus Andersen Stage
* 05.1740
† 07.1806


Ane Pedersdatter
* 1769
† 14.12.1823
Peder Matzen
* 1711 - † 27.03.1757
Maren Mikkelsdatter
* 1719 - † 11.1786

Anders Olsen Banke
* Omk 1698 - † 03.1778
Karen Rasmusdatter
* Omk 1707 - † Eft 1787

Anders Olsen
* Omk 1700 - † 1769
Citzel Rasmusdatter
* 1702 - † 06.1755

Peder Albrechtsen
* Omk 1723 - † 03.1774
Maria Isaachsdatter
* 09.1750 - † 03.07.1822

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Pedersen Hugger

DatoStedKilde
Født :23.09.1809Stensby, Kalvehave sognKilde
Døbt :01.10.1809Kalvehave Kirke-
Død :-(Stensby, Kalvehave sogn)-

Stilling : Gårdmand

Adresse : Damgård, Stensby, Kalvehave sogn
Noter : Kilde: Holger Munk i "Mindets lyse spil" / Torben Rasmussen, Ornebjerg.
Han er muligvis søn af Peder Jensen Hugger i Stensby. Flere børn i de 2 første ægteskaber - Ander Pedersen f. omk. 1835 i 1. eller 2. ægteskab.

FarMor
Peder Jensen HuggerEllen Pedersdatter
ÆgteskabBørn
30.11.1831 - Ane Bertelsdatter Omk 1832 - Peder Pedersen
Omk 1833 - Jens Pedersen
- Marie Olsdatter -
16.07.1841 - Karen Pedersdatter 09.09.1844 - Ane Pedersdatter
- - Stine Pedersdatter
- - Karen Marie Pedersdatter
- - Peder Pedersen
1849 - Kirsten Pedersdatter

Peder Pedersen Hugger
* 23.09.1809
-
Peder Jensen Hugger
* 1768
† 19.02.1818








Ellen Pedersdatter
* 1771
-
Jens Larsen Hugger
* 1729
† 11.1797


Else Pedersdatter
* Omk 1724
† 02.1797



Peder Olufsen
* 1743
† 1796


Karen Pedersdatter
* Omk 1749
† 16.03.1817
Lars Hansen Hugger
* Omk 1702 - † 01.1792
Kirsten Eskildsdatter
* 1700 - † 06.1753

Peder Pedersen
- - -

- - -

Oluf Pedersen
* Omk 1709 - † Eft 1771
Anne Hansdatter
* 1716 - † 1769

Peder Andersen
- - † Før 1783
Karen
- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Ane Bertelsdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1811(Stensby, Kalvehave sogn)-
Død :04.02.1837Stensby, Kalvehave sogn-
Begravet :10.02.1837Kalvehave KirkeKilde

Adresse : Stensby, Kalvehave sogn
Noter : Kilde: Holger Munk i "Mindets lyse spil"

FarMor
Bertel Andersen
ÆgteskabBørn
30.11.1831 - Peder Pedersen Hugger Omk 1832 - Peder Pedersen
Omk 1833 - Jens Pedersen

Ane Bertelsdatter
* Omk 1811
† 04.02.1837
Bertel Andersen
* Omk 1788
† Eft 1840









-
-
Anders Jørgensen Tækkeman
* 1742
† 03.1800


Ane Cathrine Jacobsdatter
* 1754
† 14.03.1828




-
-



-
-
Jørgen Lauritzen Løbere
* 1710 - † 04.1798

- - -

Jacob Hansen
- - † 1769
Maren Olsdatter
- - † 1772


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Marie Olsdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1814-Kilde
Død :Før 1845(Stensby, Kalvehave sogn)-

Adresse : Stensby, Kalvehave sogn
Noter : Kilde: Holger Munk i "Mindets lyse spil"

ÆgteskabBørn
- Peder Pedersen Hugger -

Marie Olsdatter
* Omk 1814
† Før 1845

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Pedersen

DatoStedKilde
Født :24.04.1819Bakkebølle, Vordingborg landsognTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)
Død :17.05.1874Bakkebølle, Vordingborg landsognTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)

Stilling : Gårdmand, sognefoged

Adresse : Nr. 11-16, Bakkebølle
Noter : Overtager fødegården - 1843. Rasmus Pedersen var som faderen og farfaderen en dygtig landmand med orden i økonomien, så han kunne hjælpe venner og bekendte med lån, hvis det var nødvendigt. I 1850-erne byggede han gården om til omtrent dens nuværende grundplan, kun den vestlige længe forblev uændret. Han var som faderen sognefoged. Efter hans død i 1874 drev enken gården videre til 1881, hvor sønnen Jens Peter overtog den. - Alt iflg. Torben Rasmussen, Ornebjerg

FarMor
Peder MadsenAne Cathrine Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
- Ane Kirstine Johansdatter Stage 01.11.1845 - Peder Rasmussen
03.07.1850 - Jens Peder Rasmussen
27.12.1854 - Ane Rasmussen
20.10.1859 - Marie Rasmussen
05.08.1867 - Christian Andreas Rasmussen

Rasmus Pedersen
* 24.04.1819
† 17.05.1874
Peder Madsen
* 18.11.1769
† 19.12.1843








Ane Cathrine Rasmusdatter
* 28.04.1794
† 06.03.1877
Madz Pedersen
* 1738
† 22.04.1813


Johanne Andersdatter
* 1734
† 01.1806



Rasmus Andersen Stage
* 05.1740
† 07.1806


Ane Pedersdatter
* 1769
† 14.12.1823
Peder Matzen
* 1711 - † 27.03.1757
Maren Mikkelsdatter
* 1719 - † 11.1786

Anders Olsen Banke
* Omk 1698 - † 03.1778
Karen Rasmusdatter
* Omk 1707 - † Eft 1787

Anders Olsen
* Omk 1700 - † 1769
Citzel Rasmusdatter
* 1702 - † 06.1755

Peder Albrechtsen
* Omk 1723 - † 03.1774
Maria Isaachsdatter
* 09.1750 - † 03.07.1822

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Ane Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :24.04.1824Bakkebølle, Vordingborg landsognTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)
Død :Eft 1900Bakkebølle, Vordingborg landsognTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)

Adresse : Hovskoven / Nr. 10-3, Bakkebølle
Noter : Kilde: Holger Munk i "Mindets lyse spil" / Torben Rasmussen, Ornebjerg - Anders og Ane boede først på Hovskoven (Skyttemarken), hvor alle børnene er født, inden de i 1869 overtog hans hjemgård.

FarMor
Peder MadsenAne Cathrine Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
- Anders Hansen Eft 1850 - Stine Hansen
1857 - Jens Peder Hansen
1860 - Lars Hansen
1863 - Maren Trine Hansen

Ane Pedersdatter
* 24.04.1824
† Eft 1900
Peder Madsen
* 18.11.1769
† 19.12.1843








Ane Cathrine Rasmusdatter
* 28.04.1794
† 06.03.1877
Madz Pedersen
* 1738
† 22.04.1813


Johanne Andersdatter
* 1734
† 01.1806



Rasmus Andersen Stage
* 05.1740
† 07.1806


Ane Pedersdatter
* 1769
† 14.12.1823
Peder Matzen
* 1711 - † 27.03.1757
Maren Mikkelsdatter
* 1719 - † 11.1786

Anders Olsen Banke
* Omk 1698 - † 03.1778
Karen Rasmusdatter
* Omk 1707 - † Eft 1787

Anders Olsen
* Omk 1700 - † 1769
Citzel Rasmusdatter
* 1702 - † 06.1755

Peder Albrechtsen
* Omk 1723 - † 03.1774
Maria Isaachsdatter
* 09.1750 - † 03.07.1822

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Ane Rasmussen

DatoStedKilde
Født :27.12.1854Bakkebølle, Vordingborg landsognKilde
Død :05.11.1912Munksgård, Vintersbølle, Vordingborg sognTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)

Alt.navn : Ane Pedersen

Adresse : Munksgård, Vintersbølle
Noter : Kilde: Holger Munk i "Mindets lyse spil"

FarMor
Rasmus PedersenAne Kirstine Johansdatter Stage
ÆgteskabBørn
28.07.1875 - Rasmus Pedersen 23.10.1875 - Rasmus Peder Pedersen
14.06.1881 - Alfred Rasmus Johan Pedersen
17.07.1892 - Holger Aage Johannes Pedersen

Ane Rasmussen
* 27.12.1854
† 05.11.1912
Rasmus Pedersen
* 24.04.1819
† 17.05.1874








Ane Kirstine Johansdatter Stage
* 26.12.1821
† 19.05.1900
Peder Madsen
* 18.11.1769
† 19.12.1843


Ane Cathrine Rasmusdatter
* 28.04.1794
† 06.03.1877



Johan Larsen Stage
* 12.11.1793
† 02.10.1830


Bodild Pedersdatter
* 1794
† 15.09.1875
Madz Pedersen
* 1738 - † 22.04.1813
Johanne Andersdatter
* 1734 - † 01.1806

Rasmus Andersen Stage
* 05.1740 - † 07.1806
Ane Pedersdatter
* 1769 - † 14.12.1823

Lars Larsen Stage
* 1748 - † 06.06.1820
Anne Eva Madsdatter
* 1756 - † 08.01.1837

Peder Rasmussen
* 1769 - † 14.08.1834
Maria Jensdatter
* 1765 - † 30.03.1819

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Pedersen

DatoStedKilde
Født :1848Munksgård, Vintersbølle, Vordingborg sogn-
Død :08.07.1934Munksgård, Vintersbølle, Vordingborg sogn-

Alt.navn : Rasmus Munk
Stilling : Gårdejer, ridder af Dannebrog

Adresse : Munksgård, Vintersbølle
Noter : Har skrevet erindringer - Kilde: Holger Munk i "Hesten ..."

