Christen Rasmussen Carlsen-Lange

DatoStedKilde
Født :01.05.1777Gammel Køgegård, Køge-
Død :1818Gammel Køgegård, Køge-

Stilling : Godsejer

Adresse : Gammel Køgegård, Køge
Noter : Ved folketællingen 1787 var han hjemme hos moderen på Gammel Køgegård.

FarMor
Rasmus Carlsen-LangeMarie Christensdatter
ÆgteskabBørn
- Else Margrethe Nyhuus 28.10.1810 - Hans Carlsen
04.08.1813 - Ane Marie Elise Carlsen
1815 - Jutta Lange Carlsen
13.11.1817 - Franziska Carlsen

Christen Rasmussen Carlsen-Lange
* 01.05.1777
† 1818
Rasmus Carlsen-Lange
* Omk 1738
† 1789








Marie Christensdatter
* 1739
† 1808

-
-


Birgitte Rasmussen
* Omk 1711
† Eft 1787



Christen Mortensen
-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Else Margrethe Nyhuus

DatoStedKilde
Født :24.06.1792Holbæk-
Død :23.12.1857Gammel Køgegård, Køge-

Alt.navn : Else Margrethe Rasmussen, Else Margrethe Carlsen

Adresse : Gammel Køgegård, Køge
Noter : Hendes far var købmand i Holbæk og af storbondeslægt far Hedemarken i Norge.
Ved folketællingen 1801 boede hun hos forfaderen værtshusmand Johan Casparsen i Holbæk.

FarMor
Ole NyhuusAnna Marie Biering
ÆgteskabBørn
- Cort Frederich Rasmussen -
- Christen Rasmussen Carlsen-Lange 28.10.1810 - Hans Carlsen
04.08.1813 - Ane Marie Elise Carlsen
1815 - Jutta Lange Carlsen
13.11.1817 - Franziska Carlsen

Else Margrethe Nyhuus
* 24.06.1792
† 23.12.1857
Ole Nyhuus
-
-








Anna Marie Biering
-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peter Georg Nicolai Toft

Stilling : By- og herredsskriver

ÆgteskabBørn
- Judithe Petrine Estrup 22.02.1812 - Harald Peter Nicolai Toft

Peter Georg Nicolai Toft
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Judithe Petrine Estrup

ÆgteskabBørn
- Peter Georg Nicolai Toft 22.02.1812 - Harald Peter Nicolai Toft

Judithe Petrine Estrup
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Franziska Carlsen

DatoStedKilde
Født :13.11.1817Gammel Køgegård, Køge-
Død :26.02.1876Vallø Slot-

Stilling : Lokalhistoriker

Noter : Artikel om hende i Årbog for Historisk Samfund for Præstø Amt 1932, side 45 af arkivar Hans Ellekilde.

FarMor
Christen Rasmussen Carlsen-LangeElse Margrethe Nyhuus

Franziska Carlsen
* 13.11.1817
† 26.02.1876
Christen Rasmussen Carlsen-Lange
* 01.05.1777
† 1818








Else Margrethe Nyhuus
* 24.06.1792
† 23.12.1857
Rasmus Carlsen-Lange
* Omk 1738
† 1789


Marie Christensdatter
* 1739
† 1808



Ole Nyhuus
-
-


Anna Marie Biering
-
-

- - -
Birgitte Rasmussen
* Omk 1711 - † Eft 1787

Christen Mortensen
- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Carlsen

DatoStedKilde
Født :28.10.1810Gammel Køgegård, Køge-
Døbt :28.12.1810Køge KirkeKilde
Død :02.07.1887Gammel Køgegård, Køge-
Begravet :-Claras kirkegård, Gl. Køgegård-

Alt.navn : Hans Christensen Rasmussen Carlsen-Lange
Stilling : Stamhusbesidder, hofjægermester, landstingsmedlem

Adresse : Gammel Køgegård, Køge
Noter : Ved hans dåb er ikke oplyst hvem der var hans far.

FarMor
Christen Rasmussen Carlsen-LangeElse Margrethe Nyhuus
ÆgteskabBørn
14.08.1841 - Clara Sophie Krag Juel Wind Friis 04.06.1842 - Emmy Henriette Marie Elisabeth Bertha Hilleborg Carlsen
13.09.1843 - Anna Caroline Luisen Sophie Carlsen
19.11.1846 - Jens Christensen Carlsen

Hans Carlsen
* 28.10.1810
† 02.07.1887
Christen Rasmussen Carlsen-Lange
* 01.05.1777
† 1818








Else Margrethe Nyhuus
* 24.06.1792
† 23.12.1857
Rasmus Carlsen-Lange
* Omk 1738
† 1789


Marie Christensdatter
* 1739
† 1808



Ole Nyhuus
-
-


Anna Marie Biering
-
-

- - -
Birgitte Rasmussen
* Omk 1711 - † Eft 1787

Christen Mortensen
- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Karen Jensdatter

DatoStedKilde
Født :25.06.1827Fæby, Ørslev sogn-
Døbt :29.07.1827Ørslev Kirke-
Død :09.10.1895Sandvig, Mern sogn-
Begravet :15.10.1895Mern Kirke-

Adresse : Sandvig, Mern sogn
Noter : Kilde: Vielsen i 1864. Hun var da af Vestenbæk.
Ikke fundet i folketællingen 1860 for Kalvehave sogn.
Ikke fundet som død i Mern sogn til og med 1891.
Iflg. folketællingen 1870 skal hun være født i Fæby, Udby sogn (Fæby ligger i Ørslev sogn!?). Ved folketællingen 1845 findes hun i gårdmandsenken Johanne Larsdatters familie i Fæby, Ørslev sogn - som en 18 årig datter.

