Karen Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :1728Tjørnehoved, Allerslev sogn-
Døbt :12.09.1728Allerslev KirkeKilde
Død :Før 18.03.1768Tjørnehoved, Allerslev sogn-
Konfirmeret :01.10.1747Allerslev KirkeKilde

Noter : Ved skiftet efter moderen i 1762 var hun gift med Mads Pedersen i Smidstrup.
Muligt skifte efter hende: Skifteprotokollen, Jungshoved gods, side 218. Registrerings- og vurderingsforretning den 18. marts 1768 / skifte den 22. april 1768 efter Mads Pedersens afdøde hustru Karen Pedersdatter i Tjørnehoved.
Fælles børn og arvinger:
1) Hans Madsen, 11 år.
2) Anna Madsdatter, 8 år.
3) Karen Madsdatter, 4 år.
På børnenes vegne mødte deres morbror gårdmand Niels Hemmingsen herfra byen (Tjørnehoved) - der står flere gange Niels Hemmingsen, han må være halvbror til den afdøde / kan i denne sammenhæng forstås som børnenes mosters mand.
Boet vurderet til 33 rdl.
Husets brøstfældighed sat til 8 rdl.
Gæld til skovfoged Ole Hemmingsen i Ambæk 3 rdl., husmand Rasmus Jensen i Rekkende 5 mark, ungkarl Niels Pedersen i Stenstrup 5 mark, sognepræsten Jonge i Rekkende 1 mark 15 skilling, skoleholderen i Allerslev 3 mark og bådskipper Lars i Lestrup 1 rdl 2 mark. - boets samlede gæld 26-2-2 rdl. - til deling godt 7 rdl.
Enkemanden arvede 3-4-10½ rdl, sønnen 2 rdl. og døtrene hver 1 rdl.
Denne Karen Pedersdatters begravelse er ikke skrevet ind i hverken Allerslev elle Jungshovedkirkebog.

FarMor
Peder JensenKaren Pedersdatter
ÆgteskabBørn
24.11.1747 - Mads Pedersen Smed Før 11.01.1750 - Helvig Madsdatter
1751 - Margrete Madsdatter
1753 - Jens Madsen
1756 - Hans Madsen
1759 - Anna Madsdatter
1763 - Karen Madsdatter

Karen Pedersdatter
* 1728
† Før 18.03.1768
Peder Jensen
* Omk 1703
† 10.1761








Karen Pedersdatter
* Omk 1701
† 05.1762

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Pedersen

DatoStedKilde
Født :Omk 1762(Nørre Mern, Mern sogn)-
Død :29.08.1831Tjørnehoved, Allerslev sogn-
Begravet :31.08.1831Allerslev KirkeKilde

Adresse : Sandsynligvis Tjørnehoved, Allerslev sogn
Noter : Nævnt i skiftet efter faderen Peder Willumsen i 1782; han var da 22 år.
I 1801 var han husmand i Tjørnehoved, Allerslev sogn - med moderen boende.
I 1795 var han forlover for broderen Villum, boede da i Tjørnehoved.

FarMor
Peder VillumsenAnne Marie Pedersdatter
ÆgteskabBørn
- Ane Hansdatter -

Peder Pedersen
* Omk 1762
† 29.08.1831
Peder Villumsen
* 1723
† 1782








Anne Marie Pedersdatter
* 1734
† Eft 1801
Villum Nielsen Holm
* 1679
† 04.1756


Anne Pedersdatter
* Omk 1698
† 04.1729



Peder Jensen
* Omk 1703
† 10.1761


Karen Pedersdatter
* Omk 1701
† 05.1762
Niels Nielsen Rytter
* Omk 1607 - † 09.1706
Karen Pedersdatter
* Omk 1634 - † 02.1697

Peder Nielsen
- - † 10.1710
Anne Svendsdatter
* Omk 1658 - † 03.1747


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jens Pedersen

DatoStedKilde
Født :-(Nørre Mern, Mern sogn)-

Stilling : Husmand

Adresse : Mern, Mern sogn
Noter : Nævnt i skiftet efter faderen Peder Willumsen i 1782; han var da husmand "her i byen" - han er nævnt efter broderen Peder, der var 22 år.

FarMor
Peder VillumsenAnne Marie Pedersdatter

Jens Pedersen
-
-
Peder Villumsen
* 1723
† 1782








Anne Marie Pedersdatter
* 1734
† Eft 1801
Villum Nielsen Holm
* 1679
† 04.1756


Anne Pedersdatter
* Omk 1698
† 04.1729



Peder Jensen
* Omk 1703
† 10.1761


Karen Pedersdatter
* Omk 1701
† 05.1762
Niels Nielsen Rytter
* Omk 1607 - † 09.1706
Karen Pedersdatter
* Omk 1634 - † 02.1697

Peder Nielsen
- - † 10.1710
Anne Svendsdatter
* Omk 1658 - † 03.1747


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anne Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1755(Nørre Mern, Mern sogn)-
Død :04.1784Tjørnehoved, Allerslev sogn-
Begravet :09.04.1784Allerslev KirkeKilde

Adresse : Tjørnehoved, Allerslev sogn
Noter : Nævnt i skiftet efter faderen Peder Willumsen i 1782; hun var da gift med husmand Niels Andersen i Tjørnehoved.
Død i barnsnød.
Jungshoved skifteprotokol 1784, side 834. Skifte den 17. juli 1784 efter husmand og skovfoged Niels Andreasens hustru Anna Pedersdatter i Tjørnehoved. Fælles søn og eneste arving:
1) Rasmus Nielsen, 3 år - med formynder mosterens mand gårdmand Christopher Hansen i Tjørnehoved.
Overskud i boet 40 rdl.

FarMor
Peder VillumsenAnne Marie Pedersdatter
ÆgteskabBørn
- Niels Andreasen 1781 - Rasmus Nielsen

Anne Pedersdatter
* Omk 1755
† 04.1784
Peder Villumsen
* 1723
† 1782








Anne Marie Pedersdatter
* 1734
† Eft 1801
Villum Nielsen Holm
* 1679
† 04.1756


Anne Pedersdatter
* Omk 1698
† 04.1729



Peder Jensen
* Omk 1703
† 10.1761


Karen Pedersdatter
* Omk 1701
† 05.1762
Niels Nielsen Rytter
* Omk 1607 - † 09.1706
Karen Pedersdatter
* Omk 1634 - † 02.1697

Peder Nielsen
- - † 10.1710
Anne Svendsdatter
* Omk 1658 - † 03.1747


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Johanne Nielsdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1695--
Død :1783Allerslev, Allerslev sogn-
Begravet :05.03.1783Allerslev KirkeKilde

Adresse : Allerslev, Allerslev sogn
Noter : Hendes fødselsår beregnet udfra Öeders efterretninger 1771 (76 år) og alder ved død giver begge året 1695. Hun er ikke døbt i Allerslev sogn omkring 1695.

ÆgteskabBørn
01.02.1733 - Niels Villumsen Udrider 1733 - Zidtzel Nielsdatter
1736 - Maren Nielsdatter
1739 - Peder Nielsen Udrider
1742 - Anne Nielsdatter
1745 - Vilhelm Nielsen

Johanne Nielsdatter
* Omk 1695
† 1783

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Andreasen

DatoStedKilde
Født :1753Ammendrup, Allerslev sogn-
Døbt :20.05.1753Allerslev KirkeKilde
Død :Eft 1801(Rekkende, Allerslev sogn)-
Konfirmeret :07.04.1771Allerslev KirkeKilde

Alt.navn : Niels Andersen
Stilling : Skovfoged, husmand

Adresse : Tjørnehoved, Allerslev sogn / Rekkende, Allerslev sogn i 1801
Noter : Kilde: Skiftet efter hans 1. svigerfar, Peder Willumsen i 1782; Han var da husmand i Tjørnehoved.
Han bliver næsten konsekvent skrevet med efternavnet Andersen.
Ved folketællingen 1787 var han: Skovfoged, som har opsigt med skoven og nyder aarlig løn af herskabet ?, har lidt avling til dette sit skovløberhus, er husmand.
Nævnt i skiftet efter moderen i 1787; han var da skovfoged, boende i Tjørnehoved.
I 1801 var han også skovfoged og husmand med jord; men da i Rekkende.
Det var sandsynligvis ham der i 1792 var vurderingsmand ved registreringen af boet efter husmand Jens Pedersen Ring i Tjørnehoved - Da var han "Bondefoged Niels Andreasen i Rechende".

FarMor
Andreas Nielsen HolmKirsten Jørgensdatter
ÆgteskabBørn
- Anne Pedersdatter 1781 - Rasmus Nielsen
09.07.1784 - Birte Pedersdatter Omk 1786 - Peder Nielsen

Niels Andreasen
* 1753
† Eft 1801
Andreas Nielsen Holm
* Omk 1687
† 03.1760








Kirsten Jørgensdatter
* 1729
† 04.1787

-
-



-
-



Jørgen Hansen Krog
* Omk 1693
† Omk 01.07.1741


Birthe Hansdatter
* 1694
† 09.1764

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -
Anne Krogs
* Omk 1652 - † 04.1736

Hans Olufsen Ellehammer
* 1665 - † 11.1706
Bodild Bentsdatter
* Omk 1654 - † 04.1736

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Nielsen

DatoStedKilde
Født :1781Tjørnehoved, Allerslev sogn-
Døbt :28.11.1781Allerslev KirkeKilde

Noter : Ved folketællingen 1801 er han hjemme hos faderen og stedmoderen i Tjørnehoved.

