Katrine Hendriksdatter

DatoStedKilde
Født :1777Dyrlev, Beldringe sogn-
Døbt :21.12.1777Beldringe KirkeKilde
Død :26.06.1844Røstofte, Øster Egesborg sogn-

Adresse : Røstofte, Øster Egesborg sogn
Noter : Ved folketællingen 1787 var hun muligvis tjenestepige (9 år gammel) hos gårdmand Hans Rasmussen i Ellebrudgården, Kalvehave sogn.
Ved folketællingen 1801 var hun tjenestepige hos gårdmand Ole Michelsen i Ornebjerg, Kastrup sogn.
Ole Michelsen i Ornebierg var forlover for hende et år senere - i 1802.

FarMor
Henrich VillumsenBirte Mikkelsdatter
ÆgteskabBørn
23.05.1802 - Ole Jacobsen 1802 - Johanne Olsdatter
1804 - Jacob Olsen
Omk 1808 - Jens Olsen
Omk 1816 - Birthe Olsdatter
27.01.1817 - Karen Olsdatter

Katrine Hendriksdatter
* 1777
† 26.06.1844
Henrich Villumsen
* Omk 1724
† 05.1787








Birte Mikkelsdatter
* 1735
† Eft 1801

-
-



-
-



Michel Rasmussen
-
† 01.1757


Birthe Olufsdatter
* Omk 1712
† Eft 1771

- - -

- - -


- - -

- - -

Rasmus Jensen
- - † 04.1735
Boel Nielsdatter
- - † 02.1732


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Poul Mogensen

DatoStedKilde
Født :Omk 1822(Bønsvig, Jungshoved sogn)-
Død :-(Bønsvig, Jungshoved sogn)-

Stilling : Gårdmand

Adresse : Bønsvig, Jungshoved sogn

FarMor
Mogens PovlsenMette Nielsdatter
ÆgteskabBørn
- Kirsten Pedersdatter Omk 1845 - Kirsten Poulsdatter
Omk 1849 - Mogens Poulsen
Omk 1854 - Marie Poulsdatter

Poul Mogensen
* Omk 1822
-
Mogens Povlsen
* Omk 1783
† Eft 1840








Mette Nielsdatter
* Omk 1797
-
Poul Mogensen
* 1753
† 02.1805


Kirsten Mogensdatter
* Omk 1757
† 17.07.1826



Niels Christensen
* 1767
† 15.02.1840


Maren Rasmusdatter
* 1761
† 12.09.1832
Mogens Poulsen
* Omk 1709 - † 01.1779
Ellen Nielsdatter
* 1725 - † 1794

Mogens Hansen Egebjerg
- - † 1766
Maren Erlandsdatter
* 1719 - † 06.1811

Christen Jørgensen Klant
* Omk 1718 - † 06.1793
Mette Larsdatter
* 1727 - † 10.1785

Rasmus Rasmussen Holst
* Omk 1722 - † Før 04.01.1784
Boel Nielsdatter
* 02.04.1740 - † 04.1798

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Kirsten Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1819Jungshoved sogn-
Død :-(Bønsvig, Jungshoved sogn)-

Adresse : Bønsvig, Jungshoved sogn
Noter : Ved folketællingen 1840 var hun plejedatter af Anders Larsen i Bønsvig, Jungshoved sogn.

ÆgteskabBørn
- Poul Mogensen Omk 1845 - Kirsten Poulsdatter
Omk 1849 - Mogens Poulsen
Omk 1854 - Marie Poulsdatter

Kirsten Pedersdatter
* Omk 1819
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Christian Jacobsen Engel

DatoStedKilde
Født :1688--
Død :1763(Øsby, Haderslev)-

Stilling : Sognepræst

Adresse : Øsby ved Haderslev
Noter : Kilde: Peter Hjort (Hjortebo@pc.dk) med ref. til Søren Bøgvad Kretschmer, Januar 2005.
Sognepræst i Øsby ved Haderslev.

FarMor
Jacob Michelsen Engel

Christian Jacobsen Engel
* 1688
† 1763
Jacob Michelsen Engel
* Omk 1650
-









-
-
Michel Jacobsen Engel
* Omk 1613
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Michel Jacobsen Engel

DatoStedKilde
Født :Omk 1613(Sorø)-

Adresse : Sorø
Noter : Kilde: Peter Hjort (Hjortebo@pc.dk) med ref. til Søren Bøgvad Kretschmer, Januar 2005.

ÆgteskabBørn
? Omk 1648 - Peder Michelsen Engel
Omk 1650 - Jacob Michelsen Engel

Michel Jacobsen Engel
* Omk 1613
-

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Mogensdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1684(Egebjerg, Skibbinge sogn)-
Død :Eft 1704--

Noter : Hun er nævnt i skiftet efter faderen i 1693. Hun var da 9 år gammel.
I 1703 var hun - "Anders Christens: Stifdotter Maren i Egebierge" - fadder til Rasmus Jydes datter Magdalene i Jungshoved sogn.
I 1704 fik hun døbt datteren Bodild.

FarMor
Mogens OlsenMette Jensdatter
ÆgteskabBørn
- Jens Hansen 1704 - Bodild Jensdatter

Maren Mogensdatter
* Omk 1684
† Eft 1704
Mogens Olsen
-
† 05.1693








Mette Jensdatter
* Omk 1650
† 01.11.1735

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jens Hansen

DatoStedKilde
Død :Eft 1704--

Stilling : Soldat i 1704

Noter : Kilde: Datteren Bodilds dåb i 1704, hvor han blev udlagt som barnefader; var da under landmilitsen.

ÆgteskabBørn
- Maren Mogensdatter 1704 - Bodild Jensdatter

Jens Hansen
-
† Eft 1704

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Bodild Jensdatter

DatoStedKilde
Født :1704Egebjerg, Skibbinge sogn-
Døbt :16.03.1704Skibbinge KirkeKilde

FarMor
Jens HansenMaren Mogensdatter

Bodild Jensdatter
* 1704
-
Jens Hansen
-
† Eft 1704








Maren Mogensdatter
* Omk 1684
† Eft 1704

-
-



-
-



Mogens Olsen
-
† 05.1693


Mette Jensdatter
* Omk 1650
† 01.11.1735

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Nielsen

DatoStedKilde
Født :1703Smidstrup, Skibbinge sogn-
Døbt :18.03.1703Skibbinge Kirke-

FarMor
Niels Pedersen SchouriderMargrete Jensdatter

Peder Nielsen
* 1703
-
Niels Pedersen Schourider
* Omk 1667
† 01.12.1729








Margrete Jensdatter
* Omk 1673
† 08.03.1735

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Conradine Sophia Povlsdatter

DatoStedKilde
Født :1741Skibbinge, Skibbinge sogn-
Død :1741Skibbinge, Skibbinge sogn-

Noter : Død 18 dage gammel.