FarMor
Jens FrandsenJohanne Larsdatter
ÆgteskabBørn
26.08.1864 - Lars Rasmussen 11.02.1866 - Jens Larsen
19.02.1871 - Maren Johanne Jensine Larsen

Karen Jensdatter
* 25.06.1827
† 09.10.1895
Jens Frandsen
* Omk 1770
† 25.05.1832








Johanne Larsdatter
* Omk 1795
† 23.11.1862
Frands Hendrichsen
* 1738
† Eft 1812


Karen Hendrichsdatter
* 1741
† 05.1812



Lars Olsen
* Omk 1765
† Eft 1803


Sisse Andersdatter
* 1765
† Eft 1803
Hendrich Mogensen
* 08.1699 - † 10.1771

- - -

Henrich Larsen
* 01.1704 - † Før 05.05.1771
Maren Pedersdatter
* Omk 1715 - † Eft 1801

Ole Nielsen
* Omk 1731 - † Eft 1791
Maren Jacobsdatter
* Omk 1731 - † Eft 1801

Anders Pedersen
* Omk 1719 - † Eft 1801
Maren Olufsdatter
* Omk 1742 - † Eft 1801

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Frederikke Severine Grundtvig

DatoStedKilde
Født :Omk 1747(Vallekilde)-
Død :1781--

FarMor
Otto Krabbe Jørgensen GrundtvigMaria Elisabeth Launstein
ÆgteskabBørn
08.10.1771 - Nicolaj Edinger Balle - - Marie Amalie Balle

Frederikke Severine Grundtvig
* Omk 1747
† 1781
Otto Krabbe Jørgensen Grundtvig
* 11.04.1704
† 29.11.1772








Maria Elisabeth Launstein
-
-
Jørgen Hansen Grundtvig
-
-


Anna Enoksdatter
-
-



Johan Launstein
-
-


Trone Pedersdatter
-
-
Hans Mortensen
- - -

- - -

Enok Isaksen
- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Nicolaj Edinger Balle