FarMor
Niels AndreasenAnne Pedersdatter

Rasmus Nielsen
* 1781
-
Niels Andreasen
* 1753
† Eft 1801








Anne Pedersdatter
* Omk 1755
† 04.1784
Andreas Nielsen Holm
* Omk 1687
† 03.1760


Kirsten Jørgensdatter
* 1729
† 04.1787



Peder Villumsen
* 1723
† 1782


Anne Marie Pedersdatter
* 1734
† Eft 1801

- - -

- - -

Jørgen Hansen Krog
* Omk 1693 - † Omk 01.07.1741
Birthe Hansdatter
* 1694 - † 09.1764

Villum Nielsen Holm
* 1679 - † 04.1756
Anne Pedersdatter
* Omk 1698 - † 04.1729

Peder Jensen
* Omk 1703 - † 10.1761
Karen Pedersdatter
* Omk 1701 - † 05.1762

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Birte Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1756(Bårse, Bårse sogn)-
Død :Eft 1801(Rekkende, Allerslev sogn)-

Adresse : Tjørnehoved, Allerslev sogn / Rekkende, Allerslev sogn

ÆgteskabBørn
09.07.1784 - Niels Andreasen Omk 1786 - Peder Nielsen

Birte Pedersdatter
* Omk 1756
† Eft 1801

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Nielsen

DatoStedKilde
Født :Omk 1786(Tjørnehoved, Allerslev sogn)-

FarMor
Niels AndreasenBirte Pedersdatter

Peder Nielsen
* Omk 1786
-
Niels Andreasen
* 1753
† Eft 1801








Birte Pedersdatter
* Omk 1756
† Eft 1801
Andreas Nielsen Holm
* Omk 1687
† 03.1760


Kirsten Jørgensdatter
* 1729
† 04.1787




-
-



-
-

- - -

- - -

Jørgen Hansen Krog
* Omk 1693 - † Omk 01.07.1741
Birthe Hansdatter
* 1694 - † 09.1764


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1758(Nørre Mern, Mern sogn)-

Noter : Kilde: Skiftet efter faderen Peder Willumsen i 1782; hun var da 24 år og hjemme i stervboet.
Muligvis gift med Jens Pedersen Ring i Tjørnehoved - da trolovet i Mern kirke kort efter skiftet efter faderen i april 1782. Da identisk med (9817).

FarMor
Peder VillumsenAnne Marie Pedersdatter

Maren Pedersdatter
* Omk 1758
-
Peder Villumsen
* 1723
† 1782








Anne Marie Pedersdatter
* 1734
† Eft 1801
Villum Nielsen Holm
* 1679
† 04.1756


Anne Pedersdatter
* Omk 1698
† 04.1729



Peder Jensen
* Omk 1703
† 10.1761


Karen Pedersdatter
* Omk 1701
† 05.1762
Niels Nielsen Rytter
* Omk 1607 - † 09.1706
Karen Pedersdatter
* Omk 1634 - † 02.1697

Peder Nielsen
- - † 10.1710
Anne Svendsdatter
* Omk 1658 - † 03.1747


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Karen Cathrine Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1769Nørre Mern, Mern sogn-
Konfirmeret :18.04.1784Allerslev KirkeKilde

Noter : Kilde: Skiftet efter faderen Peder Willumsen i 1782; hun var da 13 år og hjemme i stervboet.
Ved folketællingen 1787 var hun formentlig tjenestepige hos gårdmand Anders Olsen og Karen Engelbrechtsdatter i Nørre Mern (på hendes fødegård?).
I 1801 var hun formentlig gift med husmand og hugger Anders Pedersen i Bønsvig, Jungshoved sogn. Dennes kone, Chatrine var i 1797 gudmor til (nevøen) Jens, søn af (broderen) Jens Pedersen og Maren Nielsdatter i Tjørnehoved. - En søn Peder døbt nytårsdag 1793 i Bønsvig (Muligvis hendes søster Maren Pedersdatter gift med Christen Jensen i Ammendrup var gudmor). En søn Jens døbt 1800 i Bønsvig.

FarMor
Peder VillumsenAnne Marie Pedersdatter

Karen Cathrine Pedersdatter
* Omk 1769
-
Peder Villumsen
* 1723
† 1782








Anne Marie Pedersdatter
* 1734
† Eft 1801
Villum Nielsen Holm
* 1679
† 04.1756


Anne Pedersdatter
* Omk 1698
† 04.1729



Peder Jensen
* Omk 1703
† 10.1761


Karen Pedersdatter
* Omk 1701
† 05.1762
Niels Nielsen Rytter
* Omk 1607 - † 09.1706
Karen Pedersdatter
* Omk 1634 - † 02.1697

Peder Nielsen
- - † 10.1710
Anne Svendsdatter
* Omk 1658 - † 03.1747


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Ole Larsen

DatoStedKilde
Født :Omk 1700--
Død :Eft 1787(Sandvig, Mern sogn)-

Stilling : Husmand

Adresse : Sandvig, Mern sogn
Noter : Den 25. marts 1750 fæstede indsidder Ole Laursen det hus i Sandvig, som Rasmus J?sen tidligere beboede. Huset var på 5 fag.
Han er nævnt i skiftet i 1762 efter sin første kones søster Kirsten Hansdatter i Tågeby. Han var da husmand i Sandvig.
I 1762 var en Ole Larsen i Sandvig forlover i Kalvehave kirke ved trolovelsen mellem Ole Olsen Høve i Stensby og Anna Larsdatter fra Mern.
Öeders efterretninger 1771: 71 år gammel - født omkring 1700.

ÆgteskabBørn
- Anna Hansdatter -
05.06.1785 - Anne Marie Pedersdatter -

Ole Larsen
* Omk 1700
† Eft 1787

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anna Hansdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1708--
Død :Før 1785Sandvig, Mern sogn-

Adresse : Sandvig, Mern sogn
Noter : Hun er nævnt i skiftet i 1762 efter søsteren Kirsten Hansdatter i Tågeby. Hun var da gift med husmand Olle Laursen i Sandvig.
Öeders efterretninger 1771: 63 år gammel - født omkring 1708.
Hun er formentlig død i eller kort før 1785.

FarMor
(Hans)
ÆgteskabBørn
- Ole Larsen -

Anna Hansdatter
* Omk 1708
† Før 1785
(Hans)
-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Nielsen

DatoStedKilde
Født :1756Ugledige, Allerslev sogn-
Døbt :1756Allerslev KirkeKilde
Død :04.1804Balle, Kalvehave sogn-
Begravet :27.04.1804Kalvehave KirkeKilde
Konfirmeret :07.04.1771Allerslev KirkeKilde

Stilling : Gårdmand

Adresse : Ugledige, Allerslev sogn indtil marts 1793 / Balle, Kalvehave sogn fra august 1795
Noter : Han og konen var først gårdfolk i Ugledige, Allerslev sogn (folketællingen 1787), siden i Balle, Kalvehave sogn (folketællingen 1801). Datteren Marie er født i Ugledige i 1793. Datteren Kirsten er født i Balle i 1795.
Ved datteren Anne Margrethes dåb i 1784 var en af fadderne barnets faster i Balle. Ved datteren Maries dåb i 1793 var gudmoderen barnets faster, Marie Jensdatter - hun må altså være halvsøster til Rasmus Nielsen. Hun var muligvis gift med gdm. Søren Andersen i Ugledige.
Rasmus Nielsen har muligvis overtaget svigerfaderens gård i Balle.

Skifteprotokollen, Høvdingsgård: Registrerings- og vurderingsforretning den 29. juli 1804, skifteforretning den 18. oktober og skifteslutning den 2. November 1804 efter afgangen gårdmand Rasmus Nielsen i Balle. Arvinger var:
Enken Ann Kirstine Jensdatter, med lavværge hendes bror gårdmand og sognefoged Peder Jensen i Stensby.
Fælles børn og arvinger:
1) 1 datter Maren, 24 år, ugift.
2) 1 datter Anne Margrethe, 20 år, ugift.
3) 1 datter Kristine, 14 år
4) 1 datter Marie, 11 år.
5) 1 datter Kirsten, 9 år.
6) 1 datter Else, 6 år.
7) 1 datter Mette, 3 år.
Alle døtrene var hjemme i stervboet. Deres formynder var farbroderen gårdmand Jacob Nielsen i Ugledige. Overskud i boet på 323 Rigsdaler.