FarMor
Povel MortensenAnne Cecilia Andreasdatter

Conradine Sophia Povlsdatter
* 1741
† 1741
Povel Mortensen
* 07.1706
† 03.1783








Anne Cecilia Andreasdatter
* 1709
† 01.1799
Morten Poulsen
* 1660
† 01.04.1737


Kirstine Olufsdatter
* 1662
† 17.03.1740



Andreas Hansen Borsted
* Omk 1682
† 06.09.1757


Cicillia Larsdatter Birch
* Omk 1665
† 19.02.1734
Poul Ottesen
- - † 03.1706

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jørgen Pedersen Ambech

DatoStedKilde
Født :Omk 1690--
Død :05.1732Bønsvig, Jungshoved sogn-
Begravet :20.05.1732Jungshoved KirkeKilde

Adresse : Bønsvig, Jungshoved sogn
Noter : Kilde: Hans enkes trolovelse i 1732.

ÆgteskabBørn
- Anne Søfrensdatter Omk 1725 - Peder Jørgensen
1727 - Niels Jørgensen
1729 - Anders Jørgensen
1729 - Niels Jørgensen

Jørgen Pedersen Ambech
* Omk 1690
† 05.1732

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Michelsen

DatoStedKilde
Født :Omk 1715(Tjørnehoved, Allerslev sogn)-
Død :18.06.1755Ambæk, Jungshoved sogn-
Begravet :22.06.1755Jungshoved KirkeKilde

Stilling : Gårdmand

Adresse : Ambæk, Jungshoved sogn
Noter : Kilde: Hans enkes trolovelse i 1755.

FarMor
Michel Jensen SmedMette Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
- Dorthe Olufsdatter -
20.01.1743 - Alborg Larsdatter -

Peder Michelsen
* Omk 1715
† 18.06.1755
Michel Jensen Smed
-
† Før 1732








Mette Rasmusdatter
-
† Før 04.05.1738

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Børre Hansen

DatoStedKilde
Født :Omk 1692--
Død :1750Bønsvig, Jungshoved sogn-

Stilling : Gårdmand

Adresse : Bønsvig, Jungshoved sogn
Noter : Den 27. marts 1725 fæstede Børre Hansen den gård i Bønsvig som Peder Nielsen var fradød. Hartkorn 2-2-1-1 tdr. Vordingborg rytterdistrikts fæsteprotokol.

ÆgteskabBørn
27.03.1725 - Ellen Olsdatter 1726 - Ole Børresen
1729 - Mette Børresdatter
1731 - Hans Byrresen
1732 - Hans Børgesen

Børre Hansen
* Omk 1692
† 1750

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Ellen Olsdatter

DatoStedKilde
Død :Eft 1732(Bønsvig, Jungshoved sogn)-

Adresse : Bønsvig, Jungshoved sogn
Noter : Hun har muligvis været gift flere gange - før Børre Hansen med en Peder. Se sønnen Ole. JA, mere i ny fil i 2016.

ÆgteskabBørn
27.03.1725 - Børre Hansen 1726 - Ole Børresen
1729 - Mette Børresdatter
1731 - Hans Byrresen
1732 - Hans Børgesen

Ellen Olsdatter
-
† Eft 1732

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Jørgensen

DatoStedKilde
Født :1727Bønsvig, Jungshoved sogn-
Døbt :26.03.1727Jungshoved Kirke-

FarMor
Jørgen Pedersen AmbechAnne Søfrensdatter

Niels Jørgensen
* 1727
-
Jørgen Pedersen Ambech
* Omk 1690
† 05.1732








Anne Søfrensdatter
-
† 31.03.1744

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Boel Jørgensdatter

DatoStedKilde
Født :1727Smidstrup, Jungshoved sogn-
Døbt :17.08.1727Jungshoved KirkeKilde

FarMor
Jørgen Nielsen KlandtAnna Christensdatter

Boel Jørgensdatter
* 1727
-
Jørgen Nielsen Klandt
* 1685
† 14.09.1745








Anna Christensdatter
* Omk 1683
† 02.03.1732

-
-



-
-



Christen Andersen
* Omk 1630
† 1716


Birte Ebbesdatter
* Omk 1652
† 21.02.1734

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Mette Børresdatter

DatoStedKilde
Født :1729Bønsvig, Jungshoved sogn-
Døbt :11.02.1729Jungshoved KirkeKilde
Død :07.1809Smidstrup, Jungshoved sogn-
Begravet :22.07.1809Jungshoved KirkeKilde

Alt.navn : Mette Greens
Stilling : Almisselem ved sin død

Adresse : Smidstrup, Jungshoved sogn

FarMor
Børre HansenEllen Olsdatter
ÆgteskabBørn
- Mette Børresdatters 1. mand -
1758 - Hans Nielsen Green 1759 - Børre Hansen
1768 - Niels Hansen

Mette Børresdatter
* 1729
† 07.1809
Børre Hansen
* Omk 1692
† 1750








Ellen Olsdatter
-
† Eft 1732

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Nielsen Green

DatoStedKilde
Født :1720Bønsvig, Jungshoved sogn-
Død :Eft 1801(Smidstrup, Jungshoved sogn)-

Stilling : Gårdmand, husmand med jord

Adresse : Smidstrup, Jungshoved sogn
Noter : Han er født døbt 1720 i Bønsvig som søn af Niels Green.
Han har muligvis været gift flere gange. I 1749 døbtes i Skibbinge kirke en Hans Nielsen Greens og Kirsten Pedersdatters datter Anne; Anne Hans Jydes var gudmor.
Ved datteren Annas trolovelse i 1779 har han noget uvant printet sine initialer HN S - med liggende S.

FarMor
Niels Jensen Green
ÆgteskabBørn
17.11.1748 - Kirsten Pedersdatter 1749 - Anna Hansdatter
Omk 1758 - Barn
1758 - Mette Børresdatter 1759 - Børre Hansen
1768 - Niels Hansen

Hans Nielsen Green
* 1720
† Eft 1801
Niels Jensen Green
-
† Eft 1720









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Børre Hansen

DatoStedKilde
Født :1759Smidstrup, Jungshoved sogn-

FarMor
Hans Nielsen GreenMette Børresdatter

Børre Hansen
* 1759
-
Hans Nielsen Green
* 1720
† Eft 1801








Mette Børresdatter
* 1729
† 07.1809
Niels Jensen Green
-
† Eft 1720



-
-



Børre Hansen
* Omk 1692
† 1750


Ellen Olsdatter
-
† Eft 1732

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Jensen Green

DatoStedKilde
Død :Eft 1720(Bønsvig, Jungshoved sogn)-

Noter : Patronymet Jensen er iflg. Peter Kyhl.