DatoStedKilde
Født :21.01.1746Vestenskov, Lolland-
Død :1816--

Stilling : Sognepræst, Professor, Biskop
Uddannelse : : Teolog

Noter : Fra Dansk Biografisk Lexikon:
Balle, Nicolai Edinger, 1744-1816, Biskop, er født i Vestenskov ved Nakskov 12. Okt. 1744. Faderen, Søren Pedersen B., var Degn; han var en hæderlig og velstuderet Mand. Moderen, Margrete Dorothea f. Mundt, var Datter af en sekterisk Sværmer, Christian M., der ligeledes havde været Degn i Vestenskov, men var bleven dømt fra Embedet og døde i Elendighed. Hun var tungsindig og tog sig selv af Dage 1762. Efter hende, plejede Sønnen at sige, har jeg arvet den Godmodighed, man kjærlig tillægger mig, men tillige det stærke Hang til Melankoli, jeg daglig maa kæmpe med.
11 Aar gammel kom B. i Skole i Nakskov og efter Faderens Død 1758 i Slagelse, hvorfra han 1762 dimitteredes til Universitetet. Her tog især Professor P. Holm sig af ham og skaffede ham Stipendier, baade medens han var Student, og efter at han 1765 havde taget Attestats, da det Rosenkrantzeske og Vinstrup-Resenske Stipendium satte ham i Stand til at foretage en Udenlandsrejse. Denne varede fra 1766 til 1769. Han opholdt sig mest i Leipzig, hvor han især hørte Gellert og Ernesti, der den Gang omtrent var den anseteste Theolog i Evropa. Han opfordrede B. til at disputere for Magistergraden; men da Holm var bleven bekjendt med den i dette Øjemed skrevne Afhandling, tildelte det kjøbenhavnske Fakultet ham Værdigheden, og B. holdt nu Forelæsninger i Leipzig. Efter 1768 at have besøgt Halle og hørt Semler vendte han 1769 tilbage til Danmark, men drog samme Aar som Hovmester for Overkammerherre, Grev D. Reventlows Sønner til Gøttingen, hvor han især sluttede sig til Kirkehistorikeren Walch, medens han følte sig mindre tiltalt af den den Gang saa berømte Michaelis. Her blev der tilbudt ham en Plads som Repetent i det theologiske Seminarium, men da der hjemme tilbødes ham et Dekanat paa Kommunitetet og Borchs Kollegium, foretrak han dette og kom 1770 til Kjøbenhavn.
Det næste Aar udnævntes han til Sognepræst for Kjettrup og Gjøttrup Menigheder i Aalborg Stift og ægtede der sin forlovede, Frederikke Severine Grundtvig, en Datter af Præsten Otto G. i Vallekilde. Som Landsbypræst følte han sig dog lidet tilfreds, og det var med Glæde, han modtog en Kaldelse som fjerde theologiske Professor ved Universitetet 1772. Her vare Sindene saa kort efter Struensees Fald i en stærk Bevægelse; Biskop Gunnerus' Forslag til Universitetets Reformation var ikke blevet gjennemført; men mange af de yngre vare misfornøjede med dets Tilstand. En af de mere maadeholdne, J. H. Tauber, stod den Gang B. nær, medens han strax tog Afstand fra de mere yderliggaaende som N. D. Riegels. Men i det hele saa den yngre Slægt hen til ham som en af de Mænd, af hvem man ventede sig noget betydeligt; han var en overmaade flittig Professor, der ikke blot holdt mange Forelæsninger, men ogsaa optraadte som Skribent næsten i alle theologiske Discipliner, med en Dogmatik («Theses theologicæ», 1776), exegetiske Arbejder og et kirkehistorisk Værk, og da han 1774 var bleven Hofprædikant, udgav han en Prædikensamling og begyndte at give de studerende praktisk Anvisning til at prædike. Han blev ligeledes 1774 Dr. theol.
I Aaret 1781 døde B.s Hustru, 34 Aar gammel, og det næste Aar ægtede han Johanne Frederikke Harboe (f. 1756), Datter af Sjællands Biskop L. H. Samtidig adjungeredes han sin Svigerfader i Bispeembedet som hans tilkommende Eftermand. Harboe døde allerede næste Aar. B. tiltraadte sit Embede med godt Haab om at kunne holde Bevægelsen i det Spor, han ansaa for det rette. Han vilde med al Kraft modsætte sig den Vantro og Irreligiøsitet, som truede med at trænge ind i Folket; men han var heller ikke blind for, at der mange Steder trængtes til Reformer, og han haabede med Grund, at baade hvor der skulde ske Forandring, og hvor der skulde holdes tilbage, vilde han have en Støtte i Guldberg, der i Virkeligheden var Regeringens Leder. I det ene Aar, Guldberg endnu havde Magten, gjennemførtes det eneste af de talrige liturgiske Reformforslag, der skulde blive sat igjennem, i det Exorcismen ved Daaben afskaffedes, og den nu brugelige af B. forfattede Daabsformular indførtes. Det var vistnok ogsaa B., der gjorde Regeringen opmærksom paa T. C. Bruuns usædelige Skrift: «Mine Fritimer», om det end var mod hans Hensigt og Forventning, da det blev paalagt ham ved en Undervisning i Religion at afhjælpe Forfatterens mangelfulde Oplysning om Kristendommen.