FarMor
Niels ChristensenMaren Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
29.09.1779 - Anna Christina Jensdatter Omk 1780 - Maren Rasmusdatter
1783 - Niels Rasmussen
1784 - Anne Margrethe Rasmusdatter
1787 - Niels Rasmussen
1790 - Kirstine Rasmusdatter
1793 - Marie Rasmusdatter
1795 - Kirsten Rasmusdatter
Omk 1798 - Else Rasmusdatter
1800 - Mette Rasmusdatter

Rasmus Nielsen
* 1756
† 04.1804
Niels Christensen
* Omk 1709
† 05.1769








Maren Rasmusdatter
* Omk 1709
† Før 04.06.1780

-
-



-
-



Rasmus Mortensen
* Omk 1678
† Eft 1744


Karen Laursdatter
-
† Eft 1731

- - -

- - -


- - -

- - -

Morten Lauritzen Lerche
- - † 1679
Maren Olufsdatter Lerche
- - † Omk 1696

Laurits Jensen
- - † Før 03.05.1701
Maren Rasmusdatter
- - † 1703

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Rasmussen

DatoStedKilde
Født :1783Ugledige, Allerslev sogn-
Døbt :09.02.1783Allerslev KirkeKilde

FarMor
Rasmus NielsenAnna Christina Jensdatter

Niels Rasmussen
* 1783
-
Rasmus Nielsen
* 1756
† 04.1804








Anna Christina Jensdatter
* 1760
† 09.03.1816
Niels Christensen
* Omk 1709
† 05.1769


Maren Rasmusdatter
* Omk 1709
† Før 04.06.1780



Jens Larsen Hugger
* 1729
† 11.1797


Else Pedersdatter
* Omk 1724
† 02.1797

- - -

- - -

Rasmus Mortensen
* Omk 1678 - † Eft 1744
Karen Laursdatter
- - † Eft 1731

Lars Hansen Hugger
* Omk 1702 - † 01.1792
Kirsten Eskildsdatter
* 1700 - † 06.1753

Peder Pedersen
- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Rasmussen

DatoStedKilde
Født :1787Ugledige, Allerslev sogn-
Døbt :13.06.1787Allerslev KirkeKilde

Noter : Dør formentlig som barn. Han er ikke nævnt ved folketællingen 1801 eller i skifterne efter forlældrene.

FarMor
Rasmus NielsenAnna Christina Jensdatter

Niels Rasmussen
* 1787
-
Rasmus Nielsen
* 1756
† 04.1804








Anna Christina Jensdatter
* 1760
† 09.03.1816
Niels Christensen
* Omk 1709
† 05.1769


Maren Rasmusdatter
* Omk 1709
† Før 04.06.1780



Jens Larsen Hugger
* 1729
† 11.1797


Else Pedersdatter
* Omk 1724
† 02.1797

- - -

- - -

Rasmus Mortensen
* Omk 1678 - † Eft 1744
Karen Laursdatter
- - † Eft 1731

Lars Hansen Hugger
* Omk 1702 - † 01.1792
Kirsten Eskildsdatter
* 1700 - † 06.1753

Peder Pedersen
- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Rasmusdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1780Ugledige, Allerslev sogn-
Døbt :07.01.1781Allerslev KirkeKilde
Død :01.12.1847Viemose, Kalvehave sogn-
Begravet :08.12.1847Kalvehave Kirke-
Konfirmeret :1796Kalvehave KirkeKilde

Noter : Ved folketællingen 1801 var hun hjemme hos forældrene i Balle.
Nævnt i skiftet efter faderen, Rasmus Nielsen i 1804; hun var da 24 år, ugift og hjemme i stervboet.

FarMor
Rasmus NielsenAnna Christina Jensdatter
ÆgteskabBørn
19.10.1805 - Hans Larsen Før 14.03.1809 - Kirsten Hansdatter
Omk 1816 - Hans Hansen

Maren Rasmusdatter
* Omk 1780
† 01.12.1847
Rasmus Nielsen
* 1756
† 04.1804








Anna Christina Jensdatter
* 1760
† 09.03.1816
Niels Christensen
* Omk 1709
† 05.1769


Maren Rasmusdatter
* Omk 1709
† Før 04.06.1780



Jens Larsen Hugger
* 1729
† 11.1797


Else Pedersdatter
* Omk 1724
† 02.1797

- - -

- - -

Rasmus Mortensen
* Omk 1678 - † Eft 1744
Karen Laursdatter
- - † Eft 1731

Lars Hansen Hugger
* Omk 1702 - † 01.1792
Kirsten Eskildsdatter
* 1700 - † 06.1753

Peder Pedersen
- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anne Margrethe Rasmusdatter

DatoStedKilde
Født :1784Ugledige, Allerslev sogn-
Døbt :03.10.1784Allerslev KirkeKilde
Død :-(Viemose, Kalvehave sogn)-

Adresse : Viemose, Kalvehave sogn
Noter : Ved hendes dåb var en faster fra Balle fadder.
Nævnt i skiftet efter faderen, Rasmus Nielsen i 1804; hun var da 20 år, ugift og hjemme i stervboet.
Nævnt i skiftet efter moderen i 1816; hun var da gift med husmand Hans Rasmussen i Viemose.

FarMor
Rasmus NielsenAnna Christina Jensdatter
ÆgteskabBørn
- Hans Rasmussen -

Anne Margrethe Rasmusdatter
* 1784
-
Rasmus Nielsen
* 1756
† 04.1804








Anna Christina Jensdatter
* 1760
† 09.03.1816
Niels Christensen
* Omk 1709
† 05.1769


Maren Rasmusdatter
* Omk 1709
† Før 04.06.1780



Jens Larsen Hugger
* 1729
† 11.1797


Else Pedersdatter
* Omk 1724
† 02.1797

- - -

- - -

Rasmus Mortensen
* Omk 1678 - † Eft 1744
Karen Laursdatter
- - † Eft 1731

Lars Hansen Hugger
* Omk 1702 - † 01.1792
Kirsten Eskildsdatter
* 1700 - † 06.1753

Peder Pedersen
- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hedvig Sofie Lauritsdatter Terpager

DatoStedKilde
Død :-Nørre Mern, Mern sogn-

Adresse : Nørre Mern, Mern sogn
Noter : Kilde: Årsskrift for Historisk Samfund, præstø Amt 1929 i artikel side 90.

FarMor
Lars Pedersen TerpagerAnna Schütz
ÆgteskabBørn
- Hans Vilhelm Clausen Arentz Omk 1755 - Helvig Sofie Arentz

Hedvig Sofie Lauritsdatter Terpager
-
-
Lars Pedersen Terpager
* 28.02.1684
† 22.03.1772








Anna Schütz
* 1698
† 01.08.1746
Peder Nielsen Terpager
* 22.05.1654
† 04.01.1738


Maren Friis
* 1657
† 1751



Hans Zachariasen Schütz
* Omk 1668
† 11.09.1729


Magdalene Henriksdatter Lafrentz
* Omk 1675
† 21.12.1755
Niels Pedersen Terpager
* 1618 - † 06.12.1698
Maren Rasmusdatter Harboe
- - † 11.07.1659

Laurids Christensen Friis
* 1619 - † 1659
Vibeke Jensdatter
* 1638 - † 1709

Zacharias Hansen Skøtte
* Omk 1636 - † 18.05.1688
Birte Sophie Engberg
* 31.08.1650 - † 21.09.1677

Henrik Lafrentz
* 31.03.1639 - -
Anna Willumsdatter Nedrik
- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Vilhelm Clausen Arentz

DatoStedKilde
Født :14.07.1731København-
Død :Eft 1771--

Stilling : Sognepræst

Adresse : Nørre Mern, Mern sogn / København
Noter : Han er ikke døbt i Skt. Petri sogn, København i 1731.

Kilde: Artiklen "Provst Terpager i Mern" i Årsskrift for Historisk Samfund for Præstø Amt 1928. Artikel "Præsten i Mern" om ham i årsskriftet 1929, side 90.
Han var en ualmindeligt utiltalende person - blev afsat som præst i 1769 p.g.a. udskejende levned.