FarMor
Peder Hansen MunkMaren Pedersdatter
ÆgteskabBørn
28.07.1875 - Ane Rasmussen 23.10.1875 - Rasmus Peder Pedersen
14.06.1881 - Alfred Rasmus Johan Pedersen
17.07.1892 - Holger Aage Johannes Pedersen

Rasmus Pedersen
* 1848
† 08.07.1934
Peder Hansen Munk
* 17.01.1803
† 19.07.1869








Maren Pedersdatter
* 18.08.1814
† 26.12.1897
Hans Nielsen Haagen
* Omk 1755
† 10.1803


Mette Olsdatter Munk
* Omk 1770
† 06.05.1835



Peder Madsen
* 18.11.1769
† 19.12.1843


Karen Nielsdatter
* 1782
† 13.06.1818
Niels Hansen Haagen
* 1722 - † 06.1776
Johanne Pedersdatter
* Omk 1724 - † 07.01.1776

Ole Jensen Munk
* 1732 - † 23.11.1814
Maren Jensdatter
* 1731 - † 1796

Madz Pedersen
* 1738 - † 22.04.1813
Johanne Andersdatter
* 1734 - † 01.1806

Niels Poulsen Ladefoged
* 1741 - † 1784
Margrethe Hansdatter
* 01.1744 - † 07.06.1821

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Holger Aage Johannes Pedersen

DatoStedKilde
Født :17.07.1892Munksgård, Vintersbølle, Vordingborg sognKilde
Døbt :02.10.1892Vordingborg Kirke-
Død :03.09.1974Frederikssund-
Begravet :-Munksgård, Vintersbølle, Vordingborg sogn-

Alt.navn : Holger Aage Johannes Pedersen Munk, "Holger Munk"
Stilling : Forpagter, lærer, dr. phil.

Adresse : Jægerspris Færgegård, Frederikssund
Noter : Han brugte navnet "Holger Munk".
Har skrevet flere bøger og afhandlinger om sydsjællandske forhold. Bl.a. "Hesten i Sydsjælland gennem to Hunddrede Aar 1700-1900", "Mindets lyse spil", "Rytterbonden", "Hasselskoven", "Jægerspris Færgegård gennem 400 år".
I Historisk Samfund for Præstø Amt årbog 1951 har han skrevet artiklerne "Overdrevene" og "Ornebjerghingsten".
Kilde til dødsdato: Leif Munksgard - august 2002.
Har lavet et kæmpeudredningsarbejde om sin familie i Sydsjælland. En stor del af dette materiale er på Lokalhistorisk Arkiv i Vordingborg.
Leif Munksgard/Arne Munksgard: "År 1957 lykkedes det ham, at købe et areal som blev udstykket fra Munksgaard. I daglig tale kaldet den høje bakke. Med i købet var et stykke gammel markvej med piletræer. Vejen havde tidligere ført ud til "Fandens Vænge", som havde været gårdens bedste jord. Holger fik arealet beplantet med træer, størsteparten var gran. Derefter indrettede han et gravkammer, mod øst, på det højeste af bakken, og lod så hele herligheden frede."

FarMor
Rasmus PedersenAne Rasmussen
ÆgteskabBørn
05.06.1917 - Esther Schmidt 15.07.1917 - Troels Munksgaard Munk
18.03.1921 - Hans Munksgaard Munk
02.09.1924 - Anne Munksgaard Munk

Holger Aage Johannes Pedersen
* 17.07.1892
† 03.09.1974
Rasmus Pedersen
* 1848
† 08.07.1934








Ane Rasmussen
* 27.12.1854
† 05.11.1912
Peder Hansen Munk
* 17.01.1803
† 19.07.1869


Maren Pedersdatter
* 18.08.1814
† 26.12.1897



Rasmus Pedersen
* 24.04.1819
† 17.05.1874


Ane Kirstine Johansdatter Stage
* 26.12.1821
† 19.05.1900
Hans Nielsen Haagen
* Omk 1755 - † 10.1803
Mette Olsdatter Munk
* Omk 1770 - † 06.05.1835

Peder Madsen
* 18.11.1769 - † 19.12.1843
Karen Nielsdatter
* 1782 - † 13.06.1818

Peder Madsen
* 18.11.1769 - † 19.12.1843
Ane Cathrine Rasmusdatter
* 28.04.1794 - † 06.03.1877

Johan Larsen Stage
* 12.11.1793 - † 02.10.1830
Bodild Pedersdatter
* 1794 - † 15.09.1875

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Rasmussen

DatoStedKilde
Født :01.11.1845Bakkebølle, Vordingborg landsognHolger Munk i "Rytterbonden" / Torben Rasmussen, Ornebjerg
Død :13.02.1914Taarnmosegård, Krøjerup, Bromme, SorøTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)

Stilling : Gårdejer, landstingsmand

Adresse : Taarnmosegård, Krøjerup, Bromme, Sorø
Noter : Gift med sin grandkusine. Har skrevet erindringer.

FarMor
Rasmus PedersenAne Kirstine Johansdatter Stage
ÆgteskabBørn
04.10.1870 - Anne Kirstine Nielsen 11.01.1871 - Gustav A. Rasmussen
22.07.1872 - Rasmus Albert Valdemar Rasmussen
25.02.1874 - Rasmine Rasmussen
30.10.1877 - Katrine B. Rasmussen
14.05.1880 - Rasmus Johan Peder Rasmussen
20.10.1884 - Marie Rasmussen
22.01.1888 - Niels H. Rasmussen

Peder Rasmussen
* 01.11.1845
† 13.02.1914
Rasmus Pedersen
* 24.04.1819
† 17.05.1874








Ane Kirstine Johansdatter Stage
* 26.12.1821
† 19.05.1900
Peder Madsen
* 18.11.1769
† 19.12.1843


Ane Cathrine Rasmusdatter
* 28.04.1794
† 06.03.1877



Johan Larsen Stage
* 12.11.1793
† 02.10.1830


Bodild Pedersdatter
* 1794
† 15.09.1875
Madz Pedersen
* 1738 - † 22.04.1813
Johanne Andersdatter
* 1734 - † 01.1806

Rasmus Andersen Stage
* 05.1740 - † 07.1806
Ane Pedersdatter
* 1769 - † 14.12.1823

Lars Larsen Stage
* 1748 - † 06.06.1820
Anne Eva Madsdatter
* 1756 - † 08.01.1837

Peder Rasmussen
* 1769 - † 14.08.1834
Maria Jensdatter
* 1765 - † 30.03.1819

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Marie Rasmussen

DatoStedKilde
Født :20.10.1859Bakkebølle, Vordingborg landsognTorben Rasmussen, Ornebjerg (1)
Død :04.10.1937Askov, Minnesota, USATorben Rasmussen, Ornebjerg (1)
Emmigreret :10.1892Chicago, USAHolger Munk i "Mindets lyse spil"

Alt.navn : Marie Christensen

Adresse : Nyråd / Chicago, USA / Minnesota, USA
Noter : Torben Rasmussen, Ornebjerg: "Marie udvandrede til U.S.A., og hendes livshistorie er en ægte og spændende udvandrerhistorie. Der er en stor efterslægt i U.S.A."

Leif Munksgard:
Marie Rasmussen udvandrer til Chicago, USA i oktober 1892 sammen med sønnen Frede.
Marie Rasmussen indgår ægteskab med Lars Christensen den 19. november 1907 i Trufant i Michigan, USA,
Marie Rasmussen bærer navnet Marie Christensen fra indgåelse af ægteskab frem til sin død.
Adresse: Marie og Lars Christensen flytter fra Trufant, Michigan til Askov, Minnesota i 1912.