Men efter 1784 blev B.s Stilling en anden; den faktisk næsten uindskrænkede Pressefrihed benyttedes til at sætte alt muligt under Debat; de talrige Tidsskrifter og Piecer strømmede over af Spot over Kristendommen og Præsterne; mange af disse, især de yngre, lode sig rive med af Strømmen, og mellem de ældre var der ingen, der havde Mod eller Evne til at staa den imod. Da var det, B. fandt sin Plads, dels som den ubøjelige Modstander af «Vantroens koaliserte Magter» fra Regeringskredsene af ned til Smudsbladene, men dels ogsaa som den, der følte sig forpligtet til at arbejde for de Forandringer, Tidsaanden krævede, for saa vidt de ikke rokkede ved, hvad der syntes ham det uforanderlige i Kristendommen. Allerede Aaret efter Regeringsforandringen fik B. sin første Strid. Han erkjendte selv, at en Forandring i Liturgien var nødvendig, og den nye Daabsformular var kun Indledningen til denne, som han vedblev at arbejde paa hele sit Liv. Men nu blev Sagen optaget fra en anden Side. Den ansete Hofprædikant C. Bastholm udgav et «Forsøg til en forbedret Plan i den udvortes Gudstjeneste», der tilsigtede at gjøre denne kort, afvexlende og interessant. Efter dette Forslag skulde alle Kirkens Skikke omgjøres uden noget Hensyn til Traditionen og paa en saadan Maade, at det maatte virke i høj Grad frastødende paa alle, der havde noget Begreb om, hvad Gudstjenesten bør være. B. udgav mod Bastholm en Pastoralskrivelse: «Vej til Hæderlighed for gejstlige» (1785), hvori han tog de gamle Kirkeskikke i Forsvar, og der udkom en hel Litteratur af Smaapiecer, af hvilke mange overfaldt Biskoppen med stor Hadskhed; dette var ikke blot Tilfældet med en saadan Smædeskriver som N. D. Riegels; men A. Kall fandt det passende i «Lærde Tidender» at skrive: «Mand, som store, udmærkede Naturens Gaver, brændende Længsel efter at gavne, utrættelig Flid og Arbejdsomhed, vidt udbredt Lærdom og derhos ogsaa de lykkelig indløbende Omstændigheder bestemte til at blive en af den danske Kirkes allerstørste og nyttigste Mænd! kan nogen dansk Mand rolig taale at se dig paa andre Veje end dem, der føre til sand Hæderlighed?», hvortil der saa føjes en Advarsel om at vogte sig for H. P. Resens Exempel. Dette var Biskoppens første Sammenstød med den herskende Aandsretning; det skulde ikke blive det sidste.
Samtidig hermed begyndte B. paa et af de Arbejder, hvormed han vilde komme Tidens Krav i Møde, i det han udarbejdede en ny Lærebog, der skulde afløse Pontoppidans Forklaring. Han androg hos Kancelliet om i Løbet af to Aar at maatte udarbejde en saadan Bog; men ogsaa her kom Bastholm ham i Forkjøbet ved at udgive en «Religionsbog for Ungdommen» (1785). I denne var Katekismusformen, som B. den Gang endnu holdt paa, opgivet; men nogle Aar efter sluttede de to Mænd sig sammen og udgave 1790 et Forsøg til en Lærebog; dette blev gjennemgaaet først af den Kommission, der var nedsat til Almueskolevæsenets Forbedring, derpaa af det theologiske Fakultet, og 1791 udkom Lærebogen i sin endelige Skikkelse; den befaledes indført i Skolerne inden 1794.
Beslægtet hermed er et andet Foretagende, nemlig Udarbejdelsen af den evangeliske Salmebog. Salmebogen af 1778, som almindelig kaldes den Guldbergske, var et Forsøg paa at skaffe Kristendommen Indgang ved at iføre dens Tanker en højt stemt Poesis Former; men den havde ikke fundet synderligt Bifald, og den Retning, den var udgaaet fra, var allerede gammeldags. Kingos Salmebog med sit stærkt orthodoxe Præg og sine gammeldags Udtryk var de fleste en Torn i Øjet. B. frygtede for, at hvis Forandringen af Salmebogen opsattes, vilde de dannede vende sig helt fra Kirken. I Aaret 1790 udvirkede han Regeringens Tilladelse til at udarbejde en ny Salmebog. Han selv, Abrahamson, Malling, Rahbek, Storm og Riber skulde danne en kritisk Kommission, som dels skulde bearbejde de ældre Salmer, dels bedømme de nye, som man ventede at modtage fra 18 forskjellige Digtere, til hvilke Komiteen henvendte sig. Der udkom Prøvehæfter, der bleve skarpt kritiserede, baade af dem, der som J. Baden kunde se, at de gamle Salmer vare udvandede, og af dem, der klagede over, at der var bevaret for mange af de bibelske Udtryk og Fremstillinger. Selve den evangeliske Salmebog, der udkom 1798, vidnede om, at Udgiverne havde taget mest Hensyn til den sidste Art af Kritik. Salmebogen lagde i saa høj Grad Vind paa Tydelighed og en sentimental Opbyggelighed, at der ikke blev megen Poesi tilbage i den, den udelod væsentlige Sider af Bibelens Lærdomme, og den mishandlede de gamle Salmer paa den uforsvarligste Maade. Det anbefaledes at indføre Salmebogen ved Lærernes fornuftige Forestillinger, og det lykkedes de fleste Steder, om man end i adskillige Sogne, især i Jylland, blev ved at gjøre Modstand imod den helt ind til Midten af det 19. Aarhundrede.
Hvis B. har troet ved Lære- og Salmebogen at kunne tilfredsstille sin Samtid, har han taget fejl. Netop i de sidste 4-5 Aar af Aarhundredet blev han indviklet i Strid saa at sige med hele den dannede Verden, og han havde en Fornemmelse af, at hans overordnede i Grunden sympathiserede med hans Modstandere. Revolutionens Grundsætninger, som ogsaa løde her hjemme, opfyldte ham med Frygt for Fremtiden; han grebes af en saadan Misstemning, at han tænkte paa at nedlægge sit Embede og blive Landsbypræst eller at søge Ansættelse i Tyskland. Men hans Mismod forhindrede ham ikke fra at staa fast over for Modstanderne eller fra at gjøre, hvad han ansaa for sin Pligt, ogsaa hvor han forud vidste, at han kun vilde høste Spot og Foragt. Vi skulle nærmere se paa hans Virksomhed i disse Stridens Aar.