Præsten i Mern.
Ved Viceskoleinspektør V. Møller.
Magister Hans Vilhelm Clausen Arentz f. 1731 var en Toldersøn fra København. Han efterfulgte sin Svigerfader, Sognepræst i Mern og Provst i Baarse Herred Mag. Terpager, som Sognepræst i Mern. Hans første Ægteskab med Terpagers Datter var kortvarigt, da Hustruen snart efter døde, og han indgik da nyt Ægteskab med Abelone (Apollonia) Drewsen, en Forbindelse, der snart viste sig at være alt andet end lykkelig. En 14 Dages Tid efter Bryllupet var de rejst ned til Mern Præstegaard; paa Rejsen passerede dog intet ukærligt. Men paa en anden Rejse straks derefter til en af Præsterne der i Herredet: kneb han hende i Armen, saa snart hendes Arm rørte ved hans, og hun ikke sad ham tilpas i Vognen. Allerede en Maanedstid efter havde Provsten, Mag. Terpager, advaret hende, at hun skulde tage sig i Agt, da hendes Mand var ude i et ondt Rygte med en Bondekone, som han havde legemlig og syndig Omgang med. Hun mærkede tillige, at Manden hver Dag, to Gange om Dagen, undtagen Studeringsdagen, var hos denne Bonde- eller Fogedkone til Klokken 10 om Aftenen, somme Tider til 11 eller 12 slet. Ved et Trolovelsesgilde der i Sognet havde hun set, at Arentz ved Aftenstid havde fat paa denne Bondekone, sad med hende paa Skødet, karesserede hende - og hun ham igen - lod hende lugte til sit Hovedvandsæg etc. Det var to Bønder, der havde advaret hende, saa hun kom til at se det gennem en Dør ind i en anden Stue.
Ofte blev hun slaaet og ilde medhandlet af Manden. Især da hun første Gang lavede til Barsel og var over halvgaaen, da stødte Arentz hende med sin Albue i Livet, alene fordi han ikke kunde taale, at Barnet rørte sig - saa at hun besvimede deraf. En anden Gang slog han hende med knyttet Næve i Hovedet og Ansigtet, saa at Blodet flød, og hun anden Dagen var blaa og blodig. Og det begge Gange uden Grund. Og da hun var forløst og kommet i Barselseng, vilde han 2den eller 3die Dag nøde hende til at sy nogle Ting til ham, og da hun formedelst Skrøbelighed i Barselseng ikke kunde efterkomme hans Begæring, slog han hende med det stive af sin Kasket i Ansigtet, saa Blodet flød ned af hendes Ansigt, og ungefær 9 Dage derefter stødte eller sparkede han hende paa. det ene Ben med sin Støvle, saa at der blev en Knude deraf. Ammen, en gift Kone, Marie, slog han med sin Stok, fordi han fandt hende slumrende med Barnet paa Skødet. Kort efter denne Historie med Ammen havde hun selv faaet af Stokken i Hovedet og paa Kroppen, det var sket nede hos Hans Snedker i Mern. Engang fulgtes hun med Manden paa en Spadseretur fra Fogedkonen; da stødte kan hende op til et Tjørnegærde og sagde: Din Ugle, der er ikke en god Blodsdraabe i dig, og Bondekonens mindste Led i hendes mindste Finger er bedre end din hele Krop.
Han havde ogsaa sparket hende i hendes eget Hus og stødt hende ud af Døren, saa hun længe laa syg deraf, ja, han vilde have stødt hende til Døde, ligesom han nogen Tid efter slog hende meget stærkt under hendes Øre, alene fordi hun blev fulgt over Gaarden af en af Mag. Terpagers Piger med en Lygte. Dog havde hun ikke mærket noget til, at der var anvendt Rottekrudt paa at forgive hende - som Rygtet gik - men engang puttede han med Magt et Sukkerbrød med en Knappenaal, som sad paa tværs, i hendes Mund. Dog mærkede hun Naalen og fik ingen Skade deraf. Ved en Bryllupsgilde i Sognet nødte hendes Mand hende til at blive længer, end hun fandt Behag udi, ja, nødte hende ogsaa til at danse med Bønderkarle og Drenge, over hendes Evner i den stærkeste Hede, endogsaa i den Tilstand, at hun lavede til Barsel. Det vidste Manden godt. Ved denne Lejlighed havde hun set Arentz kysse Bondekonen. Det talte hun om, da de kom hjem fra Bryllupet, at det ikke var anstændigt. Han blev vred, kneb hende og stødte hende om i Sengen, rev derpaa Haaret af hendes Hoved og slog hende i Hovedet, saa Blodet sprang hende af Næsen, og han havde nær kvalt hende i hendes Kappebaand.
I Sengen havde han en anden Gang stødt hende med Knæene paa hendes Liv - mens hun var frugtsommelig - saa en Læge maatte gaa til hende i lang Tid, og da Lægen frygtede for hendes Liv, saa tog Mag. Terpager hende i Beskærmelse og forvarede hende for hendes Mand i 6 Uger, indtil hun var fuldstændig kommet til Kræfter.
Ved sin anden Barselfærd turde hun ikke blive hos ham i Mern af Frygt for en ond Behandling, men forføjede sig til sine Venner i Valkemøllen i Søllerød Sogn. Dog kom han derud til hende og bad Faddere til sit Barn. Heller ikke her kunde han holde sig i Skindet, men skældte ud, fordi hun havde givet en Snedker et Par Dukater for en Dragkiste til Barnet.
I Mern havde et vittigt Hoved lavet en Vise om Præsten og den omtalte Fogedkone. Og en velvillig Sjæl havde engang kastet den ind i Præstens Forstue, for at Præstegaardens Beboere ogsaa kunde have lidt Fornøjelse af den.
Flere Gange var hun rejst fra Manden, og nu (1770) var det 4½ Aar siden hun tog fra Mern. Siden havde hun ikke været hos ham, og han heller ikke hos hende. Hun var rejst fra ham paa hans Fødselsdag, og da hun lykønskede ved Afskeden, kneb han hende i Armen, saa at alle hans 5 Fingre sad kendt paa hendes Arm, og sagde: Farvel, Din Hore. Hendes to Brødre havde fulgt hende hjem til Forældrenes Hus.
Naar Arentz forrettede Kirketjeneste, havde han bestandig haft sine øjne rettet paa Bondekonen, ja endog naar han stod for Alteret, vendte han sig om og saa efter hende, der havde faaet 2 Børn med ham.
Baade hans Svigerfader, den gamle Provst Terpager i Mern, og dennes Svigersøn Provst Erik Colstrup, Sognepræst i Præstø og Skibbinge, havde advaret og formanet Præsten, at han skulde forbedre sit Levnet og holde sig fra Bondekonen og leve skikkelig med sin ægte Hustru. Det havde intet hjulpet - tværtimod blev han Dag for Dag værre.
I Mern boede dengang en aftakket Korporal Zacharias Hahn, der var gift med Karen Bloch. Med denne Kvinde kom Præsten ogsaa i Berygtelse. Præstekonen havde engang set Arentz sidde paa en Seng med Karen Bloch, han kyssede og klappede hende og gav hende adskillige søde Ord. Det maa siges, at han (de) ikke har generet sig, thi hans Kone laa syg i en anden Seng i Stuen.
Ofte havde Arentz givet Foræringer til de to Kvinder; navnlig da hans Fader døde, havde Karen Bloch faaet meget af et og andet. Fogedkonen havde ligeledes ofte faaet Gaver: Daabsklæder, Stadstøj og Levnedsmidler og engang maatte Præstens Kone - efter hans Begæring - levere et af sine Forklæder og en Del Børnetøj.
Han var ofte sent hos Karen Bloch, helst naar Korporalen ikke var hjemme. Naar han kom hjem derfra, brugte han sin sædvanlige Grovhed over for Konen. Korporalen var jo fortrydelig over disse Besøg og gav engang sin Kone et Livfuld Hug derfor.
Rygtet fortalte endog, Præsten skulde have tilbudt Hans Snedkers Hustru i Mern en Banco-Seddel paa 50 Rigsdaler, hvis hun vilde anvende et Middel over for Præstekonen, der laa i Barselseng hos Hans Snedkers, saa at han kunde miste hende.
Overstaaende Beretning afgav Præstens Kone ved en Provsteret, der blev holdt i Slagslunde Præstegaard, d. 29. Marts 1770. Hun opholdt sig nemlig dengang hos Sognepræst Pram der Hun aflagde Ed paa sine Udtalelser. Det vilde ikke være mærkeligt, om hun har været bitter, og at dette har farvet Fremstillingen.
Præsten var bleven suspenderet 1769. I April s. A. blev nedsat en Kommission, Etatsraad Munthe af Morgenstjerne og Præsten i Øster-Egesborg, Hans Ditzel; den skulde undersøge Arentz Forhold i hans Embede i Almindelighed og i Særdeleshed hans uanstændige og forargelige Omgang med afgangne Korporal Zacharias Hahns Hustru Karen Bloch, saavel i Mandens levende Liv som efter hans Død. . . "
Sagen var nemlig den, at nævnte Korporal var død under mistænkelige Omstændigheder. Man mente, at Præsten havde haft en Finger med i Spillet. Det medicinske Fakultet afgav sit Responsum, i hvilket det besvares, at Urten Bulmeurt, der bruges til Fremstilling af Bella Donna, er en af de allergiftigste, og at alle i Forhøret anførte Omstændigheder ved Hahns Sygdom og Død stemmer fuldstændig overens. med denne giftige Urts Maade at virke paa - og at han er død deraf. Amtmanden i Tryggevælde Amt (nu Præstø Amt), Geheimeraad Brockenhus, lod derover Hahns Enke, hendes forrige Pige og Cathrine Hemmings arrestere og sætte i Vordingborg Taarn.
Provst Colstrup i Præstø skriver 16. August 1769 til Biskoppen:
Af min Svigerfader (tidligere Provst Terpager i Mern) har jeg erfaret, at Mag. Arentz er i Søndags Eftermiddag rejst over til Lolland med det slette Kvindemenneske, for hvilket han er saa berygtet. Han vedbliver nu som før at hænge hos hende fra Morgen til Aften. Til Politiforhøret d. 17 juli er han rejst til og fra København med hende, og her siges for vist, at da han paa Hjemvejen logerede sig ind med hende i Værtshuset Printzen i Køge, har han af Værten Zuschlag forlangt et Kammer for dem begge, foregivende at hun var ham nær paarørende. Saa mange Forargelser tillige med Stiklen og Støjen fra Prækestolen, naar han kommer der, har foraarsaget, at min Svigerfader, der græmmer sig højligen over Menighedens daglige Forargelse og Klager, vilde gerne se Menigheden besørget, som han nu og selvet Par Gange har i sin høje Alderdom betjent Skriftestolen og Alteret og ladet andre prædike. Mag. Arentz vil de gerne udtyde dette til en egenmægtig Suspension. Men min Svigerfader, som vel kender sit Embedes Grænser, formener sig, uden engang at tænke paa nogen Suspension, at være berettiget, saa vidt muligt, at hindre Menighedens Forargelse, ja, at han gør Mag. Arentz en Tjeneste med at forebygge, at han ej videre skal besmitte sig, da han allerede er altfor meget besmittet. Vel har jeg raadet min Svigerfader at lade Mag. Arentz undertiden prædike for desto bedre at. betage hans Indvendinger nogen Vægt; imidlertid fik jeg, da jeg i Mandags var i Mern, en uformodentlig Prøve paa, hvor vel grundet min Svigerfaders Forhold er. En af Merns Sogns Koner kommer til mig og bevidner sin Glæde, at Mag. Arentz nu ikke mere prædikede for dem, thi nu fik de Guds Ord at høre i Stedet for Sladder og Skælden etc.