FarMor
Rasmus PedersenAne Kirstine Johansdatter Stage
ÆgteskabBørn
19.11.1880 - Sofus Støttrup 04.09.1881 - Cathrine Kirstine Støttrup
14.03.1885 - Frede Støttrup
Omk 1899 - Peder Hansen -
- Lars Christensen -

Marie Rasmussen
* 20.10.1859
† 04.10.1937
Rasmus Pedersen
* 24.04.1819
† 17.05.1874








Ane Kirstine Johansdatter Stage
* 26.12.1821
† 19.05.1900
Peder Madsen
* 18.11.1769
† 19.12.1843


Ane Cathrine Rasmusdatter
* 28.04.1794
† 06.03.1877



Johan Larsen Stage
* 12.11.1793
† 02.10.1830


Bodild Pedersdatter
* 1794
† 15.09.1875
Madz Pedersen
* 1738 - † 22.04.1813
Johanne Andersdatter
* 1734 - † 01.1806

Rasmus Andersen Stage
* 05.1740 - † 07.1806
Ane Pedersdatter
* 1769 - † 14.12.1823

Lars Larsen Stage
* 1748 - † 06.06.1820
Anne Eva Madsdatter
* 1756 - † 08.01.1837

Peder Rasmussen
* 1769 - † 14.08.1834
Maria Jensdatter
* 1765 - † 30.03.1819

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Esther Schmidt

DatoStedKilde
Født :16.10.1893Los Angeles, Californien, USA-
Død :03.1986Jægerspris-
Begravet :-Munksgård, Vintersbølle, Vordingborg sogn-

Alt.navn : Esther Munk

Adresse : Jægerspris Færgegård
Noter : Kilde til flere oplysninger om hende: Leif Munksgard - august 2002. Leif Munksgard/Arne Munksgard: "Esther overlevede Holger i elleve år, og fortsatte efter hans død, antikvitetshandlen i nogle år, men måtte til sidst give op. Hun var blevet noget senil og dertil delvis blind og døv samt gangbesværet. Hun forlod Færgegården og tog ophold på det kommunale plejehjem i Jægerspris, her døde hun i Marts måned 1986, 93 år gammel. Hun blev i stilhed bisat i bakken ved Munksgaard."

Hun har danske aner - er ud af Freiesleben/Pram-familien. Dette er ført i ny fil i december 2014.

ÆgteskabBørn
05.06.1917 - Holger Aage Johannes Pedersen 15.07.1917 - Troels Munksgaard Munk
18.03.1921 - Hans Munksgaard Munk
02.09.1924 - Anne Munksgaard Munk

Esther Schmidt
* 16.10.1893
† 03.1986

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Hansen Munk

DatoStedKilde
Født :17.01.1803Vordingborg landsognHolger Munk i "Rytterbonden"
Død :19.07.1869Munksgård, Vintersbølle, Vordingborg sognHolger Munk i "Rytterbonden"

Stilling : Gårdmand

Adresse : Munksgård, Vintersbølle
Noter : Nævnt i "Hesten" af Holger Munk (hans barnebarn), side 71: Peder Hansen Munk tjente i sine unge år "gamle Malling paa Wrangsgaard som Kusk". Nævnt hans oldefar (eller sønnen Rasmus Pedersen Munks oldefar?) Hans Haagen.

FarMor
Hans Nielsen HaagenMette Olsdatter Munk
ÆgteskabBørn
- Maren Pedersdatter Omk 1835 - Mette Kirstine Pedersdatter
Omk 1838 - Hans Pedersen
Omk 1839 - Jacob Bendsen Pedersen
Omk 1842 - Peder Pedersen
11.06.1845 - Lars Pedersen Munk
1848 - Rasmus Pedersen

Peder Hansen Munk
* 17.01.1803
† 19.07.1869
Hans Nielsen Haagen
* Omk 1755
† 10.1803








Mette Olsdatter Munk
* Omk 1770
† 06.05.1835
Niels Hansen Haagen
* 1722
† 06.1776


Johanne Pedersdatter
* Omk 1724
† 07.01.1776



Ole Jensen Munk
* 1732
† 23.11.1814


Maren Jensdatter
* 1731
† 1796
Hans Haagen
- - † 17.03.1789
Alhed Rasmusdatter
- - -


- - -

- - -

Jens Pedersen
* 1692 - † 03.1762
Eile Nielsdatter Svan
- - † 1751

Jens Olsen
* Omk 1707 - † 1740
Karen Hansdatter
* Omk 1702 - † 02.1775

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Laurs Jensen Thommesen

DatoStedKilde
Født :-Skovhuse, Øster Egesborg sogn-
Død :Eft 1725Skalsby, Mern sognBørge Wiberg-Larsen i "En sydsjællandsk anetavle" side 24

Alt.navn : Laurits Thommesen, Laurs Tommesen, Lars Jensen
Stilling : Gårdmand
Ref. : LSL 528, LSL 592, LSL 708, LSL 724

Adresse : 1688-matr.nr. 2, Skalsby, Mern sogn
Noter : Kilde: Børge Wiberg-Larsen, En sydsjællandsk anetavle - side 73. Død mellem 15. marts 1725 og 15. november 1736. Gårdmand i Skalsby, på den gård, der i matriklen 1688 havde nr. 2; havde denne gård i fæste i hvert fald fra 1691; afstod den 22. marts 1719 til sønnen Hans.

I 1693 er han - "Laurs Jensen" i Skalsby - nævnt i skiftet efter gårdmand Laurs Andersens afdøde kone Ludze Olufsdatter Sønder Mern som husbond for en Bendt Skovby, der havde 1 Dr. tilgode.
Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1709. Han var da i Skalsby på det vordingborgske rytterdistrikt.
I 1710 ses han i en restanceliste under Vordingborg slot. Han boede da på Skalsbygården.
I 1712 var han fadder i Allerslev kirke til Lorentz Tomasen, søn af Tomas Hansen i Kragevig. Da skrives hans navn Lauritz Tomesen.
I 1716 blev han formynder for sønnen Christophers børn i Kindvig.
I 1721 var han formynder før sønnen Rasmus Larsens datter Anne Rasmusdatter i Balle. Han er da skrevet "Laurs Tommesen".

FarMor
Jens ChristophersenJens Christophersens 1. kone
ÆgteskabBørn
- Kirsten Thomasdatter - - Christopher Lauritzen
Omk 1689 - Hans Lauersen
- - Rasmus Laursen
Omk 1697 - Johanne Laursdatter
Omk 1706 - Povel Laursen
- - Maren Laursdatter

Laurs Jensen Thommesen
-
† Eft 1725
Jens Christophersen
-
† 1709








Jens Christophersens 1. kone
-
† Før 1674
(Christopher)
-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Kirsten Thomasdatter

DatoStedKilde
Født :-(Skalsby, Mern sogn)-
Død :1721Skalsby, Mern sogn-

Ref. : LSL 529, LSL 593, LSL 709, LSL 725

Adresse : 1688-matr.nr. 2, Skalsby, Mern sogn
Noter : Kilde: Børge Wiberg-Larsen, En sydsjællandsk anetavle - side 73. Formentlig død kort før 16. marts 1721. Skiftet 21. maj 1721 ved "Forening".

Vordingborg rytterdistrikt, folie 63a-64a. Skifte den 21. maj 1721 efter Kirsten Tommesdatter i Skalsbygården.
Enkemand: Gårdmand Laurs Tommesen / Laurs Jensen.
Arvinger - fællesbørnene:
1) Hans Laursen, har fæstet gården.
2) Rasmus Laursen, boende i Balle.
3) Povel Laursen, 15 år gammel, tjenende sin bror Hans Laursen.
4) Johanne Laursdatter, 24 år gammel, tjenende præsten i Mern.
5) Maren Laursdatter, gift med Rasmus Krog i Sønder Mern.
Skifteforvalter: Regimentskriver Hans Madsen ved fuldmægtig Anders Peitersen.
Overværende: Birkefoged Hans Eilersens søn Melchior Hansen i Bårse.
Vurderingsmænd: Sr. Rasmus Hassel i Mern og Ole Povlsen i Sageby.
Der skiftedes i mindelighed.

Skiftet, 2016: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=129881&side=65

FarMor
Thomas JensenMaren
ÆgteskabBørn
- Laurs Jensen Thommesen - - Christopher Lauritzen
Omk 1689 - Hans Lauersen
- - Rasmus Laursen
Omk 1697 - Johanne Laursdatter
Omk 1706 - Povel Laursen
- - Maren Laursdatter

Kirsten Thomasdatter
-
† 1721
Thomas Jensen
-
† Eft 1691








Maren
-
† Eft 1698
Jens Pedersen
-
† Før 1685



-
-




-
-



-
-
(Peder)
- - † Før 1685
Peders og Jens´ kone
- - † Før 1685


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jens Christophersen

DatoStedKilde
Død :1709Skovhuse, Øster Egesborg sognBørge Wiberg-Larsen i "En sydsjællandsk anetavle" side 24

Stilling : Gårdmand
Ref. : LSL 1056, LSL 1184, LSL 1416, LSL 1448

Adresse : 1688-matr.nr. 10, Skovhuse, Øster Egesborg sogn iflg. Børge Wiberg-Larsen
Noter : Børge Wiberg-Larsen, En sydsjællandsk anetavle - side 73, 88 m.fl.:
Gårdmand i Skovhuse, Øster Egesborg sogn, vistnok allerede 1654, på den gård, der i matr 1688 fik nr 10.
Gift 4 gange; børn i 1. og 3. ægteskab. 1. kone ukendt, 2. kone Maren Jørgensdatter, 3. kone Anne Sørensdatter, 4. kone Anne Nielsdatter. 2 børn er døde i henholdsvis 1687-88 og 1694-95. Kilde:

I 1680 var han sammen med broderen Jacob vurderingsmand ved skiftet efter Rasmus Jensen i Skovhuse. Han underskev skiftet med sit bomærk, der ligner en person med opadvendte i albuerne knækkede arme; krop og ben udgøres af en trefork.
I 1687 fik han begravet et barn. Det fremgår af Øster Egesborg kirkes regnskabsbog, folie 3b. Under indtægter fra "Liigpenge" er opført "Jens Christophersens Barn" 8 skilling.