I Aaret 1793 ansøgte han om Tilladelse til at benytte Waisenhuskirken til at holde Bibellæsninger Søndag Aften. Han bad, at Sagen maatte holdes hemmelig, til Resolutionen var faldet, at ikke den gamle Avind, som uophørlig havde forfulgt ham, ogsaa her skulde opkaste Hindringer; «bagefter maa Hovmod og Avind bruse og larme, saa meget de ville». Bibellæsningerne fik stort Tilløb, og da Waisenhuset var brændt, fortsattes de i Garnisonskirken. Men Spot og Bagvaskelser udebleve ikke; alle Haande onde Rygter kom i Omløb i Byen, og i Aaret 1796 skrev en navngiven fornem Dame til B. og meddelte ham disse i saare uforbeholdne Udtryk: der fandt, skrev hun, Saadanne Uordener Sted, at man sagde, «at her ikke er større Horehus i Kjøbenhavn, end Kirken er paa denne Tid». B. blev dybt rystet ved at modtage denne Underretning; men han besluttede sig til som sædvanlig at gjøre Sagen fuldstændig offentlig, og det lykkedes ham paa den Maade baade at bevise, at Rygterne havde været usande, og at betrygge sig imod, at Saadanne Uordener i Fremtiden kunde finde Sted.
I Aaret 1795 udgav en Student, Malthe Møller, der opholdt sig i Jena, «Repertorium for Fædrelandets Religionslærere». Udgiveren holdt sit Navn hemmeligt, angav, at han var Præst, og vakte især Opsigt ved at fremdrage enkelte, tydelig nok betegnede Præster, som han dels roste, dels dadlede. B. blev opfordret til at træde op mod, at en Præst skrev et Skrift, der i mange Punkter stred mod Kirkens Lære; han gjorde ogsaa dette i Artikler i sit Blad «Pligtankeret»; men da det snart kom for Dagen, hvem Forfatteren var, tabte Interessen for Repertoriet sig. Malthe Møller vedblev dog flere Aar efter at anse B. for sin Uven og uden al Grund at tro sig forfulgt af ham.
Intet Skridt af B. vakte dog større Uvilje, end da han 1796 angav M. C. Bruuns Skrift «Aristokraternes Katekismus» for Kancelliet. Bruun havde ikke skaanet Kirken og Kristendommen; men det var ikke dette, der bevægede B. til at henvende sig til Kancelliet; thi det var nu som altid hans Overbevisning, at Kristendommen forsvarer sig selv ved sin egen Kraft. Men Loven truede den med Straf, der ikke aabenbarede Forseelser mod Kongens Højhed, og da Bruun havde angrebet Souveræniteten, bestemte B. sig «efter mangehaande Overvejelser i trende Dage» til at gjøre Kancelliet opmærksomt paa, at naar der skulde være Trykkefrihed, saa maatte man ogsaa sørge for, at Saadanne ondskabsfulde og løgnagtige Anfald bleve gjendrevne; han vilde ingenlunde have Bruun straffet; men han vilde, at Regeringen, ligesom han selv altid gjorde, skulde træde sine Fjender i Møde i Litteraturen. Denne Gang var det ikke blot Smudspressen, der vendte sig mod B. Rahbek meldte sig ud af Salmebogskommissionen, fordi han ikke vilde arbejde med ham, og Pressefrihedens ansete Talsmand M. G. Birckner skrev imod ham. B. udgav sin Indberetning; men «den blev kun læst af faa, fordi den var bleven saa skrækkelig udskregen».
Den materialistiske Livsanskuelse, som i disse Aar førte Ordet med saa stor Dristighed, var især fremtraadt i de talrige Tidsskrifter. Disse forøgedes 1796 med «Jesus og Fornuften», udgivet af O. Horrebow. Dets Opgave var at fremstille Jesu og Fornuftens Religion som en og den samme; «men Fornuftens Religion er kort og fattelig; den indeholder blot de tre Sætninger: Gud, Udødelighed og Dyd». Mod dette og de andre vantro Tidsskrifter traadte Biskoppen i Marken med sit Religionsblad: «Bibelen forsvarer sig selv», hvori han saa at sige fulgte Modstanderne Side efter Side og gjendrev deres Paastande. De fleste af Tidsskrifterne holdt op, da Presseloven af 1799 udkom; Horrebows vedblev dog et Aars Tid længere, og da Kancelliet tænkte paa at undertrykke det, fik B. Lejlighed til at vise, at al den Modgang, han havde lidt, ikke havde givet ham Lyst til at bruge verdslige Midler i en aandelig Strid. Han erklærede det for det største Vanheld for Kirken, hvis Staten vilde understøtte den ved Saadanne Midler: «Ej var Peders Arm, væbnet med hans dragne Sværd, men Peders Mund, opladt til Christi Navns frimodige Bekjendelse, den Klippe, som Christus vilde bygge sin Kirke paa; Vidner vil han have, ej Drabanter. »
Der var dog en Kreds, som paaskjønnede B.s Virksomhed og særlig hans Bibellæsninger; i denne indsamledes der 1797 Bidrag til en Hædersgave for ham, og der overleveredes ham en stor Guldmedaille med Indskriften: «Religionens Ven, Statens Ven. Mt. 10, 32. 1798». Med det 19. Aarhundredes Begyndelse ophørte Angrebene paa Kristendommen; ikke Naturalismen, men den egentlige Rationalisme havde sejret, og denne var enig med B. i at modvirke Revolutionstidens Vantro. B. har nok følt, at der manglede noget i den rationalistiske Prædiken; men i mange Maader stod han Retningen nær, ogsaa for ham var Jesu guddommelige Lære det vigtigste, og han delte Tidens Bestræbelser for at udbrede en bedre Oplysning. Men da Kampen var endt, var det ikke længer ham, der førte an; der opstod nye Mænd, H. G. Clausen o. fl., der nu fik større Betydning.