Jeg stillede mig an, som jeg faldt i Forundring herover, og svarede, at jeg havde raadet min Svigerfader at lade Mag. Arentz prædike næste Søndag. Hun studsede derved og begyndte at bede og formane paa det indstændigste, at det ikke maatte ske, thi saa maatte den største Del af Menigheden forlade Kirken og Mag. Arentz Kreaturer triumfere. Jeg svarede, at Menigheden havde sig selv at takke derfor, da man maatte forundre sig over, at for den kongelige Kommission saa mange, tværtimod deres forrige og disse Klager, tværtimod deres egen Samvittigheds Vidnesbyrd, fortiede Sandheden, da der var Tid til at tale, hvorfor de skulde være Gud ansvarlig. Herved har de fortjent ej alene, at deres Klage ikke vorder hørt, men og de tilbørligste Irettesættelser. Skulde Mag. Arentz Forargelse vedblive, hvilket de har fundet for godt ved at udsprede, men ikke for en lovlig Øvrighed at bevidne, saa kunde de nu skrive deres Forargelse tillige med deres egne Synder paa deres egen Regning. Nu sidder min Svigerfader, en 86 Aars gammel Mand, her og maa se paa, hvorledes hans lange og tro Tjeneste i Herren daglig ødelægges.
Uanset han vel ved Herrens Ord, har han dog Føje at beklage: Sandeligen, jeg har arbejdet her forgæves. Imidlertid tager den frækkeste Ugudelighed til, der ikke har lært at skamme sig. Kræfterne til at gøre det med Magt indtrængende Onde Modstand har Alderen borttaget, især hvis denne Tilstand endnu noget skal vedvare.
Colstrup appellerer videre til Bispen om at hjælpe paa Sagen og bringe Trøst til sin Ven, den gamle Terpager.
Desværre har Forhørsakterne fra Forhøret i København ikke været til at finde. Som anført var der Forhør i København hos Politimester Horn, efter dette indstillede Biskop Harboe Arentz til Suspension. Mandag den 25. Septbr. 1769 var Colstrup og et Par andre Præster i Mern, hvor de oplæste Suspensionsskrivelsen for Arentz, der lovede at holde sig den efterrettelig og skrev under derpaa. Hans Kone, der havde haft 3 Børn med ham, hvoraf 1. levede, reserverede sig og Børnene Andel i Boet, hvis han skulde blive sat fra Embedet. En Datter af første Ægteskab, Helvig Sofie, blev opdraget hos sin gamle Bestefader, Provst Terpager, der ogsaa varetog Barnets Krav paa Andel i Boet.
Imidlertid gik Retten sin Gang. Byfoged Sveistrup i Ringsted var Aktor og skrev 1770 til Biskop Harboe, om han vilde give Provst Colstrup Ordre til at udtage alle de Breve, der maatte findes i Magister Arentz forseglede Bo, og som var vekslet mellem Arentz og Korporal Hahns Enke, Karen Bloch. Provsten havde nemlig vægret sig derved, men Sveistrup mente, at det af Brevene kunde oplyses, hvorvidt Magisteren var impliceret i Drabet paa Korporalen. Karen Bloch havde nemlig bekendt for Kommissionen, at den saakaldte Bombister-Rod - paa Præstens Opfordring - var bleven hentet til hende. Sveistrup ønskede ogsaa at faa fat i de Breve, der var gaaet imellem Magisteren og Karen Bloch, siden hun kom til Vordingborg Arrest; et af disse - fra ham til hende - havde Sveistrup faaet i Hænde.
Endnu i Februar 1770 nød Mag. Arentz Kost og Kammer hos Svigerfaderen, "men da denne gamle Mand selv maa som tiest holde Sengen og bekoste fremmede til alt, hvad der i Embedet skal forrettes (foruden at denne Proces overmaade foruroliger hans høje Alderdom), saa kan han ikke taale at give Mag. Arentz noget".
Efter Biskoppens Ordre fandt Eftersynet i Præstens Bo Sted Onsdag d. 23. Maj 1770. Der fandtes i hans ubeseglede Chatol (Boet var ellers forseglet) 17 Breve og Sedler underskrevet dels Karen Bloch, dels K. A. (venteligt og efter Indholdet upaatvivleligt skal være Karen Arentz). Overskriften overalt er til "Hendes søde lille Mand", og expressiones i disse Breve saaledes, at selvom Ægteskab forudsættes, dog nogle fornærme Anstændigheden. Endnu fandtes et Gavebrev under Mag. Arentz Haand og Segl, skrevet i Aaret 1768, imedens Hahn endnu levede, i hvilket han legerer Konen, Karen Bloch, foruden det meste af sit Sølvtøj, 400 Rbd. og ved forefaldende Dødsfald foreskriver saadanne Forholdsregler, at det snarere maa anses for en Ægteskabskontrakt end et Gavebrev. Desuden blev fundet i hans Chatolskuffe 2 Stykker Opium, hvorover han ingen Forklaring gav, hvortil han vilde bruge det. Dette vil venteligt give Sagen en anden Anseelse og maaske meget forlænge den. Jeg beklager herved min gamle Svigerfader, hvis Byrde, da det begynder at se saa vidtløftigt ud, vil blive ham utaalelig", skriver Colstrup.
D. 8. August faldt Kommissionens Dom: Arentz blev dømt fra Embedet og anset uværdig til herefter at forestaa noget gejstligt Embede, samt forbudt at bære gejstlig Habit.
Terpager ønskede nu, at det blev forbudt Arentz at opholde sig i Mern Sogn - for ikke at lave mere Spektakel. Han (Terpager), hans Hus og Hjem havde i mange Aar lidt af Arentz Ondskab. Kunde han ikke forvises til et vist og sikkert Sted, f. Eks. til Christiansø?
Arentz tog til København, og kan man dømme efter hans Skrivelser til Biskoppen, har hans Tilværelse været kummerlig. Sandsynligst er det vel, at han har smurt lidt tykt paa. D. 25. Oktober 1771 skriver han: Da jeg nu i 3 Aar har været betrængt og uden levebrød og kun nydt lidt Renter af min Kapital, saa kan jeg i denne dyre Tid ej leve i min kummerlige, brødløse og betrængte Tilstand, altsaa bønfalder jeg herved vemodigt og underdanigt, at naadige Biskop vilde bifalde, at jeg dog til mit usle Livs nødtørftige Ophold snart maa nyde enten min retmæssige fædrene Arvelod eller i det mindste, indtil Separationens endelige Dom mellem Abelone Drewsen og mig, 200 Rdl. til Føde og Klæder, da jeg nu er i en arm og elendig Tilstand og mig er berøvet mit fornødne Livs Ophold, og jeg er syg af Nød og tilstødende Chikaneri, hjælp mig i min miserable Tilstand, inden jeg skal rent krepere i Armod, som jeg nu maa, om ingen snart rækker mig en hjælpende Haand. Arentz: slutter med at bede om, at Svogeren, Colstrup, skal betale ham noget af Konvents-Kassen, som han har givet til i de 14 Aar, han var i Mern. Imidlertid skriver Colstrup til Bispen: Arentz er sig selv lig. Hans Nød er uden Tvivl stor, nok fornemmelig den indvortes Elendighed, af hvilken jeg meget frygter, han endnu liden Følelse haver - og den udvortes er maaske større, end den burde være.
Senere søgte Arentz om 1000 Rdl. af Boet til at begynde en eller anden "borgerlig Hantering" for.
Aaret efter, 22. Marts 1772, afgik Provst Terpager ved Døden, 88 Aar gl.
- Hvorledes gik det nu Korporalens Enke, Karen Bloch? Af Forhørene i Vordingborg fremgik det, at en Kone, Catrine Hemmings fra Mern, samt Korporalens Tjenestepige, Kirsten Christensdatter, blev sat i Vordingborg Taarn i Februar 1769. Karen Bloch var ikke mødt til Forhør d. 5. Maj, skønt Stævningsmændene erklærede, at hun var frisk og sund, da de stævnede hende. Catrine havde ofte hørt Hahn og Karen skændes, ja, undertiden sloges de. Hun kendte ikke Grunden, men havde hørt Korporalen kalde Konen for en Hore med Tilføjelse, at hun var Magisterens Hore. Karen havde lovet Catrine en Dukat, hvis hun kunde skaffe hende den saakaldte Bombister-Rod, thi hendes Moder havde ondt i Maven og Benene. Catrine kendte en Kone i Bahl, som havde Roden, der var god for Vattersot og Hævelse. Efter Folks Sigende kunde den sættes paa Øl og Brændevin og da forvolde Raseri. Baade Karen og Præsten havde paaskyndet Sagen, og hun forhørte sig da hos Lars Rasmussens Hustru i Bahl, om Roden kunde gøre Skade. Nej, lød Svaret, den har hjulpet saa mange. Dukaten havde hun dog ikke faaet, og da hun efter Hahns Død begærede noget Arvegods, fik hun kun en gammel Brystdug. Præsten havde sagt, at han ikke kunde give hende noget glimrende, for der gik saa stor Spargement deraf, men naar han fik vekslet, skulde han betale hende. Hun havde ogsaa brugt noget af Roden til Peder Willumsen i Nørre-Mern, som vilde bruge det for Vattersot. Her havde hun nok sagt, at hun ikke vilde tilstaa, om det skulde komme til noget om den Bombister-Rod der var brugt til Hahn. Hun vilde da tage sit Barn og styrte det og sig selv i Aaen. Da Fogeden kom og forkyndte hende, at hun skulde i Taarnet, spurgte hun, om der ikke var flere, der skulde med. Nej, havde Fogeden svaret. Da maa der nødvendigvis flere med, ifald jeg skal i Taarnet svarede hun. Paa Vejen mellem Mern og Stavreby havde hun bemærket: Denne Vej kommer jeg kanske ikke tilbage.
Hun havde faaet 2 Stykker Rod - saa stor som en lille Finger - den ene fik Peder Willumsen, den anden Karen Bloch. Fra en sort Flaske med Brændevin i, hvori Roden blev lagt, var denne sidste bleven hældt ud paa Møddingen. Hun var ikke tilstede, da Hahn døde. Han havde bestandig - efter at han havde faaet af Bombister-Rod Brændevinen - raset stærkt og ofte brugt sig. Han havde dog ikke beklaget sig over, at han fik noget, som kunde foraarsage hans Død!
Kirsten Christensdatter, Hahns Tjenestepige, havde ofte set Enken og Magisteren tale hemmeligt sammen. Naar Enken havde været saa velfornøjet med Hahns Død, mente hun, det var siden hun havde faaet saa mange Hug af ham.