ÆgteskabBørn
? 1720 - Hans Nielsen Green

Niels Jensen Green
-
† Eft 1720

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Jørgensen

DatoStedKilde
Født :Omk 1776Smidstrup, Jungshoved sogn-

Noter : Ved folketællingen 1787 boede han hos mormoderen og morfaderen i Smidstrup.

FarMor
Jørgen Rasmussen PueAnna Hansdatter

Niels Jørgensen
* Omk 1776
-
Jørgen Rasmussen Pue
* Omk 1707
† 03.1779








Anna Hansdatter
* 1749
-

-
-



-
-



Hans Nielsen Green
* 1720
† Eft 1801


Kirsten Pedersdatter
* Omk 1730
† 05.1758

- - -

- - -


- - -

- - -

Niels Jensen Green
- - † Eft 1720

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anders Jørgensen

DatoStedKilde
Født :1729Bønsvig, Jungshoved sogn-

FarMor
Jørgen Pedersen AmbechAnne Søfrensdatter

Anders Jørgensen
* 1729
-
Jørgen Pedersen Ambech
* Omk 1690
† 05.1732








Anne Søfrensdatter
-
† 31.03.1744

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Jørgensen

DatoStedKilde
Født :1729Bønsvig, Jungshoved sogn-

Noter : Han er nævnt i skiftet efter moderen i 1744. Han var da 13 år gammel.

FarMor
Jørgen Pedersen AmbechAnne Søfrensdatter

Niels Jørgensen
* 1729
-
Jørgen Pedersen Ambech
* Omk 1690
† 05.1732








Anne Søfrensdatter
-
† 31.03.1744

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Byrresen

DatoStedKilde
Født :1731Bønsvig, Jungshoved sogn-
Døbt :21.10.1731Jungshoved KirkeKilde
Død :1807Stavreby, Jungshoved sogn-

FarMor
Børre HansenEllen Olsdatter

Hans Byrresen
* 1731
† 1807
Børre Hansen
* Omk 1692
† 1750








Ellen Olsdatter
-
† Eft 1732

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Børgesen

DatoStedKilde
Født :1732Bønsvig, Jungshoved sogn-
Døbt :21.12.1732Jungshoved KirkeKilde
Død :1807Stavreby, Jungshoved sogn-

Stilling : Husmand, enrolleret matros

FarMor
Børre HansenEllen Olsdatter
ÆgteskabBørn
- Maren Pedersdatter -

Hans Børgesen
* 1732
† 1807
Børre Hansen
* Omk 1692
† 1750








Ellen Olsdatter
-
† Eft 1732

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Karen

DatoStedKilde
Født :Omk 1654--
Død :09.06.1731Stavreby, Jungshoved sogn-
Begravet :13.06.1731Jungshoved Kirke-

Adresse : Stavreby, Jungshoved sogn
Noter : Oplysninger fra Svend B. Neess, 2016. Hun hed sandsynligvis Pedersdatter til efternavn, Karen Pedersdatter.

I 1696 var hun - "Karen Jeppis i Stafreby" - gudmor til sin mands sandsynligve bror Jørgen Jensens datter Ellen i Bønsvig.
I 1710 var hun - "Karen Jeppis i Staverbÿ" - gudmor til Unge Hans Smeds datter Ellen i Stavreby.
Usikkert om hun er mor til alle Jeppe Jensens børn.
Mere i ny fil i 2016.

ÆgteskabBørn
- Jeppe Jensen Omk 1682 - Anne Jeppesdatter
Omk 1700 - Ellen Jeppesdatter
- - Hans Jeppesen

Karen
* Omk 1654
† 09.06.1731

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anders Jensen

DatoStedKilde
Født :01.1696Stavreby, Jungshoved sogn-
Døbt :12.01.1696Jungshoved KirkeKilde

FarMor
Jens Andersen RytterAnne Pedersdatter

Anders Jensen
* 01.1696
-
Jens Andersen Rytter
-
† Eft 1721








Anne Pedersdatter
-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Nielsen Bødker

DatoStedKilde
Født :Omk 1684(Smidstrup, Jungshoved sogn)-
Død :08.1769Ambæk, Jungshoved sogn-
Begravet :23.08.1769Jungshoved KirkeKilde

Stilling : Gårdmand, indsidder

Adresse : Stenstrup, Jungshoved sogn / Ambæk, Jungshoved sogn
Noter : Problemer med hans alder. Han er sandsynligvis ca. 10 år yngre end angivet ved begravelsen. Han er formentlig født i første del af 1690´erne.

Skifteprotokollen, Jungshoved gods, side 314. Registrerings- og vurderingsforretning den 28. august 1769 / skifte den 27. september 1769 efter indsidder Rasmus Nielsen Bødker i Ambæk.
Enke: Karen Pedersdatter med lavværge Jens Pedersen.
Ingen livsarvinger - arvinger var hans søskende:
1) 1 bror Peder Nielsen fra Skovhuse.
2) 1 bror Jørgen Nielsen, som døde i Smidstrup, efterladende sig 5 børn:
a) Hans Jørgensen, husmand i Roneklint.
b) Niels Jørgensen, 12 år, værende i Roneklint hos Niels Jensen.
c) Albaare Jørgensdatter, 28 år, tjenende i Mern?
d) Bodil Jørgensdatter, 26 år, gift med en husmand Christen i Mern.
e) Karen Jørgensdatter, 15 år, tjenende i Roneklint.
3) 1 bror Hemming Nielsen, som er død efterladende sig 5 børn - hvis enke (børnenes mor) Anne Hansdatter var tilstede ved skiftet:
a) Hans Hemmingsen, gårdmand i Stavreby.
b) Lars Hemmingsen, 26 år, tjenende Rasmus Olsen i Skovhuse.
c) Bodil Hemmingsdatter, 28 år, gift med gårdmand Hemming Poulsen i Stavreby.
d) Karen Hemmingsdatter, 21 år, tjenende i Stavreby.
e) Sidsel Hemmingsdatter, tjenende Niels Smed ibid (Stavreby).
4) 1 bror Lars Nielsen, som er død efterladende sig 3 børn:
a) Bodil Larsdatter, gift med Rasmus Hansen i Stavreby.
b) Sidsel Larsdatter, gift med Niels Rasmussen i Stenstrup.
c) Alborre Larsdatter, gift med Niels Nielsen gevorben soldat i København.
5) Rasmus Nielsen, som er død efterladende sig 1 søn:
a) Rasmus Rasmussen, tjenende i Egebjerggården.
6) 1 søster Bodil Larsdatter, som er død efterladende sig 1 søn:
a) Rasmus Nielsen, gårdmand i Smidstrup.
Overskud i boet på godt 14 rdl.