Af de Foranstaltninger, hvortil B.s Navn er knyttet, maa især nævnes Almueskolevæsenets Reform. Han var Medlem af den Kommission, der gjennemførte denne lige fra 1789 til 1814. Her arbejdede han sammen med C. D. Reventlow, hvis Religionsanskuelser stemmede godt overens med B.s. Denne tog sig særlig af det Skolelærerseminarium, der oprettedes paa Blaagaard, og det var en af hans største Glæder, naar det viste sig, at de Seminarister, som udgik der fra, vare dygtige Lærere. Derimod nærede han Uvilje mod den Reform af Latinskolerne, som Hertugen af Augustenborg samtidig foretog. Der var heller ingen af alle den Tids Reformer, der stillede sig i saa fjendtligt et Forhold til Kristendommen som denne. Oprindelig var det bestemt, at der i Latinskolerne skulde undervises i «kristelig Religionstheori, som den af enhver kristelig Mening kunde antages», hvortil B. med rette bemærkede, at han ikke vidste, hvilke Troslærdomme der nu var til fælles for alle kristne, eftersom mange fornægtede de vigtigste Stykker af symbolum apostolicum. Da den nye Skoleplan 1797 skulde prøves i Frue Skole, afslog han at være Medlem af den nedsatte Kommission, fordi Campes Ledetraad skulde bruges som Religionslærebog, og denne «indeholdt Deisme under et kristeligt Firma»; først da det blev opgivet at indføre Campes Ledetraad, indtraadte B. i Kommissionen, hvor han var med at gjøre Forslag til «det pædagogiske Seminarium» (1799), der skulde uddanne Lærere for Latinskolerne.
B. har Fortjenester af Ordningen af den gejstlige Brandkasse og Enkekasse, især af Oprettelsen af Hjælpeenkekassen, der skulde udrede den ene Pension, naar der var to Enker paa et Kald. Meget Bryderi voldte de Forandringer, der tilstræbtes og til Dels vare nødvendige med Hensyn til Tiendeydelsen. Den store Landbokommission saa i sine Forslag kun paa Landvæsenets bedste, medens B. forsvarede Præsternes Tarv. Han kunde ikke forhindre, at der sluttedes mange for Embederne ufordelagtige Tiendeakkorder; men han har rimeligvis ikke saa lidt Del i, at Anordningen af 8. Jan. 1810 ikke ligefrem indeholdt Forbud mod Tiendens Ydelse i Kjærven. B. var en overordentlig flittig Visitator; i 25 Aar visiterede han Stiftet paa det nærmeste 5 Gange rundt. Paa Visitatserne befandt han sig bedst; det var hans Glæde at tale med Ungdommen i Kirken. Over for Præsterne var han mild; hvor deres Levned eller Prædiken var anstødelig, henvendte han sig helst til dem «i stille Venskab og Fortrolighed». Private Angivelser slog han hen; en Biskop, sagde han, skal ikke vide alt. Der var noget ved hans Person, der gjorde Indtryk paa Menighederne; baade saa Almuen op til ham, og tillige følte den; at han, for at bruge et modernt Udtryk, var en folkelig Mand. Mindet om ham lever endnu i hans Stift.
I Aaret 1800 blev B. kongelig Konfessionarius. Det næste Aar delte han af et fuldt Hjærte den Begejstring, hvormed Folket gik til Krigen mod England. Under Bombardementet 1807 gik han rundt paa Volden fra Bastion til Bastion og opmuntrede Soldaterne til tappert Forsvar, naar Fjenden skulde storme. Men da var hans Kraft brudt; hans Tungsind tiltog med Aarene, hvortil kom huslige Bekymringer. Hans anden Hustru, der døde 1802, havde lidt af en Slags Sindssyge; en af hans Sønner, der var Lieutenant, havde begaaet en uhæderlig Handling, og Faderen nødte næsten Kronprinsen til at give ham Afsked, fordi han ansaa ham for uværdig til at tjene i den danske Hær. Sønnen gik da i Østerrigsk Tjeneste og faldt ved Regensburg 1809. B.s Pengevæsen var i Uorden, og han trykkedes af Gjæld. Kun i Arbejdet fandt han Tilfredshed; han har sagt: «Derfor ere vi Præster, at vi skulle arbejde og ikke have Hvile». Men nu svigtede Kræfterne ham; i Aaret 1808 tog han sin Afsked og levede fra da af hos sin Datter, der var gift med Etatsraad H. G. Olsen. Han har næppe følt sig lykkelig i dette selskabelige Hus, hvor alt drejede sig om æsthetiske Interesser. Pengesorgerne og Tungsindet fulgte ham, indtil han 19. Okt. 1816 døde med en Bøn for Kongen og Kongehuset paa Læberne. Liget bisattes i Petri Kirke og begravedes siden paa Assistenskirkegaarden, hvor det Mindesmærke, Sjællands Præster rejste ham, endnu findes.
B.s videnskabelige Skrifter og Prædikener have kun haft Betydning for hans Tid, og de vare glemte, inden han selv døde; Eftertiden har ikke fundet, at hans Salmebog og Lærebog gjorde Fyldest i Kirken; de vise, hvor vidt han troede at maatte gaa i at rette sig efter Tidens Krav. Hans Storhed er, at han i Sandhed var en Biskop og Tilsynsmand for sit Stift; han var ingen Lejesvend, der flyede, da Ulven kom; men han forsvarede mandig sin Plads og ofrede, hvad han havde at ofre, sin Tid og sin Nattesøvn, sin Sindsro og det gode Navn, han havde erhvervet, og som var ham dyrebart nok; men han bevarede en god Samvittighed. Derfor skal han ogsaa altid bevare en høj Plads mellem Danmarks Biskopper; mange af disse have overgaaet ham i Evner og Kundskaber, men ingen af dem har vist større Fasthed og Mod; hans Levnedsbeskrivelse kan passende afsluttes med Pauli Ord: «Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen».
J. Møller, Biskop Balles Levnet og Fortjenester, 1817. L. Koch, Biskop N. E. Balle, 1876. Erslew, Forf. Lex. Kirkehist. Saml. p. fl. St.