Skifteprotokollen, Vordingborg rytterdistrikt, side 340b-341b. Skifte den 19. oktober 1709 efter gårdmand Jens Christophersen i Skovhuse, Øster Egesborg sogn.
Enke: Anne Nielsdatter - med lavværge hendes trolovede fæstemand Jens Larsen.
Arvinger - afdødes børn:
1) Christopher Jensen, 50 år gammel, har været soldat; men er derfra kasseret, skal være i Helsingør.
2) Rasmus Jensen, boende på Amager.
3) Lars Jensen, boemand her på godset i Skalsby.
4) Anders Jensen, omkring 40 år gammel, tjenende Peder Jensen i Ugledige.
5) Jacob Jensen, 22 år gammel, tjenende her på stedet.
6) Margrethe Jensdatter, omkring 60 år gammel, værende i Kindvig.
7) Maren Jensdatter, værende på Møn.
8) Johanne Jensdatter, tjenende hos Hans Madsen her i Skovhuse.
Skifteforvalter: Ridefoged Giert Villumsen.
Vurderingsmænd: Skovfoged Jacob Olsen og Hans Olsen begge i Skovhuse.
Boet vurderet til 101 rdl.
Blandt udgiftsposterne / kreditorerne:
Jochum Lorentzen i Vordingborg.
Villum Boyesen i Røstofte.
Boets udgifter opgjort til 136 rdl.
Boets underskud opgjort til 35 rdl.
Enkens fæstemand Jens Larsen, der havde fået gården i fæste lovede at svare gælden tid efter anden.

Skiftet, 2016: http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=129878&side=347

FarMor
(Christopher)
ÆgteskabBørn
- Jens Christophersens 1. kone Omk 1649 - Margrethe Jensdatter
Omk 1659 - Christopher Jensen
- - Rasmus Jensen
- - Laurs Jensen Thommesen
Omk 1669 - Anders Jensen
- Maren Jørgensdatter -
- Anne Sørensdatter - - Maren Jensdatter
- - Johanne Jensdatter
Omk 1687 - Jacob Jensen
- Anne Nielsdatter -

Jens Christophersen
-
† 1709
(Christopher)
-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Thomas Jensen

DatoStedKilde
Født :-(Tågeby, Mern sogn)-
Død :Eft 1691Skalsby, Mern sogn-

Stilling : Gårdmand
Ref. : LSL 1058, LSL 1186, LSL 1418, LSL 1450

Adresse : 1688-matr.nr. 2, Skalsby, Mern sogn
Noter : Kilde: Børge Wiberg-Larsen, En sydsjællandsk anetavle - side 74 m.fl. Formentlig død mellem 1691 og 1696; Gårdmand i Skalsby, første gang nævnt dér 1654; fæstede den gård, der i matriklen 1688 fik nr. 2; 1683 dyrkede han kun den halve gård.

Han er nævnt i Bårse herreds tingbog den 17. juli 1655 - opregning af nogle afgifter.
Han er nævnt i Bårse herreds tingbog i 1660 i en opgørelse over gårdenes tilstand efter svenskekrigene. Hans gård i Skalsby stod da øde.
Han er nævnt i skiftet efter farbroderen Mads Pedersen i 1685. Han var da i Skalsby.

Han kan være født i Tågeby, hvor hans far boede indtil sin død i slutningen af 1684 eller i januar 1685 - skifte den 20.-2.-1685.

FarMor
Jens Pedersen
ÆgteskabBørn
- Maren - - Kirsten Thomasdatter

Thomas Jensen
-
† Eft 1691
Jens Pedersen
-
† Før 1685









-
-
(Peder)
-
† Før 1685


Peders og Jens´ kone
-
† Før 1685




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Laurits Rasmussen Lerche

DatoStedKilde
Død :Omk 1681Høvdingshus, Mern sognKilde

Alt.navn : Laurs Rasmussen Lerche
Stilling : Gårdmand, skovfoged
Ref. : LSL 1088, LSL 2120, LSL 2376, LSL 2840, LSL 2904

Adresse : Høvdingshus, Mern sogn
Noter : Børge Wiberg-Larsen i "En sydsjællandsk anetavle" side 89: Omtales som værende skovfoged 1660-1661.

Hans fornavn skrives på mange måder: Lars/Laurs/Laurits; ligeså tilnavnet Lerche/Lerke/Lærke.

I 1650 var han - Laurids Lerche i Høfdingshus - fadder til Hans Madsens søn Laurids i Allerslev by og sogn.
Han - "Laurs Lerche" i "Høffdings Huus" - er opført i Bårse herreds tingbog i 1660 i en opgørelse over gårdenes tilstand efter svenskekrigene. Han havde da sået 3 skæpper rug, 2 tønder byg, 1 tønde blandkorn, kunds sået tilsammen 3 pund.

Skifteprotokollen, Vordingborg rytterdistrikt, folie 354b-357a. Skifte den 23. februar 1681 efter Gårdmand Laurits Rasmussen Lerche i Høfdinghus.
Enke: Maren Madsdatter - med lavværge skovrider Peder Sørensen.
Arvinger - afdødes børn:
1) Rasmus Lauritsen i Sandvig.
2) Hemming Lauritsen i Kindvig.
3) Laurits Lauritsen Krog i Kindvig.
4) Jacob Lauritsen.
5) Morten Lauritsens 3 sønner i Mern - deres navne er ikke nævnt.
6) Anne Lauritsdatter, gift med Michel Ibsen i Sandvig.
7) Maren Lauritsdatter, gift med Michel Hansen i Mern.
8) Ellen Lauritsdatter, 22 år gammel.
9) Bodil Lauritsdatter, 10 år gammel.
På de to sidst nævntes vegne: Deres brødre og svogre.
Skifteforvalter: Ridefoged Peder Hammer.
Vurderingsmænd: Hemming Nielsen i Sønder Mern og Jens Skipper i Sageby, begge tredingsfogeder.
Boet vurderet til 232 rdl.
Blandt udgiftsposterne / kreditorerne:
Indestående børnegods, Ellen Lauritsdatters mødrende arv, 44 rdl.
Indestående børnegods, Ellen Lauritsdatters arv efter sin morbror Boe Mortensen i Allerslev arv, 5 rdl. Samlet indestående med renter: 64-2-15 rdl.
Sallig France Meinertz? Arvinger
Hr. Hans i Vordingborg.
Oluf Skoubyes arvinger.
Michel Hansen i Sønder Mern.
Morten Kremmer i Præstø, for fisk og sild.
Laurits Lauritsen i Kindvig.
Niels Boringholm.
Jacob Lauritsen, lånte penge, 10 rdl.
Ellen Lauritsdatter, tjenesteløn.
Michel Ibsen i Sandvig.
Vordingborg Skole for degnetraver.
Boets udgifter opgjort til 177 rdl.
Boets overskud opgjort til 55 rdl.
Skiftet er underskrevet I R S og Peder Hammer.

- - -

I følge Holger Munk var der ved skiftet efter ham i alt 5 levende sønner og 4 døtre, der alle kom til gårds i Kindvig, Sandvig, Mern og på Høfdinghus.
I 1660 under svenskekrigen blev han og konen tortureret af Lars/Laurs Krog, der lå i kvarter hos dem på Høfdingshus - Årbog for Historisk Samfund for Præstø Amt 1912 samt artikel af Holger Munk om sydsjællandske kendingsnavne.