Ugen efter, 11 Maj, var Karen Bloch i Forhør. Hun oplyste, at i de 4 Aar hun havde været gift med Korporalen havde denne i Drikfældighed forvoldt idelig Kiv og Strid. Hug og Slag havde der vanket, saa ofte han var beskænket - og det var sjældent, han var ædru. Ofte havde hun ønsket, at Vorherre vilde omvende ham! Hun havde brugt Bombaster-Roden i Brændevinen til ham - ikke for at blive ham kvit - langtfra. Han havde faaet hver Gang en Pægl eller noget over. Selv havde hun taget et Spidsglas deraf - paa hans Begæring. Catrine Hemmings og Tjenestepigen Kristine gav ham ogsaa deraf, naar de vaagede hos ham, og de fortalte da, at han havde været noget urolig og havde fantaseret noget om Natten. Hun havde haft Besøg af en Skibskarl fra Bogø - han var nu ved Flaaden. Onsdagen før Hahn døde (om Lørdagen), var han løbet efter hende ud paa Gaden og hen paa Broen, som gaar over Aaen. Uenigheden var opstaaet over en lille Hund, som han vilde tage med sig i Byen, men hun tog den fra ham ved Døren, fordi hun ikke vilde, at den skulde skidnes om Benene. Han gik derpaa efter sin Sædvane hen til Flasken, og da hun talte til ham, at han begyndte paa sin gamle Vane, tog han i Bitterhed sin Stok og slog hende, saa hun maatte løbe ud paa Gaden. Da hun kom tilbage i Køkkenet, havde han sat Krogen paa og vilde ikke lukke hende ind. Pludselig kom han ud med en Brystdug paa og en Kæp i Haanden, bandede hende og forfulgte hende med Hug og Slag ud paa Gaden - over Fjællebroen. Han havde ogsaa trakteret hende med Skældsord som Hore, fordrukken Mær etc. Om Torsdagen havde Catrine bragt hende Roden nede fra Bahl.
Lars Rasmussen, Gaardmand i Bahl, hos hvem Roden var hentet, meddelte, at mange havde faaet af den hos ham. Han havde hørt, at naar Hahn og Konen var i Klammeri, saa kaldte han hende for "Magisterens Canaille" - og hun kaldte ham igen en Horegase. Han havde ogsaa hørt Hahn fantasere i sin Sygdom, og Karen havde da sagt: Jeg faar lade bede for ham af Prædikestolen, ellers tænker Folk, jeg har forgivet ham - hvorpaa Præsten kom derind og talte med hende.
Engang da Karen Bloch var paa Bogø, hvor hendes Fader laa syg, rejste Arentz dertil, idet han foregav, at han skulde besøge Præsten der. Men Hahn sagde: Han besøger Fanden ikke Præsten, men han besøger min Kone! Præsten havde ogsaa været nede hos Lars Rasmussen og vilde have Datteren der sendt et Ærinde til Bogø til Hahns Kone; da var der paa Skæmt blevet sagt til Præsten: Hvem der dog havde 1/2 Pund Rottekrudt til Hahn, at man kunde blive af med ham. Præsten lo og sagde: Gud bevare os, nej, da kan man faa noget i København at købe, som Folk kan sove hen efter.
Jens Skomager fra Mern havde ofte været ved Hahns Hus, naar Præsten og Hahns Kone var ene der. Der var tillukket inde fra, og der blev kun lukket op længe efter, naar der skete større Tilløb af Folk!
Monsieur Swella, Skoleholderen i Mern, havde været til Stede hos Hahns, da Karen Bloch stod med en Bylt i Haanden og vilde rejse til Bogø (se foran). Hahn vilde ikke tillade det og tog Bylten fra hende, saa den løsnedes, hvorpaa hun i Vrede sagde til ham: Maaske du tænker, at der er stjaalne Koster gemt. Hun tog nu det ene Stykke frem efter det andet og viste frem og slog ham det sidste Stykke i øjnene. Engang havde Hahn laant et Spanskrør hos ham med den Motivering: Det passer sig bedre til min Kones Ryg end alle de Kæppe, jeg forhen har brugt, de er blot gaaet i Stykker.
Hans Snedker i Mern havde Karen sagt til: I kommer nok snart til at gøre en Kiste til min Mand. Han havde ogsaa set Magisteren og Karen kysses paa Haand og Mund i hans Hus.
Catrine Hemmings var anmodet af Enken om at hente Rottekrudt paa Vordingborg Apotek. Hun havde indvendt, at det fik hun ikke udleveret uden Seddel. Men Karen sagde: I kan jo sige, I vil have det til at to Hænderne deri for at drive Fnat bort. Hun fik de 2 Mark og gik bort. Senere paa Dagen, da hun gik ned ad Mern Gade, blev der pikket paa Ruden efter hende fra Hahns Hus. Hun gik da derind - og da var Præsten der og bad hende ogsaa gaa det forlangte Ærinde. Han havde endvidere sagt, at Saften af Roden skulde hældes i Øllet og koges sammen. Efter den Drik havde Hahn ofte vomeret og raset om Natten.
Karen Bloch, Catrine Hemmings (gift med Husmand Hemming Nielsen) og Tjenestepigen Kirsten Christensdatter var ofte i Forhør, samt Præsten og talrige Vidner. Karen var da (1770) 30 Aar gammel, født i Skindergade i København, hvor Faderen var Garnisons-Skoleholder og Kateket, senere blev han Præst paa Bogø, hvor hun ofte aflagde Besøg. Husmandskvinden Catrine Hemmings var 40 Aar og Kirsten Christensdatter 36 Aar.
Forhørene strakte sig over halvandet Aar. Karen Bloch fastholdt, at Roden ikke var bleven brugt, for at hendes Mand skulde dø! Hvorfor hun dog vilde hjælpe ham med den, da der var saa ond Forligelse mellem dem? Jo, hun havde Kærlighed til ham uagtet hans uordentlige Levemaade.
Præsten benægtede rent ud, at han havde anmodet Catrine om at hente Roden - endsige lovet hende en Dukat for det. Han havde heller ikke opfordret hende til at hente Rottevand paa Apoteket. Men Catrine sagde, at hun talte Sandhed, og da hun begærede en Seddel dertil, vilde Arentz ikke give hende den. Ej heller havde Præsten begæret eller ladet begære Mercurius Suplimati eller Dulcis paa Vordingborg Apotek. Hvad Catrine fortalte, var Løgn erklærede han. Ej heller passede det, sagde Karen, at hun, Catrine og Præsten vilde illudere justitsen med, at Peder Willumsen ogsaa havde faaet Roden og derfor kunde sværge, at det var ham, den var hentet til og ikke til Hahn.
Men nu oplyste Peder Willumsen og hans Kone, at Catrine havde været hos dem og brugt mange onde Ord for at overtale Peder Willumsen, da hun ellers kom i Ulykke, og at han kunde frelse hende, hvis han vilde (altsaa ved at sige, at Roden var hentet til ham alene). Endvidere forklarede en 12 Aars Dreng, Jens Jacobsen, der tjente hos Gaardmand Peder Svendsen i Nørre-Mern, at Catrine Fastelavnsmandag spurgte ham - da han havde Ærinde til Vordingborg - om han vilde købe Rottevand paa Apoteket for 2 Mark, hvorpaa hun gav ham Pengene og en Hovedvandsflaske. Han kom op paa Apoteket, men fik til Svar, at han fik intet uden Seddel fra Præsten. Da han kom hjem, leverede han Catrine Flasken og Pengene igen. Catrine maatte indrømme, at det var i alle Maader rigtigt, som Drengen havde forklaret.
Et af Vidnerne - Niels Waagen fra Græsbjerg - havde i sin Tid haft Tjeneste hos Apoteker Smith i Vordingborg.
Flere Gange havde Magisteren været hos ham og spurgt efter giftige Ting som Mercurius Sublimatus, Walliske Obstruktions-Piller, Walliske Bezoar Pulver, men han havde ikke spurgt, hvorledes saadanne Pulvere skulde bruges.
Catrine havde sagt til sin Moder, Marthe Povl Thomasens: Nu er Hahn død. Nej, han er vel ikke, svarede Marthe. Jo, for jeg har haft Potten paa Ilden efter ham, tilføjede Catrine. Man gik hende nu paa Klingen for dette Udtryk, og efterhaanden løsnedes Tungerne, saa Dommen kunde afsiges d. 11. Oktober 1770. Af denne skal anføres enkelte Ting. "Det er klart og upaatvivleligt, at Zakarias Hahn i hans Dødssygdom, nemlig Natten mellem Torsdag og Fredag, om han døde Lørdag Morgen, er givet en temmelig Portion Brændevin som beskrives at have været en Pægl og saa meget som for 2 Skill. derover, efterhaanden at drikke, som var sat og i 4 å 6 Timer havde staaet paa sønderskaaret Rod af en Urt, der blandt Almuen her i Egnen almindelig kaldes Bombisterurt. Det er ligeledes klart af de 3 Personers egen Tilstaaelse, at de alle har været delagtige i den Handel: Karen Bloch ved at foranstalte Roden afhentet, Catrine Hemmings ved at hente, sønderskære og sætte den paa Øl og Brændevin, Kirsten Christensdatter ligeledes ved at sønderskære og sætte den paa Brændevin - og alle 3 ved at præsentere denne Drik for den syge, efterhaanden som han forlangte Brændevin, indtil det alt var uddrukket.
Fremdeles er det bevist, at Catrine har hentet Rod 2 Gange hos Lars Rasmussen i Bahl. Desuden beviser Responsa Facultatis Medicinæ Hafniensis (Erklæringen fra det medicinske Fakultet i København), at den samme Rod, som Catrine har hentet og givet Zakarias Hahn paa Brændevin, den samme Rod er det, hvoraf d. 10. Marts 1769 adskillige Stykker blev opgravet og af Birkedommeren og medhafte Mænd taget under Forsegling for at indsendes til det medicinske Fakultet. Heraf er et Stykke blevet nedlagt i den medicinske Have og har baaret der baade Blomster og Bær, som siden fra Fakultetet under Forsegling er hidsendt og ved Forevisning for Lars Rasmussen og Hustru af dem er kendt og ved Ed stadfæstet at være selvsamme Urt, som vokser i deres Have af Bombasti - og som Catrine har slaaet Rod af at bruge til Hahn i hans Sygdom. Fakultetet oplyser, at denne saakaldte Bombasterurt er af Botanicis bekendt under Navnet Atropa Belladonna eller Salamum lethala og for lang Tid siden er holdt for en af de stærkeste Gifte i Planteriget. Det kom dog ikke i Betænkning at sige, at Hahn var ombragt ved denne Gift. Vel havde Obduktions-Forretningen over Hahn sagt, at den afdøde ikke var omkommen af Gift, men af Sygdom. Men da Giften efter Fakultetets Oplysninger mere udøver sin Virkning paa Hjernen og Nerverne end paa de grove Kødtrevler, saa har den vel ikke kunnet efterlade kendelige Spor nok til, at det kunde opdages ved Obduktionen.
Efter saadan denne besynderlige og saa vanskelige som betydelige Sags Beskaffenhed vides ikke rettere at kende, end at Karen Bloch, Catrine Hemmings og Kirsten Christensdatter bør for deres uforsvarlige, dumdristige og hele mistænkelige Forhold - hver for sig at arbejde i Københavns Tugthus i tvende Aar".
Naar Præsten ikke dømtes her - siger Dommen - var det, fordi der ikke var udstedt Aktionsordre mod ham.
De tre Kvinder erklærede sig "fornøjet" med Dommen, der altsaa ikke gik til en højere Instans. Den 5te Novbr. samme Aar blev der givet Ordre til at indsætte dem i Tugthuset paa Christianshavn.
De blev ikke dømt for overlagt Mord, da Straffen i saa Fald vilde være bleven langt strengere. Øjensynligt er det Fakultetets Erklæring, der har fældet dem. Givet er det, at Sagen har vakt megen Opsigt med Præstens Afsættelse og Anklagen mod de fængslede; den har sikkert i lange Tider været Genstand for Drøftelse Mand imellem paa hele Egnen.
Over halvandet Hundrede Aar er henrundet siden, og Tildragelsen forlængst glemt. Her er gjort et Forsøg paa at løfte Fortidens Slør, saa at man kan danne sig et nogenlunde klart Billede af, hvad der foregik i Mern Sogn i hine Tider. Historien er ikke uden dramatisk Effekt og spændende Enkeltheder.