I 1728 var Rasmus Bødkers datter Elisabeth i Stenstrup fadder til Jørgen Nielsens og Alborgs Hansdatters datter Boel (22542) i Smidstrup, Jungshoved sogn. Hvem er hun?

Det følgende er kopieret fra Årbog for Historisk Samfunds for Præstø Amt 1984, side 82-93:

Erling Petersen:
Et tidsbillede fra Jungshoved sogn i ryttergodstiden
Mellem Fakse bugt og Bøgestrømmen skyder Jungshoved sogn sig som en halvø ud i Østersøen. Det lave område med moser og vandløb, der strækker sig fra Jungshoved nor til Præstø fjord, kunne godt tyde på, at sognet i længst forsvundne tider har været en ø, en formodning, der bestyrkes af, at beboerne helt frem til vore dage har kaldt sognet for »øen«.
Til sognet hører landsbyerne Roneklint, der i 1714 havde elleve gårde, en halvgård og fem huse, Bønsvig med seksten gårde og tre huse, Stavreby, der havde sytten gårde, seks gårdsæder og fem huse, og Ambæk, Stenstrup og Smidstrup, almindeligvis kaldet Øen Smidstrup til forskel fra egnens andre byer af samme navn, med hver otte gårde. Samtlige gårde i Jungshoved sogn, hovedgården indbefattet, hørte fra 1718 til 1761 til det vordingborgske rytterdistrikt.
I den lille by Stenstrup gik der i tiden omkring 1720 megen snak imellem folk, og mange slags rygter blev sat i omløb. Snakken bredte sig som ringe på vandet, og rygterne løb snart over hele »Joenshofvidts Øe«. Til sidst nåede rygterne også til regimentsskriver Hans Madsens fuldmægtig, Niels Pilemark, der boede på Lekkende, og som derfor havde mere føling med, hvad der skete på ryttergodset, end regimentsskriveren, der boede i Næstved, og det var derfor også ham, der ved denne lejlighed, måtte tage affære, fordi rygterne efterhånden havde grebet for voldsomt om sig.
De mennesker, der havde givet anledning til den megen snak, var gårdmanden Rasmus Nielsen Bødker i Stenstrup og hans stifdatter, Anne Jensdatter. Rasmus Nielsen havde et års tid, før rygterne tog fart, giftet sig med gårdmand Jens Olufsens enke, Kirsten Pedersdatter, der foruden gården bragte tre døtre med ind i ægteskabet, voksne døtre vel at bemærke, nemlig Bodil Jensdatter, der var født før 1694 og i 1720 gift med Peder Hansen Spinder i Magleby i Stevns herred, Alborg Jensdatter, født 1694, gift med Hemming Hansen, der boede i Store Brøndstræde i København, samt førnævnte Anne Jensdatter, der var født 1696, og som ved moderens bryllup med Rasmus Nielsen endnu var ugift. Der har formentlig været stor aldersforskel mellem Kirsten Pedersdatter og hendes nye ægtefælle, der var gårdmandssøn fra Øen Smidstrup, men hun har formentlig også kun giftet sig med det for øje, at kunne blive ved gården, som hun ikke var i stand til at drive alene, men aldersmæssigt var og blev de et umage par, for så vidt som Rasmus Nielsen sikkert har været på alder med hendes og Jens Olufsens døtre. I hvert fald var der lagt op til det gammelkendte spil med de tre hovedpersoner: Den bedagede husmoder, den trediveårige husfader og den frodige unge tjenestepige i tyverne, i dette tilfælde med stifdaatteren i tjenestepigens rolle, hvilket kun bidrog til at give bedre grobund for den groveste sladder.
Anne Jensdatter, der en tid havde tjent i Roneklint, var ved forårstide 1720 pige hjemme på sin fødegård, men da byghøsten var ovre og rughøsten knap nok begyndt, forlod hun Stenstrup og kørte med sin stiffader, der skulle til København med et torvelæs. Hun fulgte dog ikke med hele vejen, men blev sat af hos sin søster Bodil i Magleby. Senere fortsatte hun alene til København, hvor hun hos den anden søster Alborg i Store Brøndstræde fødte en dreng, som hun fastelavns søndag fik døbt i en af byens kirker. Få dage efter vendte hun hjem til moderen i Stenstrup uden at betænke, at hun dermed gav yderligere næring til de rygter, som allerede ved hendes bortrejse var sat i omløb.
Kort efter sin hjemkomst måtte Anne Jensdatter gå til sengs. Hun var endnu ikke kommet helt til kræfter efter barselsfærden og den besværlige køretur fra København til Stenstrup. Mens hun lå der, kom sognepræsten hr. Augustinus fra Præstø, som Jungshoved sogn på den tid var anneks til, og i overværelse af to mænd spurgte han hende, hvem der var hendes barnefader, og hvorfor hun havde forladt sognet. Hun svarede til det første, at barnets fader var en bådsmand, som hed Hans Rasmussen, og til det andet, at det skyldtes tåbelighed fra hendes side. Hun burde være blevet hjemme og have taget følgerne der.
Som fuldmægtig hos regimentsskriveren havde Niels Pilemark mange jern i ilden, og det påhvilede ham blandt andet også at sørge for at inddrive de bøder for lejermål, som de unge karle og piger blev idømt, når deres forhold havde fået følger, og da Anne Jensdatter endnu ikke havde betalt sin lejermålsbøde der på amtet, ja, så var Pilemark nødsaget til at gribe ind. Desværre havde Anne Jensdatter igen forladt Stenstrup og på ny taget ophold hos søsteren i Magleby, men da bysladderen efterhånden havde udviklet sig til en almindelig sognesladder, sendte Niels Pilemark i juni 1721 to mænd, Peder Knudsen af Stavreby og Peder Kuul af Endegaarde hen til rytterbonden Rasmus Nielsen Bødker for at stævne ham til Vordingborg rytterdistrikts birketing, som endnu på den tid blev holdt i Grumløse, »angaaende hans stifdatters Anne Jensdatters begangne leiermål, som skal være skeed udi hans huus og efter almindelig rye og rygte iblandt folch, saa vel der i sognet som andetsteds, meenes, at hand til samme hendes u-egte barn, som hun paa en meget mistenchelig maade skal have født, selv skulle være barnefader«.
Til samme tingdag, den 26. juni 1721, indstævnedes også samtlige Stenstrup mænd og kvinder, »saa og Rasmus Bøckers egen kone«, og samtlige Smidstrup mænd og kvinder, »saa mange som ligger i Joenshofvidts sogn«, deriblandt den indstævnedes egne forældre, Niels Hansen og Karen Rasmusdatter.