FarMor
Søren Pedersen BalleMargrethe Dorathea Mundt
ÆgteskabBørn
08.10.1771 - Frederikke Severine Grundtvig - - Marie Amalie Balle
- Johanne Frederikke Harboe -

Nicolaj Edinger Balle
* 21.01.1746
† 1816
Søren Pedersen Balle
-
† 1758








Margrethe Dorathea Mundt
-
† 1762

-
-



-
-



Christian Mundt
-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Søren Pedersen Balle

DatoStedKilde
Død :1758--

Stilling : Degn

Noter : Degn i Vestenskov ved Nakskov.

ÆgteskabBørn
- Margrethe Dorathea Mundt 21.01.1746 - Nicolaj Edinger Balle

Søren Pedersen Balle
-
† 1758

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Margrethe Dorathea Mundt

DatoStedKilde
Død :1762--

FarMor
Christian Mundt
ÆgteskabBørn
- Søren Pedersen Balle 21.01.1746 - Nicolaj Edinger Balle

Margrethe Dorathea Mundt
-
† 1762
Christian Mundt
-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Christian Mundt

Stilling : Degn

Noter : Degn i Vestenskov ved Nakskov.

ÆgteskabBørn
? - - Margrethe Dorathea Mundt

Christian Mundt
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Johanne Frederikke Harboe

DatoStedKilde
Født :1756--

FarMor
L. Harboe
ÆgteskabBørn
- Nicolaj Edinger Balle -

Johanne Frederikke Harboe
* 1756
-
L. Harboe
-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

L. Harboe

ÆgteskabBørn
? 1756 - Johanne Frederikke Harboe

L. Harboe
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jens Peder Jeppesen

DatoStedKilde
Født :05.06.1859Kalvehave sogn-

FarMor
Jeppe JeppesenAne Kirstine Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
11.11.1887 - Kirsten Rasmusdatter -

Jens Peder Jeppesen
* 05.06.1859
-
Jeppe Jeppesen
* 1812
-








Ane Kirstine Rasmusdatter
* Omk 1821
-
Jeppe Jensen
* 1759
† 1812


Anne Lisbeth Nielsdatter
* 1788
† Eft 1860



Rasmus Jensen
* Omk 1775
† 12.03.1861


Anna Olsdatter
* Omk 1795
† 26.11.1844
Jens Hansen Hugger
* Omk 1721 - † 1791
Zidsel Jensdatter
- - † Før 06.1776

Niels Poulsen
* 26.05.1745 - † 12.06.1824
Anne Cathrine Nielsdatter
* 1755 - † 22.09.1814


- - -

- - -

Oluf Christensen
* Omk 1730 - † 05.1804
Malene Olsdatter
* 1767 - † Eft 1840

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Kirsten Rasmusdatter

DatoStedKilde
Født :14.07.1866Nørre Mern, Mern sogn-

FarMor
Engelbrecht RasmussenMette Marie Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
11.11.1887 - Jens Peder Jeppesen -

Kirsten Rasmusdatter
* 14.07.1866
-
Engelbrecht Rasmussen
* 17.05.1826
† Eft 1907








Mette Marie Rasmusdatter
* 22.04.1833
-
Rasmus Andersen
* Omk 1786
† 09.03.1865


Maren Sørensdatter
* 1793
† Eft 1845



Rasmus Bendtsen
* Omk 1793
† 29.04.1871


Kirsten Jacobsdatter
* Før 31.01.1802
† 28.12.1864
Anders Olsen
* Omk 1752 - † 01.04.1819
Karen Engelbretsdatter
* 1759 - † 06.03.1833

Søren Hansen
* 1767 - † 13.04.1856
Maren Nielsdatter
* 1769 - † 04.02.1846

Bent Olsen
* Omk 1751 - † 1799
Karen Nielsdatter
* 1753 - † 13.10.1828

Jacob Andersen
* Omk 1764 - † Eft 1845
Maren Jensdatter
* Omk 1773 - † 19.01.1859

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

P. F. Collet

DatoStedKilde
Død :1909(Lundbygård, Lundby sogn)-

Stilling : Godsejer

Adresse : Lundbygård, Lundby sogn

ÆgteskabBørn
- Haralda Judithe Johanne Margrethe Toft - - Holger Peter Harald Collet

P. F. Collet
-
† 1909

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Holger Peter Harald Collet

Adresse : Rønnebæksholm

FarMor
P. F. ColletHaralda Judithe Johanne Margrethe Toft
ÆgteskabBørn
- Polly Hegermann-Lindencrone - - C. F. Collet

Holger Peter Harald Collet
-
-
P. F. Collet
-
† 1909








Haralda Judithe Johanne Margrethe Toft
* 1841
-

-
-



-
-



Harald Peter Nicolai Toft
* 22.02.1812
† 24.11.1841


Ane Marie Elise Carlsen
* 04.08.1813
† 09.07.1854

- - -

- - -


- - -

- - -

Peter Georg Nicolai Toft
- - -
Judithe Petrine Estrup
- - -

Christen Rasmussen Carlsen-Lange
* 01.05.1777 - † 1818
Else Margrethe Nyhuus
* 24.06.1792 - † 23.12.1857

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Polly Hegermann-Lindencrone

ÆgteskabBørn
- Holger Peter Harald Collet - - C. F. Collet

Polly Hegermann-Lindencrone
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

C. F. Collet

Adresse : Rønnebækholm

FarMor
Holger Peter Harald ColletPolly Hegermann-Lindencrone

C. F. Collet
-
-
Holger Peter Harald Collet
-
-








Polly Hegermann-Lindencrone
-
-
P. F. Collet
-
† 1909


Haralda Judithe Johanne Margrethe Toft
* 1841
-




-
-



-
-

- - -

- - -

Harald Peter Nicolai Toft
* 22.02.1812 - † 24.11.1841
Ane Marie Elise Carlsen
* 04.08.1813 - † 09.07.1854


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1786--
Død :04.06.1822Kastelev, Sværdborg sogn-
Begravet :08.06.1822Sværdborg KirkeKilde

Adresse : Kastelev, Sværdborg sogn
Noter : Hun er muligvis datter af Peder Jørgensen og Sidse Hansdatter i Kastelev.

ÆgteskabBørn
- Ole Andreasen 1808 - Andreas Olsen

Maren Pedersdatter
* Omk 1786
† 04.06.1822

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Olsdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1751--
Død :Eft 1801(Sallerup, Køng sogn)-

Adresse : Sallerup, Køng sogn
Noter : Nogle af børnenen kan være placeret med forkert far - Andreas/Anders?