Note af Børge Wiber-Larsen (John Bison, 2005):
Af skiftet i 1681 efter Laurits Lerche fremgår det, at der i fæstegården var 1 stue, 1 kammer ved stuen, 1 drengekammer, 1 stegers og 1 ølkammer.
I stuen fandtes 1 bord ("udtrække Skive"), 1 lille bord, 1 slagbænk, 1 stol; endvidere 2 bænkedyner (den ene "stakket"), 1 agedyne, 8 hynder (de 3 flamske); yderligere 1 sengested; endelig 1 jernkakkelovn og (formentlig) 2 messinglysestager. I kammeret ved stuen var der anbragt: 1 bord (af ask), 1 skab (af fyr) med 2 døre deri, 3 bagstole, 1 kistebænk, endnu 1 bænk (af fyr), 4 rokke, 1 sengested. - Til de nævnte senge hørte følgende; 2 overdyner, 1 underdyne, 2 hoveddyner, 3 hovedpuder (den ene af skind), 1 par blårgarnslagner samt 2 sengetæpper. - Drengekammeret: Der nævnes intet om tilstedeværelsen af 1 sengested, men det anføres, at der i kammeret fandtes 1 vadmelsoverdyne, 2 underdyner og 4 hørgarnslagner. I stegerset registreredes disse trævarer: 3 ølkar (af eg), 1 tappetrug, 1 kværn, 1 kærne, 2 sold; formentlig fandtes også her følgende af boets metalgenstande: 1 bryggerkedel, 1 brændevinspande (med hat), kobberkedler, 1 messingkedel, 1 malmpande, 1 messingbækken. Ølkammeret rummede 3 øltønder, 1 dejtrug og 2 andre trug.
Til gården hørte 3 vogne (med tilbehør) og 1 undervogn; endvidere 1 slibesten.
Af afgrøder i strået forefandtes partier af byg, boghvede, humle; der var tilsået med 20 skp. rug.
Besætningen omfattede: 8 heste (deref 5 hopper) og 3 plage; 1 tyr, 7 køer, 1 kvie, 1 studling, 3 kviekalve, 2 tyrekalve, 2 spædekalve; 8 får og 4 lam; 9 ungsvin og 2 grise; 4 gæs; 18 bistader.
Boets samlede aktiver blev opgjort til at andrage 232 dIr. 2 mark 4 sk., medens passiverne beløb sig til 177 dIr. 1 mark 7 sk. (i gælden indgik begravelsesomkostningerne, der androg: til præsten 4 dIr., til 2 degne 2 dIr. 1 mark, for ligkisten 3 dIr., 1 ligtræ på den salig mands grav 2 dIr. 2 mark). Herefter var der til deling 55 dIr. 13 sk., hvoraf der tilfaldt enken halvdelen, hvilken blev udlagt til hende i forskellige effekter efter lovlig lodkast ved et umyndigt barn.