Rasmus Bødker mødte på tinge, som han skulle, men havde med sig en af egnens mest kendte lovtrækkere, Oluf Ring fra Fakse, der til trods for, at han ikke synes at have haft bevilling som prokurator, meget ofte blev anvendt ved retssager, men dog mest i Fakse og Stevns herreder. I dette tilfælde var han imidlertid draget uden herreds til birketinget i Grumløse, hvor han på Rasmus Bødkers vegne trådte frem og sagde, at han vel med føje kunne have protesteret mod stævningen, der ikke på rette måde havde givet til kende, hvad hans klient egentlig beskyldtes for, ligesom han fandt det fornødent at påtale, at Anne Jensdatter ikke også var stævnet til tinge. Alligevel var monsieur Ring indstillet på at anerkende stævnemålet, »paa det dend fattige mand, Rasmus Nielsen icke meere med stefnemaal skal udmattes«, eftersom han var uskyldig i denne sag og gerne så den få fremgang. Oluf Ring ville dog oplyse monsieur Pilemark om, at Rasmus Nielsen ikke havde bortført Anne Jensdatter, og som bevis fremlagde han en attest fra sognepræsten, velærværdige hr. Augustinus Haard, udstedt samme dag.
På Niels Pilemarks spørgsmål svarede Rasmus Bødker, at han ikke vidste, om Anne Jensdatter var blevet besovet, mens hun var i hans brød eller tjeneste, eftersom han heller ikke vidste, om hun var frugtsommelig eller ikke, da hun ved mikkelsdags tider 1721 fulgtes med ham på vejen til Tryggevælde, hvorfra hun gik hen til sin søster i Magleby, mens han fortsatte sin torvekørsel til København. Forøvrigt havde hun ikke været rigtigt i hans tjeneste siden påsken 1720, men selvfølgelig havde hun af og til besøgt sit hjem. Efter at hun havde gjort barsel, var hun kommet hjem og blevet hos dem en otte dages tid, men en dag, han skulle til Magleby med et læs halm til sin anden stifdatters mand, var hun så kørt med ham derhen. Han kunne dog ikke så nøje erindre sig, hvor lang tid der var forløbet, fra hun stod af hans vogn ved Tryggevælde, og til hun igen kom hjem til Stenstrup med sit barn.
Dernæst fremkom rytterbønderne Søren Hansen og Christopher Nielsen, der begge boede i Stenstrup, og de forklarede, at de sidste forår, »som de meener var udi Tormaanet«, var sammen med præsten hos Rasmus Bødkers, hvor Anne Jensdatter gjorde den bekendelse, at hendes barnefader var en skibskarl, der hed Hans Rasmussen, og hun havde ydermere sagt, at »om hun skulle gaae til døden derpaa, saa vidste hun af ingen anden at sige«. Anne Jensdatter havde også fortalt præsten, at hun havde stået åbenbart skrifte i Magleby kirke, og at hendes barn både var født og kristnet i København.
Et af de vidneudsagn, der var mest belastende for Rasmus Bødker, blev fremført af hans nabo Christopher Nielsens kone, Sidse Pedersdatter, der fortalte, at den indstævnedes kone, Kirsten Pedersdatter, engang for snart to år siden, da de gik ud for at malke, havde berettet for hende, at en morgen, hendes mand var stået op og gået ud i høladen, var hun gået bag efter og havde da set ham og datteren i arbejde, men hun havde ikke fortalt, hvad det var for arbejde. Da datteren igen var kommet ind, havde hun taget en kæp for at slå hende, men hendes mand havde forhindret hende deri.
Søren Hansens kone, Birgitte Hansdatter, fortalte, at hun engang havde siddet ved siden af Anne Jensdatters moder »til et gildes til Christopher Nielsens i Stenstrup, og hun havde da, mens de sad og talte sammen, sagt, at hun »fornam skarnvornhed« til manden og datteren, og da hun en dag havde taget en kæp og villet slå hende, havde Rasmus Nielsen standset hende og sagt, at »hun skulde faae baade ded og ded, dersom hun lod hende icke være«. Kirsten Pedersdatter havde dog ikke forklaret nøjere, hvad hun mente med ordet skarnvornhed.
Men hverken Sidse Pedersdatter eller Birgitte Hansdatter havde noget at sige Rasmus Nielsen på, hvad hans levned angik, og det samme gjaldt Rasmus Hansens kone i Stenstrup, der også hed Sidse Pedersdatter. Hun sagde, at hun kunne nok regne ud, at barnet måtte være avlet, mens Anne Jensdatter var hjemme hos sin moder og stiffader, men hun havde aldrig hørt hende tale om, at hun skulle have mistanke til sin datter og mand for legemlig omgængelse, skønt hun godt nok vidste, at folk løb »med nogen gal snak«. Pilemark gik hende nu nærmere på klingen, spurgte, hvad hun mente med gal snak, og indstillede til dommerens afgørelse, om ikke Sidse Pedersdatter burde svare på hans spørgsmål. Da birkedommeren derpå foreholdt hende dette, svarede hun rask, at hun ikke vidste rede på det ord, hun havde brugt, nemlig galskab, og føjede til, at om hun end havde hørt »noget pladder og sladder«, så kunne hun ikke vidne derom.
Niels Pilemark stillede mange spørgsmål til de indkaldte vidner, men efterhånden som sagen skred frem, blev de forøget med et par nye, som også var foranlediget af folkesnak, og denne gang var det sognepræsten, der var kommet ind i billedet. Da Anne Jensdatter og hendes lejermål åbenbart var vedblevet at være samtaleemne, havde hans velærværdighed taget affære. Birgitte Hansdatter til Søren Hansens fortalte herom, at »Vorherre himmelfahrs dag sidst afvigt var hun i kirken, og da hørte hun præsten, hr. Augustinus, sige fra prædikestoelen, at ingen skulde støde sig paa Anne Jensdatters leiermaal eller tage nogen forargelse af hende«. Det samme sagde flere andre vidner, men andre sagde, at de ikke den dag havde været i kirken.
Men i stedet for at få snakken til at forstumme, gav præstens formaning næring til en hel del mere sladder, der blev ledsaget af formodninger om, at Rasmus Bødker nok havde givet præsten penge for at fremkomme med sin formaning og derved medvirket til, at hans formodede forseelse skulle kunne forblive dulgt, og der blev ydermere snakket meget om, hvorfra Rasmus Bødker havde fået pengene, da han næppe selv havde haft dem. Det foranledigede regimentsskriverens fuldmægtig til at spørge vidnerne, om de var vidende om, hvor disse penge kom fra, ja, selv Rasmus Nielsens gamle fader, Niels Hansen fra Smidstrup, blev udfrittet derom, men han svarede, at han ingen tid havde betalt nogen penge hverken for sin søn eller for hans stifdatter, og da Oluf Ring derefter spurgte, om hr. Augustinus Haard nogen sinde havde bekommet penge, for at denne sag ikke skulle komme frem i lyset, men forblive dulgt, svarede Niels Hansen, at præsten i hvert fald ikke havde fået penge af ham og heller ikke af andre, så vidt han vidste. Niels Pilemark blev til sidst så irriteret over Niels Hansens uvidenhed i alle spørgsmål, at han i en hånlig tone spurgte, om han egentlig vidste, hvor Stenstrup lå, og at hans søn Rasmus Nielsen boede der. Niels Hansen lod sig imidlertid ikke anfægte, men svarede i samme tonefald: Ja, det vidste han da meget vel.