Kilder:
1) Gejstlig Justitsprotokol for Smørum Herred.
2) Indkomne Breve til Bispekontoret fra Baarse Provsti.
3) Vordingborg Rytterdistrikts Justitsprotokol.
4) Udskrift af Dom i Christianshavns Tugthus.

FarMor
Claus Valentin ArentMarie Weile
ÆgteskabBørn
- Hedvig Sofie Lauritsdatter Terpager Omk 1755 - Helvig Sofie Arentz
17.06.1757 - Apollonia Drewsen -

Hans Vilhelm Clausen Arentz
* 14.07.1731
† Eft 1771
Claus Valentin Arent
-
-








Marie Weile
-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anna Lauritsdatter Terpager

DatoStedKilde
Født :1731Nørre Mern, Mern sogn-
Død :17.01.1820Keldby, Keldby sogn-

Adresse : Elmelunde, Møn
Noter : Kilde: Artiklen "Provst Terpager i Mern" i Årsskrift for Historisk Samfund i Præstø amt 1928.
ved folketællingen 1787 boede hun sammen med sønnen Lars på Petersgård, Kalvehave sogn.

FarMor
Lars Pedersen TerpagerAnna Schütz
ÆgteskabBørn
- Peder Haagensen Hagen 1752 - Anna Regina Hagen
Omk 1755 - Lars Terpager Hagen
Omk 1767 - Elisabeth Hagen

Anna Lauritsdatter Terpager
* 1731
† 17.01.1820
Lars Pedersen Terpager
* 28.02.1684
† 22.03.1772








Anna Schütz
* 1698
† 01.08.1746
Peder Nielsen Terpager
* 22.05.1654
† 04.01.1738


Maren Friis
* 1657
† 1751



Hans Zachariasen Schütz
* Omk 1668
† 11.09.1729


Magdalene Henriksdatter Lafrentz
* Omk 1675
† 21.12.1755
Niels Pedersen Terpager
* 1618 - † 06.12.1698
Maren Rasmusdatter Harboe
- - † 11.07.1659

Laurids Christensen Friis
* 1619 - † 1659
Vibeke Jensdatter
* 1638 - † 1709

Zacharias Hansen Skøtte
* Omk 1636 - † 18.05.1688
Birte Sophie Engberg
* 31.08.1650 - † 21.09.1677

Henrik Lafrentz
* 31.03.1639 - -
Anna Willumsdatter Nedrik
- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Haagensen Hagen

DatoStedKilde
Født :23.09.1718Christiania, Norge-
Død :03.1783--
Begravet :27.03.1783--

Stilling : Sognepræst

Adresse : Elmelunde, Møn
Noter : Kilde: Artiklen "Provst Terpager i Mern" i Årsskrift for Historisk Samfund i Præstø amt 1928.

ÆgteskabBørn
- Anna Lauritsdatter Terpager 1752 - Anna Regina Hagen
Omk 1755 - Lars Terpager Hagen
Omk 1767 - Elisabeth Hagen

Peder Haagensen Hagen
* 23.09.1718
† 03.1783

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Lars Terpager Hagen

DatoStedKilde
Født :Omk 1755(Elmelunde, Møn)-
Død :13.05.1833Høvdingsgården, Mern sogn-
Begravet :18.05.1833Mern KirkeKilde

Stilling : Forpagter, gods- og kirkeejer

Adresse : Høvdingsgården, Mern sogn
Noter : Kilde: Artiklen "Provst Terpager i Mern" i Årsskrift for Historisk Samfund i Præstø amt 1928.
Ved folketællingen 1787 forpagter af Petersgaard, Kalvehave sogn.
Ejer af godset Høvdingsgården ved Mern og Mern kirke.
Iflg. Else Bjørn Hansen blev der indgået separationskontrak mellem Lars Terpager og Maren Elisabeth Bjørn den 31. juli 1808, underskrevet af Maren Elisabeth og Ludvig Bjørn den 17. december 1808 "efter af de har været forenede i 7 år i ægteskab". I 1815 var de dog stadig gift.
Han er begravet ved Mern kirkes vestre gavl.

Ført med dødfødt barn i 1795 i ny fil i 2016.

FarMor
Peder Haagensen HagenAnna Lauritsdatter Terpager
ÆgteskabBørn
30.12.1789 - Karen Kirstine Johansen - - Lauridtz Hagen
Omk 1792 - Peter Hagen
Omk 1801 - Maren Elisabeth Bjørn 04.09.1815 - Anne Regine Hagen
04.09.1815 - Peder Hagen

Lars Terpager Hagen
* Omk 1755
† 13.05.1833
Peder Haagensen Hagen
* 23.09.1718
† 03.1783








Anna Lauritsdatter Terpager
* 1731
† 17.01.1820

-
-



-
-



Lars Pedersen Terpager
* 28.02.1684
† 22.03.1772


Anna Schütz
* 1698
† 01.08.1746

- - -

- - -


- - -

- - -

Peder Nielsen Terpager
* 22.05.1654 - † 04.01.1738
Maren Friis
* 1657 - † 1751

Hans Zachariasen Schütz
* Omk 1668 - † 11.09.1729
Magdalene Henriksdatter Lafrentz
* Omk 1675 - † 21.12.1755

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Petra Lauritsdatter Terpager

DatoStedKilde
Født :Omk 1740Nørre Mern, Mern sogn-
Død :22.04.1826(Arendal, Norge)-

Adresse : Præstø
Noter : Kilde: Artiklen "Provst Terpager i Mern" i Årsskrift for Historisk Samfund i Præstø amt 1928.
I 1756 stod hun hos ved dåben af sin senere mand Eric Colstrups søn Christen Ribers dåb.
I Öeders efterretninger er hun (som Colstrups kone) opført med alderen 31 år.