ÆgteskabBørn
- Andreas Povelsen Omk 1776 - Ole Andreasen
Omk 1777 - Ane Andreasdatter
Omk 1780 - Peder Andreasen
Omk 1783 - Jeppe Andreasen
Omk 1786 - Poul Andreasen
Omk 1789 - Dorthe Andreasdatter
Omk 1793 - Christen Andreasen
- Anders Poulsen -

Maren Olsdatter
* Omk 1751
† Eft 1801

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anders Poulsen

DatoStedKilde
Født :Omk 1764--
Død :Eft 1801(Sallerup, Køng sogn)-

Stilling : Gårdmand

Adresse : Sallerup, Køng sogn

FarMor
Povel AndersenKaren Hansdatter
ÆgteskabBørn
- Maren Olsdatter -

Anders Poulsen
* Omk 1764
† Eft 1801
Povel Andersen
* Omk 1732
-








Karen Hansdatter
* Omk 1747
† 25.10.1825

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Ole Andreasen

DatoStedKilde
Født :Omk 1776(Sallerup, Køng sogn)-
Død :12.02.1830Kastelev, Sværdborg sogn-
Begravet :19.02.1830Sværdborg KirkeKilde

Stilling : Gårdmand

Adresse : Kastelev, Sværdborg sogn
Noter : Ved folketællingen 1801 var han hjemme hos moderen og stefaderen i Sallerup.
Han hængte sig. Dødsfaldet anmeldt til Rosenfeldt.

FarMor
Andreas PovelsenMaren Olsdatter
ÆgteskabBørn
- Maren Pedersdatter 1808 - Andreas Olsen

Ole Andreasen
* Omk 1776
† 12.02.1830
Andreas Povelsen
* Omk 1743
† Før 1801








Maren Olsdatter
* Omk 1751
† Eft 1801
Povel Ibsen
-
† Før 1775


Anne Andreasdatter
-
† 1775




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Poul Andreasen

DatoStedKilde
Født :Omk 1786(Sallerup, Køng sogn)-

FarMor
Andreas PovelsenMaren Olsdatter

Poul Andreasen
* Omk 1786
-
Andreas Povelsen
* Omk 1743
† Før 1801








Maren Olsdatter
* Omk 1751
† Eft 1801
Povel Ibsen
-
† Før 1775


Anne Andreasdatter
-
† 1775




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Dorthe Andreasdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1789(Sallerup, Køng sogn)-

FarMor
Andreas PovelsenMaren Olsdatter

Dorthe Andreasdatter
* Omk 1789
-
Andreas Povelsen
* Omk 1743
† Før 1801








Maren Olsdatter
* Omk 1751
† Eft 1801
Povel Ibsen
-
† Før 1775


Anne Andreasdatter
-
† 1775




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Geertsen

DatoStedKilde
Født :30.03.1856Stensby, Kalvehave sogn-
Døbt :12.05.1856Kalvehave Kirke-

FarMor
AndersenAne Geertsdatter
ÆgteskabBørn
02.11.1883 - Sophie Andersdatter -

Rasmus Geertsen
* 30.03.1856
-
Andersen
-
-








Ane Geertsdatter
* Omk 1827
-

-
-



-
-



Giert Giertsen
* 1783
† 17.10.1849


Ane Rasmusdatter
* Omk 1790
† Eft 1860

- - -

- - -


- - -

- - -

Giert Michelsen
* 1745 - † 02.05.1815
Sophie Christensdatter
* 1757 - † 04.11.1783


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Sophie Andersdatter

DatoStedKilde
Født :04.10.1855Kindvig, Mern sogn-
Døbt :02.12.1855Mern KirkeKilde

FarMor
Anders JohannesenDorthe Margrethe Jensdatter
ÆgteskabBørn
02.11.1883 - Rasmus Geertsen -

Sophie Andersdatter
* 04.10.1855
-
Anders Johannesen
* 26.03.1829
† Eft 1890








Dorthe Margrethe Jensdatter
* 29.01.1833
† Eft 1890
Johannes Hansen
* Omk 1771
† 30.08.1831


Anne Pedersdatter
* Omk 1800
† 14.03.1833



Jens Hansen
* 1805
† 09.08.1888


Sofie Pedersdatter
* Omk 1809
† Før 1836

- - -

- - -

Peder Jensen
* Omk 1766 - † 14.11.1834
Kirsten Andersdatter
* Omk 1768 - † Før 1810

Hans Jensen
* 1781 - † 05.10.1834
Dorthe Margrethe Nielsdatter
* 1778 - † 1813


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Andersen

Stilling : Købmand

Adresse : Nyråd, Vordingborg sogn
Noter : Udlagt som barnefader til Rasmus Gertsen i 1856.

ÆgteskabBørn
- Ane Geertsdatter 30.03.1856 - Rasmus Geertsen

Andersen
-
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Mathias Friedrichsen

DatoStedKilde
Død :Eft 1760(Masnedø, Vordingborg sogn)-

Stilling : Kongelig ladefoged, selvejergårdmand

Adresse : Masnedø, Vordingborg sogn
Noter : Ved trolovelsen i 1733 var han ladefoged på Vordingborg slot.
I 1760 konfirmeredes en Jens Andreasen hos Matthias Fridericsen på Masnedø.

ÆgteskabBørn
30.01.1733 - Anna Hansdatter Krog 1734 - Søfren Friederich Mathiasen
1735 - Jacob Mathiasen
1737 - Jacob Mathiasen

Mathias Friedrichsen
-
† Eft 1760

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017