Også Rasmus Nielsens moder, Karen Rasmusdatter, måtte igennem, hele den mølle af spørgsmål, som Niels Pilemark kørte frem med, men som han heller ikke i dette tilfælde kom nogen vegne med, og da han var færdig med sin afhøring, spurgte Oluf Ring Rasmus Nielsens forældre, om de vidste at beskylde deres søn for nogen utugt med stifdatteren. De svarede begge som med en mund, at de vidste ham ikke skyldig dertil i nogen måder.
De sidste vidner den dag var Hans Andersen fra Smidstrup og hans kone Anne Nielsdatter, som var Kirsten Pedersdatters søskendebarn, men deres udsagn faldt nøje sammen med de hidtil førte vidners. Til sidst trådte monsieur Ring frem og spurgte først, om nogen havde set Anne Jensdatter »i u-tugtig forretning« med Rasmus Nielsen, hendes stiffader. Det sagde vidnerne nej til, de havde aldrig set tegn eller gerning til ringeste utugt i nogen måde. Dernæst spurgte Ring, om ikke præsten den dag, da han fra prædikestolen havde advaret menigheden mod forargelse, havde oplyst de tilstedeværende om, at Anne Jensdatter havde »standet aabenbare skrifte i Stefnsherrit« og udlagt bådsmanden Hans Rasmussen som sin barnefader, og det svarede de ja til, alle som havde været i kirke hin dag. Endelig spurgte Ring, om nogen vidste andet om Rasmus Nielsen end det, som »en ærlig mand vel eigner og anstaaer«. Samtlige vidner erklærede, at de ikke vidste noget uhæderligt at sige ham på.
Den 28. august irettelagde Oluf Ring to stævnemål imod Niels Pilemark. I det ene krævede han på Rasmus Nielsens vegne »frikiendelsesdom og anden erstatnings erholdelse«, og i det andet begærede han på hr. Augustinus Haards vegne »satesfaction for påførte sag og nærgaaende begiegnelse, hand har brugt imod citanten og hans embede udi den process, hand hafde drefvet imod Rasmus Nielsen i Steenstrup med videre«. Pilemark protesterede voldsomt imod stævnemålet på Rasmus Bødkers vegne, og det giorde han under henvisning til loven, der sagde, at en hovedsag burde pådømmes før en bisag. Birkedommeren gav ham medhold heri og pålagde Ring fjorten dage senere »at fremlege de i hans procediure paaberaabende beviisligheder til nærmere skiøn i sagen«.
Niels Pilemark havde iøvrigt et gevaldigt mas med at få folk til at møde op på tinge, når de skulle vidne i sagen mod Rasmus Bødker. Den dag, Oluf Ring irettelagde sine stævnemål, havde ikke en eneste givet møde, og Pilemark måtte derfor under trussel om lovens straf pålægge dem at møde senest fjorten dage derefter, den 11. september. Det første vidne den dag var Hans Pedersen fra Smidstrup, der blot kunne bekræfte, hvad han havde forklaret i et forhør, som var blevet holdt i Smidstrup den 8. august. Anne Nielsdatter, Peder Andersens kone i Stenstrup, kunne heller ikke give flere oplysninger, og det var Niels Pilemark ikke tilfreds med. Han mærkede »af dette vidnes udsigende, at hun sparer hendis sandhed« og pålagde hende at sige, hvad hun vidste, men det kom han ingen vegne med. Det, hun kunne fortælle, var kun hvad hun havde hørt af andre, og lige så magert var hendes mand Peder Andersens vidnesbyrd, der gik ud på, at han først havde hørt rygterne om Rasmus Bødker, da han var blevet stævnet til tinge. Andet fik regimentsskriverens fuldmægtig heller ikke ud af de næste ni vidner. De sidste to vidner glimrede ved deres fraværelse. Det var Niels Nielsen af Smidstrup, der var syg, og Jørgen Hansen af Stenstrup, der var kørt til København.
Da Pilemark havde afsluttet sin afhøring af vidner for den dag, fremstod Oluf Ring og begærede, at Kirsten Pedersdatter, Rasmus Bødkers hustru, nu fik lov til ved ed at bekræfte sit vidneudsagn, men det blev på fuldmægtigens forlangende forhindret af dommeren. Derpå irettelagde Ring en attest fra hr. Jens Mariager i Magleby, som han krævede tilført sagens akter. Desuden tilbød han at betale Anne Jensdatters lejermålsbøder, naturligvis mod »fornøjelig« kvittering, når blot han vidste, til hvem han skulle betale den enten til krigsråd Bruun i Arnøje eller til regimentsskriver Hans Madsen i Næstved.
Heller ikke den næste tingdag, den 25. september 1721, skete der videre i sagen. Godt nok mødte alle de indstævnede vidner op, deriblandt også en mand fra Roneklint, to fra Bønsvig samt Ole Hansen og hans kone fra Egebjerg i Skibbinge sogn, men da Pilemark skulle i gang med at afhøre de fremmødte, begyndte Oluf Ring at komme med indvendinger. Han mente ikke, Pilemark kunne tillade sig at føre vidner, eftersom hr. Augustinus og Rasmus Bødker ikke var stævnet til denne dag, og det dog var dem, sagen vedrørte. Det gav dommeren ham medhold i, og sagen blev udsat i yderligere fjorten dage.
Men den 9. oktober var det Pilemarks tur til at anmode om udsættelse, og han undskyldte det med, at han ikke havde fået en udskrift af det, der hidtil var passeret i sagen contra Rasmus Nielsen og Anne Jensdatter, »hvilket hand paa andre og høyere steder agter at forevise, førend videre med sagen fortfahres«, så »hand var des aarsage høyeligen foraarsaget endnu at begiere fiorten dages andstand, om han inden dets kand indhente høye øfrigheds naadigste betenkende om sagen«.