FarMor
Lars Pedersen TerpagerAnna Schütz
ÆgteskabBørn
Eft 1758 - Erich Nielsen Colstrup -

Petra Lauritsdatter Terpager
* Omk 1740
† 22.04.1826
Lars Pedersen Terpager
* 28.02.1684
† 22.03.1772








Anna Schütz
* 1698
† 01.08.1746
Peder Nielsen Terpager
* 22.05.1654
† 04.01.1738


Maren Friis
* 1657
† 1751



Hans Zachariasen Schütz
* Omk 1668
† 11.09.1729


Magdalene Henriksdatter Lafrentz
* Omk 1675
† 21.12.1755
Niels Pedersen Terpager
* 1618 - † 06.12.1698
Maren Rasmusdatter Harboe
- - † 11.07.1659

Laurids Christensen Friis
* 1619 - † 1659
Vibeke Jensdatter
* 1638 - † 1709

Zacharias Hansen Skøtte
* Omk 1636 - † 18.05.1688
Birte Sophie Engberg
* 31.08.1650 - † 21.09.1677

Henrik Lafrentz
* 31.03.1639 - -
Anna Willumsdatter Nedrik
- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Erich Nielsen Colstrup

DatoStedKilde
Født :01.12.1717Stokke, Aggeshus, Norge-
Død :1781Arendal, Norge-

Stilling : Sognepræst, provst

Adresse : Præstø / Arendal, Norge fra omkring 1774
Noter : Kilde: Artiklen "Provst Terpager i Mern" i Årsskrift for Historisk Samfund i Præstø amt 1928.
Sognepræst i Præstø og Skibbinge. Provst i Bårse herred.
1774 solgte han en ejendom i Præstø til sin efterfølger i præstehvervet, Frantz Reenberg. Han var da sognepræst til Arendal i Norge.

FarMor
Niels ColstrupMartha Maria Eriksdatter Thue
ÆgteskabBørn
- Anna Bruun Riber 02.10.1753 - Niels Arnt Colstrup
10.11.1754 - Anne Sophie Colstrup
25.02.1756 - Christen Riber Colstrup
Eft 1758 - Petra Lauritsdatter Terpager -

Erich Nielsen Colstrup
* 01.12.1717
† 1781
Niels Colstrup
-
† 1725








Martha Maria Eriksdatter Thue
-
-
Jens Jonassen Colstrup
-
-


Thorborg Nielsdatter Arctander
-
-




-
-



-
-
Jonas Colstrup
* Omk 1615 - -

- - -

Niels Holgersen Arctander
* Omk 1625 - † Omk 1660
Sara Povelsdatter Cleve
- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Apollonia Drewsen

DatoStedKilde
Født :Omk 1733--
Død :Eft 1801(Sankt Hans Hospital, København)-

Alt.navn : Apollonia Drewes, Appelone Arentz, Appelone Kaas

Adresse : Nørre Mern, Mern sogn / m.fl.
Noter : Kilde: Årsskrift for Historisk Samfund, præstø Amt 1929 i artikel side 90. Se hendes mands noter.
Hun er formentlig søster til papirfabrikant Christian Drewsen i Strandmøllen, Søllerød sogn.
Ved folketællingen 1787 boede hun som enke hos broderen Johan Drewsen på Vimmelskaftet i København. Hun er opført som Apolone Kaas, 54 år, enke efter 2. ægteskab, søster til hosbonden, manden forhen skipper.
Ved folketællingen 1801 var hun lem på Sankt Hans Hospital i København. Hun er da opført som Abelone Kaas, 68 år, skipperenke, enke efter 2. ægteskab.

FarMor
Johan DrewsenElse Margrethe Finckenhoff
ÆgteskabBørn
17.06.1757 - Hans Vilhelm Clausen Arentz -
- ? Kaas -

Apollonia Drewsen
* Omk 1733
† Eft 1801
Johan Drewsen
* 1715
† 1776








Else Margrethe Finckenhoff
* Omk 1710
† 1782
Marcus Drewsen
* 1678
† 1724


Elisabeth Magdalene Phuel
-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jacob Michelsen Engel

DatoStedKilde
Født :Omk 1650--
Død :-(Ringsted)-

Stilling : Snedker

Adresse : Ringsted
Noter : Kilde: Martin Bang Dahls Hjemmeside 2001.
I følge Peter Hjort skal han have haft 3 sønner. Blandt dem en Hans Hansen Engel (men den er jo gal med efternavnet Hansen?!): Jacob Engel - snedker i Ringsted
Han fik 3 sønner: Hans Jacobsen Engel - Christian Jacobsen Engel, sognepræst i Øsby v. Haderslev, født 1688 d. 1763 - Hans Hansen Engel født ca. 1689 d. ??
(Kender du noget til denne Hans Hansen Engel? Jeg har en af mine forfædre - præstegårdsforpagter Hans Hansen Engel, Stepping, v. Haderslev - kan han være den samme person?

FarMor
Michel Jacobsen Engel
ÆgteskabBørn
? 1686 - Hans Jacobsen Engel
1688 - Christian Jacobsen Engel

Jacob Michelsen Engel
* Omk 1650
-
Michel Jacobsen Engel
* Omk 1613
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Michelsdatter

DatoStedKilde
Født :1731Langebæk, Kalvehave sogn-
Døbt :30.09.1731Kalvehave KirkeKilde
Død :09.1765Viemose, Kalvehave sogn-
Begravet :22.09.1765Kalvehave KirkeKilde
Konfirmeret :05.04.1750Kalvehave KirkeKilde

Adresse : Viemose, Kalvehave sogn
Noter : Grethe Wich: Kilde til navnet Maren Michelsdatter.

FarMor
Michel Geertsen TraveMarie Jeppesdatter
ÆgteskabBørn
29.11.1750 - Jens Christophersen 1751 - Niels Jensen
1753 - Marie Jensdatter
1755 - Kirsten Jensdatter
1759 - Kirsten Jensdatter
1763 - Maren Jensdatter

Maren Michelsdatter
* 1731
† 09.1765
Michel Geertsen Trave
* Før 1697
† 12.10.1771








Marie Jeppesdatter
-
† 12.1734
Geert Mortensen Røsbjerg
* Omk 1658
† 02.1711


Maren Hansdatter
-
† Før 1739



Jeppe Jensen Trave
* Omk 1652
† 04.1716


Maren Hemmingsdatter
-
† Eft 1717

- - -

- - -

Hans Lauersen
- - † Eft 1732
Hans Lauersens 1. kone
- - † Før 1705

Jens Ibsen Trave
* Omk 1627 - † 01.1707

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Christopher Jensen

DatoStedKilde
Født :1769Viemose, Kalvehave sogn-
Døbt :09.04.1769Kalvehave KirkeKilde
Død :11.1788Viemose, Kalvehave sogn-
Begravet :19.11.1788Kalvehave KirkeKilde
Konfirmeret :1785Kalvehave KirkeKilde

Noter : Ved folketællingen 1787 er han hjemme hos forældrene i Sønder Viemose.

FarMor
Jens ChristophersenKirsten Olufsdatter

Christopher Jensen
* 1769
† 11.1788
Jens Christophersen
* 1731
† 03.1798








Kirsten Olufsdatter
* 1743
† 11.1806
Christopher Nielsen
* Omk 1695
† 01.1767


Kirsten Rasmusdatter
-
† 09.1750



Ole Jepsen
* 1707
† 12.1752


Anna Hansdatter
-
† 04.1763
Niels Poulsen
* Omk 1661 - † 1721
Kirsten Poulsdatter
- - † 1699

Rasmus Olufsen Klant
- - † 1725

- - -

Jeppe Jensen
- - † 02.1723
Ellen Rasmusdatter
- - † Eft 1724


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Jensen

DatoStedKilde
Født :Omk 1778(Sønder Viemose, Kalvehave sogn)-

Noter : Ved folketællingen 1801 var han ugift og hjemme hos moderen i Sønder Viemose.
Nævnt i skiftet efter broderen Jens Jensen i 1804; da myndig og ved regimentet i Helsingør.

FarMor
Jens ChristophersenKirsten Olufsdatter

Hans Jensen
* Omk 1778
-
Jens Christophersen
* 1731
† 03.1798








Kirsten Olufsdatter
* 1743
† 11.1806
Christopher Nielsen
* Omk 1695
† 01.1767


Kirsten Rasmusdatter
-
† 09.1750



Ole Jepsen
* 1707
† 12.1752


Anna Hansdatter
-
† 04.1763
Niels Poulsen
* Omk 1661 - † 1721
Kirsten Poulsdatter
- - † 1699

Rasmus Olufsen Klant
- - † 1725

- - -

Jeppe Jensen
- - † 02.1723
Ellen Rasmusdatter
- - † Eft 1724


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017