Gamle Sydsjællandske Slægtsnavne
Afskrift af manuskript af Holger Munk (Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv) - bragt i "Noget for alle" tillæg til Næstved Tidende 4. januar 1959.
Er Lærkerne forsvundet fra eller uddøde i Sydsjælland. Nej, misforstå mig ikke, jeg taler ikke om alauda arvensis, sanglærken, der er almindelig ynglefugl her som andetsteds i Danmark; men derimod om slægten Lærke, der for en 2-300 år siden var meget udbredt i Sydsjællands sydøstlige sogne.
For et par hundrede år siden og tidligere var det almindeligt at hæfte kendingsnavne til folk, og det var ikke alene bomænd såsom gårdfæstere og husmænd; men også indsiddere som kunne have deres faste kendingsnavne. Lad os som eksempel nævne en del navne som endnu er kendt og brugt på egnen: Stage, Kaare, Købmand, Stær, Fugl, Ladefoged, Bom, Vis, Brakker eller Brager o.m.fl., mens navne som Lærke, Brygger, Bødker, Kimmer og Bruus er gået af brug eller så godt som ukendte.
En del af disse tilnavne siger jo ikke så lidt om den første bærer af navnet, om hvorfor han nu netop fik dette kendingsnavn; men for flertallet gælder det, at oprindelsen ligger i mørke. Ja, vi kender end ikke den første bærer af kendingnavnet. - Efter sydsjællandsk navneskik hæftede man - sådan i daglig tale - ikke tilnavnet bagefter døbenavnet. Det ville aldrig falde en indfødt sydsjællænder mundrapt f.eks. at sige Anders Kaare. Nej, det hed Kaare-Anders og de hed Stage-Hans og ikke Hans Stage. Kendingsnavnet først. Ja, var der kun en bærer af dette navn kunne man endda nøjes med at sige: Sta´ing. "Nøre hus Staings -", og ingen der var hjemmehørende i den by kunne faldet på at spørge: "Hus hvæm -" (med lang æm-lyd). Kendingsnavnet havde udpeget hvem der blev talt om. Det havde gjort sin nytte og havde som sådan berettigelse. bæreren af navnet protesterede heller ikke; men brugt det selv, f.eks. når han stod for tingbogen, kirkebogen eller skulle skrive op på en eller anden liste. Der lå i almindelighed ikke noget nedsættende eller krænkende i at blive tiltalt, omtalt eller anført ved sit faste kendingsnavn. Undtagelser kan vel påvises. For eksempel har bæreren af tilnavnet Ræv (i Ørslev) vel ikke ligefrem været stolt af det og har man hilst "Hans-Goddag" fra Røstofte?
Vi ved altså ikke ret meget om hvordan et kendingsnavn opstår eller om dets første bærer; men vi ved, at det enten kunne være personligt og som sådan følge slægten hvor den så rejste hen eller være hæftet til gården således at enhver tilkommende fæster uvægerligt fik det faste kendingsnavnklæbet på sig. Den første gruppe af kendingsnavne som altså er personlige og arvelige idet de går fra fader til søn - ofte gennem mange generationer - kan vi f.eks. kalde de ægte slægtsnavne i modsætning til de kendingsnavne, som sammen med trolovelse og tilstået fæste overføres til den nye bruger af gården og efter ham går videre til den næste i rækken. I mange tilfælde vil det dog være svært at holde disse forhold ude fra hinanden.
Blev nu den samme slægt på samme gård i generationer, fæstet gik fra fader til søn, så groede et slægtsnavn fast sammen med gården i byfællernes bevidsthed at det ville blive stående gennem mere end et hundrede år, selv efter at den oprindelige slægt som havde båret navnet var uddøde eller kommet fra gården og en ny rykket ind i stedet. - Sagen synes jo så lige til når en enke tog sig en ny mand, hvad hun i almindelighed var nødsaget til såfremt hun ville bevare fæstet og hermed opholdet for sig sine eventuelle børn, for i så tilfælde fik denne omgående sin formands kendingsnavn - i byfællernes mund, - og den samme enke kunne endda gift sig både 3 og 4 gange uden at det gamle kendingsnavn som var knyttet til gården i mindste måde herved mistede sin klæbeevne. enhver der gik ind i det ægteskab vidste på forhånd hvad navn han i fremtiden måtte føre.
Lad os tage et eksempel med det kendte Stagenavn. Den første Stage vi ved noget videre om boede på en gård i Langebæk. Under Svenskekrigen i 1658-60 blev hans gård således ødelagt, at han blev "forflyttet" til en gård i Ørslev. Om han ved denne flytning førte ret meget jordisk gods med sig, ved vi ikke noget om; men derimod at han omplantede sit slægtsnavn til Ørslev for generationer, hvilket kan tyde på, at det har været "gammelt i gårde" d.v.s. i Sydsjælland. Lars Stage var imidlertid ikke videre glad for at være i Ørslev. Gården han havde fået var meget forfalden og han lå i idelige stridigheder med sine nye byfæller. Det lykkedes ham da også efter nogle års forløb atter at slippe ned til en af kystbyerne - til Bakkebølle og her forblev han så til sin død. Han havde fået den fjerde østligste gård i byen, og hertil førte han sit kendingsnavn med sig og ved at denne gård gik fra fader til søn i tre generationer, groede det i byens bevidsthed så fast sammen med gården, at den formåede at klæbe det på de kommende fæstere og ejere helt op til nutiden, og gården bærer stadig navnet "Stagegården".
Men i Ørslev forblev Lars Stages ældste søn Rasmus Stage, fæstede gård og bevarede sit slægtsnavn. Da han døde og hans enke tog sig en ny mand fik denne straks Stagenavnet hæftet fast på sig; men længere end med ham formåede det dog ikke at holde sig ved denne gård. Rasmus Stages søn Jacob Rasmussen Stage fæstede, da han blev voksen også gård i Ørslev; men altså ikke sin fødegård, og tog sit slægtsnavn med sig hertil. Et kendingsnavn han bevarede selv efter at han var blevet fradømt sit fæste grundet på "sit idelige hestebytteri" og som sådan flyttet til Tolstrup og herfra senere til Skovhuse. Hans søn igen Lars Jacobsen førte navnet med sig, da han som ungkarl var blevet gift og herefter "kommet til gård i Bakkebølle", på den gård som bærer navnet Rosnæs. Efter denne tid var der to Stagegårde i denne by. Den i den nederste bys ende, den fjerde, og så den sidste her, som lå noget nær midt i byen.
Lars Jacobsen Stage fik ikke noget langt ægteskab; men dog langt nok til at fæstne det gamle slægtsnavn til denne gård og endvidere børn, så navnet forsat kunne leve med dem. Lars Larsen Stage, ham der var med til at købe byen til selveje og hvis navn står på Bakkebøllestenen, er en af dem, og hans søn igen Johan Larsen Stage har arvet både gård og navn. Begge dele går atter videre frem til sønnen Lars Johansen Stage. Med ham er vi komme til en tid, hvor det blev almindeligt, at lade kendingsnavnene gennem kongelig bevilling til faste slægtsnavne, som fulgte bæreren og hans børn hvorhen han eller de så måtte rejse og slog sig ned ganske uafhængig af et bylavs og en egns skik og brug. I 1883 får Lars Johansen således kgl. bevilling til at ombytte sit sen-efternavn (Johansen) med slægtsnavnet Stage. For ham selv kom det ikke til at spille nogen rolle, da han jo blev i sin by så længe han levede, men for hans to sønner Hans Peder og Rasmus, der begge kom fra egnen (og til Sorø amt) fik det den værdi, at de lovformeligt tog den gamle "arv" med sig.
Så godt som det gik Stagenavnet er det desværre ikke gået alle de andre gamle tilnavne. En del er vel taget op i nyere tid; men mange er også helt forsvundet, - og til de sidste hører bl.a. Lærkenavnet. Om det er ældre end f.eks. Stagenavnet ved vi ikke noget om, men derimod at det var overmåde udbredt i Mern sogns sydøstre hjørne for en 2-300 år siden. Det var særlig i byerne Kindvig og Sageby der boede lærker og meget viser hen til at Høfdingshus har været lærkeslægtens stamgård frem for nogen. Mange børnekuld, som tog kendingsnavnet med sig er gennem 16- og 17tallenes århundrede udgået herfra, ligesom enker ved at tage sig nye mænd har forskaffet disse dette karakteristiske kendingsnavn.
Lærkeslægten på Høfdingshus
Da de svenske i 1658-60 var herre her i Sydsjælland sad Lars Rasmussen Lærke som fæster af Høfdingshus og måtte som sådan sammen med sin familie bære sin tunge part af krigsårenes farer og trængsler.
Høfdingshus lå nemlig som enliggård ret nord for Fiskebækken, der skilte dens jorder fra Balle bys marker og ikke langt fra hovedvejen mellem Præstø - Mern og til færgestedet ved Kalvehave. Det var en ganske særlig stærkt benyttet vej i disse besættelsesår, hvor relativt store fjendtlige styrker forberedte indtagelsen af Møn. Alene af den grund var gården et godt beliggende standkvarter for fjendens salvegarder d.v.s. mindre faste indkvarteringer, hvis opgave var flersidig. Dels skulle de holde denne stedlige befolkning og den modstandsbevægelse, som man kunne vente den ville støtte i ave, og dels skulle disse kommandoer sørge for at de pålagte ydelser - navnlig af naturalier - blev leveret og for at dette kunne afvikles, at ingen fri plyndring gik for sig. Men det samme forhold med sådanne salvegarder var også tilfældet i andre af omegnens byer f.eks. i Allerslev, Rekkende, Skuderup (en landsby der et århundrede senere blev nedlagt for at afgive jord til oprettelsen af hovedgården Liljendal), Skovhuse og Stensby for blot at nævne eksempler. Men når Høfdingshus her bliver fremdraget så er det grundet på en større retssag, som efter krigen blev rejst ved Bårse herreds ting mod en tidligere fæster fra Skuderup, Lars Krog, for hans overgang til fjenden og for de røverier, plyndringer, overfald og tortur som han, som stedkendt og i ly af besættelsesmagten øvede netop i disse byer vi her har nævnt og da ganske særlig på Høfdingshus. Her foretrak han nemlig at have sit hovedkvarter. Grunde hertil var vel også den, at han kendte Lars Lærke som en velstående mand med meget gods og fjenden sværmede jo netop om de gode gårde, som fluer omkring sukker. Det første Lars Lærke mistede var en hoppe, som hans "dreng" var på vej til lejren ved København med. Det var Lars Krog, der tog den, og senere kom han igen og tog to hopper ud af stalden på Høfdingshus samt bortførte en del sengeklæder. De sidste genså Lars Lærke vel aldrig mere og da heller ikke den ene hoppe, som Lars Krog red ihjel imellem Skuderup og Høfdingshus, hvorimod den anden hoppe nok blev leveret tilbage til gården; men først efter at den var ganske ødelagt af slet behandling. Endnu - og ret kort tid efter - tog Lars Krog et par heste fra Lars Lærke. Han skulle blot en tur til Gederød, sagde han, men Lars Lærke så aldrig sine heste mere, - og på samme måde gik det endnu engang. Det var 6 heste Lars Lærke blev af med på ret kort tid, og det har vel nok ikke været de ringeste i hans stald. Dog var det ikke helt håbløst for Lars Lærke at få sin avling drevet, da der som regel var en 8 à 10 drætfærdige heste at tage til. Ved matrikuleringen i 1688 blev gården ansat til 8 tønder 2 skæpper og 3 fjerdingkar i hartkorn og måtte således anses for at være af dobbelt bondegårds størrelse hvortil krævedes 2 plove. - Efterhånden blev det endog de svenske for broget med alle de "skælmestykker", som Lars Krog øvede imod sine tidligere stands- og i mange tilfælde også byfæller. så oberst Arnstoff på Jungshoved udstedte befaling til at lade ham pågribe, så han kunne blive straffet. Men Lars Krog var for snedig og forlagde sit virke til andre egne.