Den 23. oktober fremlagde Niels Pilemark sit skriftlige indlæg i sagen, og Oluf Ring lovede at besvare det fjorten dage senere. At han holdt sit løfte fremgår af dommen, men desværre ses ingen af disse indlæg at være indført i tingbogen, til trods for at de var blevet læst, påskrevet og vedlagt sagens øvrige akter. Heller ikke Pilemarks indlæg af 27. november ses indført. Han havde ugen i forvejen været i Magleby for at holde forhør over Anne Jensdatter, og han fremlagde i forbindelse hermed to dokumenter i retten, det ene en beskikkelse fra Pilemark til hr. Jens Mariager, der var sognepræst i Magleby, det andet hr. Mariagers svar tre dage senere. Hverken Oluf Ring eller hans klienter havde umaget sig med at give møde på tinge, så sagen blev udsat i endnu fjorten dage, således at Rasmus Nielsen, såfremt han ønskede det, kunne få mulighed for at møde op og tage til genmæle.
Men Rasmus Nielsen agtede ikke at spilde mere tid på tingrejser. Han havde jo en gang for alle nægtet sig skyldig i det, Niels Pilemark beskyldte ham for, og havde med egne øren hørt, at ingen af hans bysbørn og heller ingen andre af beboerne på »Joenshofvidts Øe« tiltroede ham en sådan adfærd, som regimentsskriverens fuldmægtig havde udfoldet så store anstrengelser for at overbevise ham om. De havde stået sammen omkring ham og kun vidst godt at sige om ham til trods for, at de måske selv i nogen grad havde medvirket til udbredelsen af de rygter, som til sidst havde sat retsmaskineriets knirkende hjul i gang. Birkedommer Hans Eilersen, der boede i Baarse, lagde i hvert fald ikke skjul på, at det ene og alene var på »denne udspreede tale og paasagn, at velbemeldte hr. regimentsskrifver Madsen hafver ladet efterforske og undersøge sagen«, der nu endelig var blevet så oplyst, at der kunne afsiges en dom.
Dommen faldt torsdag den 5. marts 1722, sidst på dagen. Birkedommeren havde først oplæst en efterlysning fra forpagteren på Grevensvænge angående en »røddraget studling i andet aar, mercket et støcke af høyre øre med et huul igiennem«, vurderet til en sletdaler, derefter et par kongelige forordninger og plakater, et par tillysninger fra amtmand Schøller angående den årlige skovsession og bortforpagtningen af tolden på fødevarer i Køge by, samt en klage fra rytterbonden Jørgen Eilersen af Hammer over »dend store skade, hand har taget paa hans bæster, faar og svin forgangen aar og indeværende aar, idet de af paakommende svaghed er bortdøde«. Der udover var ikke mindre end elleve retssager med flere omstændelige vidneafhøringer blevet behandlet, inden Hans Eilersen efter en kort pause, som birkeskriveren kunne anvende til at skære sig en ny gåsepen, satte sig bedre til rette i dommersædet og påbegyndte oplæsningen af sin kendelse i sagen mod Rasmus Nielsen Bødker. Det viste sig at være en længere smøre, for lang til at gengives i sin helhed.
Først udbredte dommeren sig om selve historien om Anne Jensdatters lejermål, om hendes ophold i Stevns herred og i København og kom derefter nærmere ind på de enkelte vidner og deres udsagn, som han omhyggeligt gengav, både dem, der kunne være belastende for Rasmus Bødker, og dem, der var til fordel for ham. I spørgsmålet om barnefaderen fremgik det af hr. Augustinus Haards egenhændige skrivelse af 26. juni 1721, at bådsmanden Hans Rasmussen havde talt med hr. Haard selv i København et par måneder i forvejen, nemlig den 23. april. Han havde ved den lejlighed vedkendt sig barnet og sagt, at han ville gifte sig med moderen og bosætte sig i Præstø.
Efter en nøje gennemgang af sagens præmisser nåede Hans Eilersen omsider til den konklusion, at anklagerens irettesættelse ikke kunne tages til følge, men kendte for ret, at Rasmus Nielsen »iche alleene bør befries for at skaffe oftbemeldte hans stifdatter Anne Jensdatter til stede til videre examination, men at meerbemeldte Rasmus Nielsen bør for denne blotte beskyldning og paaførte blame (skamplet), rye og rygte iblandt folch i alle maader fri at være«.
Hvad angik de beskyldninger, der var rettet imod hr. Augustinus Haard, at han skulle have taget imod penge for at få sagen mod Rasmus Nielsen dysset ned, så var birkedommeren ude af stand til at se, at der fandtes beviser for det, men måtte dømme således: »Thi bør fordi (derfor) samme nærgaaende paasagn og ord at være lige som død og magtesløs og iche at komme hans velærværdighed enten paa hans person eller embede til nogen ringeste forkleinelse eller præjudice i nogen maade, men ham herfor i alle maader frij at være«.
Dermed var så denne langsommelige proces omsider bragt til en lykkelig afslutning, først og fremmest for Rasmus Nielsen, som havde været udsat for de groveste beskyldninger, men som i retten havde fået god støtte af sin kone, Kirsten Pedersdatter, der havde givet ham det vidnesbyrd, at »de altid saa lenge de hafver væred i egteskab, hafver de levet christelig og kierlig tilsammen«. Niels Pilemark derimod, der nu i bogstaveligste forstand stod med håret ned ad nakken, måtte nok erkende, at alle de kræfter, han havde brugt på denne sag, var fuldstændig spildte.
Det vil nok være rigtigst at slutte denne skildring af med at berette, hvorledes tilværelsen frem over formede sig for sagens fire hovedpersoner, regimentsskriveren, hans fuldmægtig, sognepræsten og rytterbonden.
Om regimentsskriver Hans Madsen, der havde levet fornemt tilbagetrukket i Næstved og derfor været så godt som uden føling med bønderne på ryttergodset, kan fortælles, at han godt og vel et par måneder efter, at der var faldet dom i Rasmus Nielsens sag, nemlig den 17. maj 1722, blev suspenderet fra sin stilling og nu sad tilbage med en gæld på 979 rdl. 74 sk. i rede penge og 1842 rdl. 8 sk. i autoriserede sedler, en gæld, som han aldrig helt fik betalt. I sommeren 1725 betegnede den nye regimentsskriver Hans Svane de sidste 159 rdl. 67 sk. som uerholdelige, »formedelst mandens usle og miserable tilstand«.
Niels Pilemark, der tidligere havde boet i Lille Næstved, og som hverken havde lod eller del i regimentsskriverens fejlgreb, blev imidlertid trukket med i hans fald. Mindre end en måned efter Hans Madsens afskedigelse optrådte Gabriel Frantzen Bold på birketinget som fuldmægtig hos den nye regimentsskriver. Niels Pilemark måtte flytte fra Lekkendegaard og boede siden hen i Hollænderhuset ved Nysø, hvor han i juni 1725 døde. Han havde efter afskedigelsen været en meget benyttet prokurator, skønt han ingen bestalling havde, og i ikke så få tilfælde sad han i birkeskriver Thord Thodbergs sted, når denne enten havde forfald eller i birkedommerens fravær beklædte dommersædet.