I sommeren 1660, da fjenden belavede sig på at drage bort, lå Lars Lærke syg i en tre ugers tid. En dag kort efter at han var kommet op af sengen og sad ved kakkelovnen stod Lars Krog - sammen med en anden rytter - pludselig i stuen på Høfdingshus. Nu skulle der plyndres, gøres rent bord, inden det var for silde, mente Krogen, og Lars Lærke skulle tvinges til at sige hvor han havde forvaret sit sølv- og kobbertøj, for ikke at tale om de rede penge og alt hvad der ellers let kunne føres bort på hesteryg. - Men Lars Lærke ejede ikke noget - påstod han da - dertil var plyndringerne for ofte gået hen over Høfdingshus, og han havde som sådan ikke noget at kunne fortælle. Men Lars Krog troede ham ikke og medens han selv slog døre og skabe i stykker for at efterspore værdisager lod han sætte tommelskruer på den syge Lars Lærke og "pinte ham ynkeligen". Men Lars havde intet at bekende. Da foreslog Krogen rytteren det barbariske at sætte skruerne på "Lars´ hemmelighed - så siger han vel hvad han ved". Men det ville rytteren dog ikke, - og Krogen rasede videre for at finde kostbarheder, og var herunder så heldig efter at have kastet brøndværket af og rodet med en lang stang nede i brønden at støde på en kobberkedel, som lå forvaret her. - Det gav naturligvis de to røvere blod på tanden, og da de kort efter kom gennem stuen og så Lars Lærke her ligge som død mente de, at der ikke var noget at få ud af ham, hvorfor Lars Krog "bad" rytteren i stedet sætte "pinen på kællingen" - da hun jo "ved lige så meget som gubben". Så satte rytteren tommelskruerne på konens fingre og drejede til så blodet flød. Men heller ikke hun kunne fortælle, det hun ikke vidste, og da Lars Krog kom løbende for at høre nyheder "bad" han rytteren "sætte hardt an" - "så siger hun nok hvad hun ved." Så satte rytteren et stykke af et tømmeskaft omkring konens hoved og drejede til med et stykke træ så der "sprøjtede blod ud". - Uden at ofret herunder kunne andet end klage sig. Først da "kællingen hartad var død", tog rytteren "pinen" af hende - og opgav videre forsøg på at finde noget brugeligt og sammen med Lars Krog red han endelig af gårde.
Lars Krog undgik ikke sin skæbne. Da han henved et årstid efter - i efteråret 1661 - uforsigtigt atter viste sig på sin gamle egn i Sydsjælland, blev han pågrebet af bønderne i Ammendrup - som også havde et stor regnskab med ham, som ikke var gjort op - og ført til Tårnet i Vordingborg, hvor han blev indsat. Herefter er det, at hans misgerninger, som her kun er berørt i et meget beskedent omfang, kommer til tingbogen på Bårse herreds ting. - Lars Krog blev dømt til døden og henrettet med sværd, - "dog efterdi han har røvet og ranet som nævnt, at hans højre hånd først afhugges ham i levende live, hovedet med samme hånd at sætte på en stage, og da han har stjålet, da herover en galge at slås, og siden kroppen derunder i høj og heden jord at begraves." Lars Krog fik således sit sidste hvilested på en mark ved Bårse by.
Vi ved at Lars Lærke slap over mishandlingen under Lars Krogs sidste besøg, men kan derimod ikke sige om hans kone, "kællingen" overlevede rytterens sadistiske behandling. I hvert fald overlevede Lars Lærke endnu et ægteskab, inden der foretages skifte efter ham selv. Dette foregår i 1681, og det er opmuntrende at se, hvor forholdsvis hurtigt man her på Høfdingshus, som på flertallet af de øvrige gårde i Sydsjælland, kom på fode med gård og besætning efter de tunge krigsår. Gården er velbesat, og der er et forholdsvis velhavende bo med noget til alle. Der er 5 sønner og 4 døtre, som enken Maren Madsdatter har at skifte med. De er ved eller kommer alle til gårde i Kindvig, Sandvig og Mern samt på Høfdingshus. - Naturligvis kan Maren ikke sidde enke på den store gård, føler sig måske også for ung dertil, og Rasmus Olsen Lærke bliver hendes anden mand. Han er fra Sageby og af Lærkeslægt, idet han er søn af Ole Madsen Lærke og Maren Povlsdatter. Han fører således selv Lærkenavnet med sig til Høfdingshus, hvilket kun yderligere befæster dette ved denne gård. Han dør imidlertid barnløs i 1692 - og nu går Maren på aftægt, idet hendes stedsøn Jacob Larsen Lærke som hidentil har delt gård med sin sviger fader Ole Lærke i Sageby, kommer hjem og overtager Høfdingshus efter sin svoger. - Der synes at have været et stærkt sammenhold inden for Lærkeslægten. I 1697 dør Jacob Lærkes første kone fra 6 børn, han gifter sig igen, og i næste ægteskab er der 2 børn, da han selv dør i 1701 - og enken tager en Hans Hansen til mand på Høfdingshus. Han er ikke - så vidt vi ved selv af Lærkeslægt - men får efter reglen straks sin formands kendingsnavn.
Med Hans Lærke er en god mand kommet il Høfdingshus, og i de 39 år han opnår at sidde med den når den - periodisk - sin bedste udvikling i den tid, vi kender dens historie. Den er 4-længet og på 54 fag, men hertil opfører Hans Lærke endnu en mindre længe. Der er både skorsten, som dengang først i 17-tallene ikke var helt almindeligt, bageovn og maltkølle samt en bryggerskeddel, der kunne tage sine 2 td. Endelig er der også kakkelovn på Høfdingshus, noget man dengang kun fandt hos de mere velstillede bønder. Uden omkring gården ligger frugt og humlehaven, og Hans Lærke driver biavl ud over det sædvanlige, idet han har 7 bistader. - Gårdens besætning er på 9 heste, 27 hornkreaturer - køer, stude, ungnød og kalve -, 21 får med 14 lam samt 2 gamle væddere og 36 svin. Disse tal er fra juni 1711, da der holdtes skifte efter Hans Lærkes første kone, Kirsten Hansdatter, Jacob Lærkes enke, som havde gjort Hans Lærke til mand på Høfdingshus. Kornsæden, der står på marken angives at være grøde efter en udsæd på 5 tønder rug, 10 tønder byg og 5 tønder havre. Der er sået 2 skæpper ærter og 2 skæpper vikker samt 2 skæpper boghvede. Ærter og vikker sås i de angivne mål sædvanligvis på gårdene her i kystbyerne, men boghvede er en usædvanlig udsæd. Såvidt huskes skal vi helt til Lundby for at finde lignende udsæd. Måske kan det tydes som Hans Lærke har været en foregangsmand på sin egn. - Det er et stort og godt bo, både ude og ind og det giver et velhavende præg som understreges ved at registreringen indeholder både sølvskeer og sølvbægre med initialerne HHS og KHS. Men der er da også nok til at arve. Kirsten havde to børn med Jacob Lærke og nu i hendes sidste ægteskab er der 3 børn. - Da dette skifte foregik, havde Hans Lærke allerede taget sig en ny kone ind på Høfdingshus, en stedmoder til de 5 børn - fra 2 til 12 år - og en husmoder til den ret store husholdning. Det blev "Johanne til Jens Huggers i Balle", en søster til Lars Hugger som vi kender fra bondeslaget ved Mern i 1734 som en af de rappeste "Sommerdrenge".
Hans Lærke sidder på Høfdingshus til sin død i 1740 og får således omvæltningen med fra Prins Jørgens bonde til Kongens Rytterbonde, oplever stavnsbåndet i 1733, krabler sig igennem 1730´ernes fattige år og mærker en snert af begyndende "Qvægsyge". Dog måtte han naturligvis prise sin gode gård og avling samt den "flyvende" start, han havde fået ved som ung mand at gå ind i en enkes bo til forholdsvis velstand, således at han vel slap over det, som mangen anden måtte bukke under for. Endvidere må det tilføjes, at han var skovfoged, en stilling, der ikke alene gav ham "deputatbrænde", men også lejlighed til at drive jagt. Ved registreringen i 1711 ser vi således, at han har "2 flindt Bøsser og en gammel Pistol - desforuden en anden Bøsse samt Kårde og Krudthorn". Dette udstyr regnes til "Inventarium", altså til skovfogedtjenesten, og noget som rimeligvis stedse har fulgt og fortsat skal følge med gården, hvorfor det ikke bliver vurderet til boets indtægt.
Men Hans Lærkes største aktiv i disse modgangsår har sikkert været "Johanne Lærkes", som efter det vi nu kan dømme, synes at have været en af egnens betydeligste kvinder. Desværre har vi ikke Mern kirkebog at støtte os til i denne vurdering (brændt), men det billede som Kalvehave kirkebog giver os, de mange gange hun er nævnt og suppleret med det vi får gennem tingbogen, de gange hun her er omtalt, støtter stærkt denne antagelse.
Som vi har hørt blev Johanne Lærkes stedmoder til 5 mindre børn, hvoraf det mindste, en dreng på 2 år døde som lille, men hun ser dog de to pigebørn gift. Maren med en husmand i Kindvig og Kirsten med en rytterbonde i Snertinge. Selv får hun og Hans Lærke 5 børn som alle kommer til skelsår og alder. Jacob bliver rytterbonde i Kindvig ligesom Mads også får gård her. Peder kommer til Sageby, medens datteren Kirsten bliver gift med rytterbonden Jens Bruus i Sdr. Mern. Da Hans Lærke dør i 1740, er det imidlertid kun Jacob, som er kommet hjemme fra, medens de 3 sønner Mads, Peder og Jens (24, 22 og 19 år) frier moderen, Johanne Lærkes for det besværlige med at tænke på en ny mand til gården. Også de to ældste kommer med tiden, som foran fortalt, hjemme fra, og det bliver den yngste Jens, som må tage styret, gifte sig og overtage gården. Det gør han i 1751 således, at Johanne Lærkes altså har siddet med fæstet i 11 år. Nu går hun på aftægt hos sønnen og lever her sine sidste 7 år, idet hun dør i foråret 1758. Børnene er alle myndige og der forlanges ikke noget skifte eller deling.
Da Jens Hansen Lærke overtog sin fødegård i 1751, var den i udmærket stand. De 51 fag bygninger blev kun sat i fæld til 20 rdl., og af besætning var der hvad der skulle være. Da der som sagt ikke skiftes offentligt efter moderen i 1758, kender vi ikke nøje dens forsatte udvikling, men da årene er gunstige, må vi have lov til at regne med opgang også for Høfdingshus. Det kommer derfor som en stor - og smertelig - overraskelse at se fæsteprotokollen for 31. september 1762 anføre, at "Jens Hansen formedelst en øde gårds antagelse i Balle kvitterer - det såkaldte Høfdingshus" og at denne overtages af skovrider Christoffer Petersen fra Ennegårde. - Samtidig står der under Balle by: Jens Hansen fra Høfdingshus antager fæste på den gård, Peder Hemmingsen formedelst Fattigdom og Besætningens og Bygningernes slette Tilstand ej længere kunne vedblive. Gården har matr. nr. 6 og det halve af mat. nr. 10 hører herindunder. Hartkornet er i alt på 6 td. 6 skp. og 2 album, hvilket kun kan tydes som en ikke så ringe gård, hvad jord angik. Jens Hansen måtte forpligte sig til at være ansvarlig for den nødvendige besætning og det fornødne sædekorn "uden dertil at nyde nogen hjælp eller forstrækning", men indfæstningen var også kun 2 rdl. mod de 10 rdl., som skovrideren måtte give for at komme ind på Høfdingshus.
Dette skifte har sikkert ikke været frivilligt for Jens Hansen Lærke og må tages som et af tidens overgreb, som datidens fæstere kunne komme ud for, selv om eksemplerne er meget sjældne. Måske havde ryttergodset brug for at flytte skovrideren fra Ennegårde og nærmere midten for sit beridt, og som skovridergård lå Høfdingshus jo ganske fortrinlig.
Men med Lærkeslægtens epoke med Høfdingshus som et samlende midtpunkt var hermed - muligt efter hundreder af år - slut og da Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 inddeles for at udstykkes i 12 hovedgårde - Høfdingshus bliver det centrale i en af disse, er det for stedse ude af bondeslægts brug og eje. Det gamle Høfdingshus bliver nedbrudt og den nye hovedgård rejst noget nordligere i marken ved vejen, hvor den nu ligger. Af det gamle Høfdingshus er kun bevaret navnet - endda kun i forringet skikkelse - idet det pompøse og klangfulde - hus er ombyttet med det langt fladere og ordinære - gård (jævnfør Glimminghus, Hammershus, Koldinghus, Akershus m.fl.).
Men Lærkerne, hvordan gik det dem? Ja, her standser min historie som tog sigte på Lærkeslægten fra Høfdingshus. Men det er givet, at slægten Lærke i videste forstand endnu er meget livskraftig, og gennem de ca. 200 år, som er gået siden de blev tvunget bort fra Høfdingshus, også har forgrenet sig, og nu må tælles i tusinder, og jeg tør også påstå, at mange hundrede af disse læser dette uden at vide det ringeste om deres stamme. Thi der er jo en kendsgerning, at medens man på enhver hæderlig hunde-, heste- eller svinestamtavle kræver fuld besked om mindst 8 og helst 16 komplette aner, så ved de 99% som læser dette ikke tilsvarende om deres egen stamtavle.
Desværre synes det gamle smukke kendingsnavn Lærke også at være gået tabt her i Sydsjælland, i alt fald findes det ikke nævnt i telefontavlen for de centraler, som nu dækker Lærkernes gamle egne.
I et enkelt tilfælde lever det dog endnu som stednavn og ikke langt fra hvor Høfdingshus engang lå. Da jeg i denne sommer kom gennem Viemose Hestehave, sagde min stedkendte ledsager: Der ligger Lærkehuset. Da fik jeg lyst til at skrive lidt om Lærkerne i håb om at andre ville fortsætte, eventuelt supplere det, der her er fortalt, og det tror jeg mange med mig vil sige tak for.

Fra Vagn Boberg Nielsen, december 2010 - om muligheden for at Lercherne på Høvdinghus stammer fra Lercherne på Fyn:
Jeg fik ikke så meget ud af Nyborg Lokalarkiv; men det er da stadig ikke umuligt. Der er en chance for at det har relation til Jungshoved Slot og Len.
Lensmanden på Jungshoved hed i1603 Knud Rud. Han blev i 1607 gift med Ellen Marsvin på Holckenhavn ved Nyborg. Knud Rud døde i 1611. Hans Lerche kan jo i forbindelse med denne Lensmand være kommet fra Nyborg til Jungshoved i forbindelse med boet som skriver eller lignende og være kommet videre til Høfdingshus.

Grethe Wich mener Robert Andersen fra Masnedsund stammer fra de fynske Lercher. Han er død. Jeg har kontakt til hans søn i det nye år. Jeg håber på at finde noget der.

ÆgteskabBørn
- Hans Lerches og Laurits Rasmussen Lerches 1. kone Omk 1625 - Rasmus Lauritsen
- - Morten Lauritzen Lerche
- Laurits Rasmussen Lerches 1. eller 2. kone - - Hemming Lauritsen Lerche
13.05.1649 - Boeld Boesdatter - - Laurits Lauritsen Krog
- - Anne Lauritsdatter
- - Maren Lauritsdatter
Omk 1659 - Ellen Lauritsdatter
Eft 1661 - Maren Madsdatter - - Jacob Lauritsen Lerche
Omk 1671 - Bodil Lauritsdatter

Laurits Rasmussen Lerche
-
† Omk 1681

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Oluf Madsen Lerche

DatoStedKilde
Død :1684Sageby, Mern sogn-

Alt.navn : Ole Madsen Lerche, Olle Madzen Lerche
Stilling : Gårdmand
Ref. : LSL 1090, LSL 2122, LSL 2378, LSL 2598, LSL 2842, LSL 2906

Adresse : Gård nr. 1 (1688 matriklen), Højgård, Sageby, Mern sogn (Nuværende placering - efter udflytningen: Hulvejen 2, Sageby, 4735 Mern)
Noter : Kilde: Børge Wiberg-Larsen i "En sydsjællandsk anetavle" side 9 og 91. Skiftet 6.-12.-1684.
John Bison: Sandsynligvis bror til Hans Madsen Lerche i Sønder Mern (4517).

Den 19. juni 1658 blev han sammen med flere andre gårdmænd i bl.a. Sageby og Kindvig bevilget afslag i landgildet for året 1657-58 p.g.a. tørke og misvækst i 1657. Hans afslag var på 3 tønder og 2 skæpper havre.
Han - "Olle Lerche" i Sageby - er opført i Bårse herreds tingbog i 1660 i en opgørelse over gårdenes tilstand efter svenskekrigene. Han havde da sået 1 ? rug, 2 skæpper ærter, 2 tønder byg, kunds sået tilsammen 2 pund.
I 1679 var han lavværge for datteren Maren ved skiftet efter hendes mand Morten Lauritsen.

Oluf Madsen Lerche kan tids- og navnemæssigt være søn af en Mads Lerche i Sønder Mern, der er nævnt i skattemandtalslister i 1610 og 1632-33. Oplysning fra John Bison.

I mormonernes Ancestral File er han opført med omtrentligt fødselsår 1619. Hvad bygger det på?

- - -

Skifteprotokollen, Vordingborg amtstue, side 417: Skifte den 6. december 1684 efter gårdmand Olle Madzen Lerche, som boede og døde i Sageby.
Enke: Maren Povelsdatter - med laværge "hindes Søn" Rasmus Laursen i Høfdingshus.
Den salig mands børn og arvinger - med hans "Anden" afdøde hustru:
1) Sinde Olsdatter, gift med Jens Olsen i Viemose.
2) Maren Olufsdatter, gift med Niels Hemmingsen i Mern.
- med den salig mands "3die Hustru Afled":
3) Madz Olsen, tidligere boende i Kindvig, er død, hans børn:
a) Lauridz Madsen, 7 år.
b) Niels (Madsen), 4 år.
c) Hans Madsen, 3 år.
4) Margrete Olsdatter, død, havde været gift med Christen Olsen i Sønder Mern. Hendes barn:
a) Ole Christensen, i 4. år.
Børn med "hans fierde Efterladte Hustrue":
5) Rasmus Olsen, boende i Høfdingshus.
6) Kirsten Olsdatter, gift med Jacob Laursen, boende på den halve gård med faderen.
7) Else Olsdatter, ved 15 års alder, hjemme hos moderen. På hendes vegne svogeren Jacob Laursen.
Til stede: Ridefogeden Girt Willumsen.
Vurderingmænd: Jens Rasmussen og Laurs Hansen begge i Sageby.
Boet vurderet til 47 rdl.
Af udgiftsposterne:
Landgildet for den halve gård "sl Olle Laursen hafde anbelangen for sig? indeværende Aar" påtog Jacob Laursen sig at svare.
Rasmus Olsen i Høfdinghus havde lagt ud for jordefærd og begravelse.
Rasmus Laursen i Sandvig, Laurs Laursen og Hemming Laursen i Kindvig som formyndere for salig Morten Laursens fordum boende i Sønder Mern hans 3 sønner Boe, Søfren og Rasmus Mortensen fordrede efter et skiftebrev af 18. juli 79 (1679) efter deres mors mødrende arv - 44-2-7 rdl. plus renter - i alt 58-0-14 rdl.
Niels Holst´ kone i Mern fordrede sin indestående mødrende arv - kapital 44-2-7 rdl.
Jens Olsen i Viemose fordrede for sin kone hendes indestående mødrende arv - kapital 82-0-14 rdl.
Christen Olsen i Sønder Mern fordrede på sin og sin søns vegne indestående hans salig kones mødrende arv - kapital 76 rdl.
Salig Mads Olsens indestående mødrende arv, som hans sønner skal dele mellem sig - kapital 120 rdl.
Boets samlede udgifter: 395-2-6 sletdaler. Altså et kæmpe underskud i boet.

Der er problemer med lavværgen, der ikke kan være enkens søn. Han må være søn af Rasmus Laursen Lerche i Høfdinghus; men som på det tidspunkt var gårdmand i Sandvig (og kan være den ene af formynderne, der er nævnt senere i skiftet). Og så kan han evt. være gift med en datter af enken fra et tidligere ægteskab - så vil han være hendes svigersøn.

Enkens lavværges navn må være Rasmus Olsen - i Høfdingshus. Han er udtrykkeligt nævnt som hendes søn.
Er sønnen Rasmus Olsen af 3. ægteskab?
Efter opremsningen af 3) og 4):
". . . Disse begge Kuld Børns Fader og Moeder, med dend sl Mands 3d Hustrue Afled, Noch Rasmus Ollsen, boende i Høfdingshuus, dend sl mands Søn, med hans fierde efterladte Hustrue, Kirsten Ols Daatter, som hafuer til Egte Jacob Laursen Boende paa dend halfue Gaard med Faderen, saa og Else Ols Daatter ved 15 Aars Alder værende hiemme hos Hindes Moeder, paa Hindes Vegne . . . "

ÆgteskabBørn
- Oluf Madsen Lerches 1. kone -
- Maren Madsdatter - - Sinde Olufsdatter
- - Maren Olufsdatter Lerche
- Oluf Madsen Lerches 3. kone - - Mads Olsen Lerche
- - Margrethe Olufsdatter
- Maren Poulsdatter - - Rasmus Olsen Lerche
- - Kirsten Olufsdatter Lerche
Omk 1669 - Else Olufsdatter

Oluf Madsen Lerche
-
† 1684

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Madsdatter

DatoStedKilde
Død :Før 25.03.1648Sageby, Mern sogn-

Ref. : LSL 1091, LSL 2123, LSL 2379, LSL 2599, LSL 2843, LSL 2907

Adresse : Sageby, Mern sogn
Noter : Kilde: Børge Wiberg-Larsen i "En sydsjællandsk anetavle" side 91. Skiftet 25. marts 1648 - skiftet ikke bevaret.

ÆgteskabBørn
- Oluf Madsen Lerche - - Sinde Olufsdatter
- - Maren Olufsdatter Lerche

Maren Madsdatter
-
† Før 25.03.1648

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017