Om hans velærværdighed, hr. Augustinus Haard, kunne meget fortælles. Efter at han i 1705 var kommet til Præstø, nød han megen agtelse, men i løbet af ganske kort tid lykkedes det ham at lægge sig ud med alt og alle, og han havde tit op til 30 processer løbende samtidigt ved forskellige instanser. Den slags kostede penge, og da hr. Augustinus ikke tog det så nøje med, hvordan han fremskaffede dem, var det ikke så mærkeligt, at han i Rasmus Bødkers sag blev mistænkt for at have taget mod bestikkelse. Hans uregelmæssigheder blev efterhånden så mange og så grove, at han i 1727 blev dømt fra kjole og krave. Han flyttede efter dommen til København og boede efter branden i 1728 til leje hos snedker Jacob Jensen i Stormgade, men forsvandt senere fuldstændigt. Om hans lidet præstelige levned er der fortalt udførligt i en bog om Præstø købstads historie, der udkom i 1899, så det skal ikke gentages her.
For Rasmus Nielsen Bødker skete der ikke så store forandringer. Han sad uantastet på sin gård i Stenstrup, og der blev han siddende i endnu en del år. Undertiden har det været lidt vanskeligt at følge ham, dels fordi der var mange på øen, der hed Rasmus Nielsen, og dels fordi bødkernavnet meget tit mangler, men dog mest fordi sognets kirkebog var ført meget mangelfuldt, især af hr. Augustinus, der var så forsømmelig, at han helt undlod at indføre vielser og begravelser. Først efter hans afskedigelse i 1727 blev både fødte, viede og døde igen noterede i kirkebogen.
Også hans kone, Kirsten Pedersdatter, levede i bedste velgående. Endnu så sent som septuagesima søndag 1731 bar hun naboen Peder Rings søn, Rasmus, til dåben, men godt to år senere, den 27. april 1733, døde hun i en alder af 63 år, og ved begravelsen den 2. maj gav Rasmus Nielsen præsten 3 mark for hans prædiken. Desværre findes der intet skifte efter Kirsten Pedersdatter, så det kan ikke ses, hvad der blev af hendes tre døtre af første ægteskab.
Som det dengang var skik, blev Rasmus Nielsen ikke længe i enkestand. Næsten samtidig med Kirsten Pedersdatter døde også rytterbonden Rasmus Andersen i Ambæk, og den 3. juni samme år »fæstede ryttergodsets bonde Rasmus Nielsen den gård på Vordingborg amt, Joenshoveds sogn, Ambeck by, som Rasmus Andersen beboede og fradøde, og hvis efterladte enke han ægter. Hartkorn efter matriculen under nr. 6 3 tdr. 1 fdk. l alb.« Enken hed Ellen Hansdatter, og hun bragte to småpiger, Ellen og Kirsten, med ind i ægteskabet, da hun 24. søndag efter trinitatis, den 15. november 1733, i Jungshoved kirke blev viet til Rasmus Bødker. De fik sammen to børn, der dog begge døde i treårsalderen, den ene i 1737, den anden i 1740.
At Rasmus Nielsen Bødker i Stenstrup og Rasmus Nielsen i Ambæk er en og samme person kan ikke betvivles. Det fremgår klart af det skifte, der den 23. februar 1745 blev holdt efter indsidder Niels Hansen i Smidstrup, mellem hans efterladte enke, Karen Rasmusdatter, og deres fælles børn, hvoraf Rasmus Nielsen nævnes som gårdmand i Ambæk, mens broderen Jørgen Nielsen havde en fæstegård i Smidstrup, velsagtens den, faderen tidligere havde haft i fæste. Den tredie broder hed Rasmus Nielsen lige som den ældste. Han var 28 år gammel, ungkarl, og opholdt sig i Ambæk.
Da Rasmus Nielsen Bødker efter en del års forløb blev for gammel til bondearbejdet, måtte han afstå gården til en anden af ryttergodsets bønder, men blev boende i byen. Han nævnes som indsidder i Ambæk den 18. januar 1758, da der blev holdt skifte efter hans hustru, Ellen Hansdatter, som var afgået ved døden kort tid i forvejen. Hendes to døtre af første ægteskab omtales her til at begynde med som deres »sammenavlede« børn, men fejlen rettes senere under skifteforretningen. Boet indeholdt ikke de store værdier, men blev beregnet til i alt 45 rdl. 4 mk. 8 sk. Gælden androg 15 rdl. 3 mk. 12 sk., begravelsen kostede 10 rdl. og skiftet 4 rdl. 3 mk. 6 sk., så der blev kun et overskud på 15 rdl. 3 mk. 6 sk., der deltes således, at enkemanden fik 7 rdl. 4 mk. 11 sk., mens Ellen, der var enke efter Rasmus Nielsen i Ambæk, og Kirsten, der var gift med Jens Pedersen i samme by, skulle have hver 3 rdl. 5 mk. 5½ sk. De fik dog ikke pengene udbetalt, men udtog som sikkerhed for deres arv en bryggerkedel af kobber og en jernkakkelovn, der tilsammen var vurderet til 10 rdl., »hvormed de vare fornøyed, og imidlertid tillod de enkemanden, deres stedfader, at hand maatte benøtte sig af kakkelovnen og kiedelen, men de skulle efter hans død tilhøre dem«. Rasmus Nielsen lovede derefter, at han med det første ville betale og klarere gælden.
Skønt Rasmus Bødker nu var noget til års, forblev han heller ikke denne gang enkemand ret længe. Den 13. december samme år blev han efter kongelig tilladelse trolovet med pigen Karen Pedersdatter, og vielsen fandt sted den 27. maj 1759. Men dette hans tredie ægteskab kom kun til at vare i ti år. Den 23. august 1769 blev Rasmus Bødker inderste (indsidder) i Ambæk, 85 år gl., begravet med ligprædiken, og sognepræsten, hr. Augustinus Faber, gjorde i kirkebogen den tilføjelse, at han havde prædiket over brevet til galaterne, kapital 5, vers 25, hvor det hedder: »Når vi leve ved ånden, da lader os også vandre efter ånden«.
Syv dage efter begravelsen, den 28. august, blev der holdt skifte efter Rasmus Nielsen Bødker. Han og Karen Pedersdatter havde ingen nære livsarvinger, og hans brødre var derfor hans nærmeste arvinger, men af dem levede kun Peder Nielsen i Skovhuse. De to brødre i Smidstrup, Jørgen og Hemming, havde hver fem efterlevende børn, mens den yngste broder, Rasmus, ved sin død kun havde efterladt sig en søn. Om enken Karen Pedersdatter kan fortælles, at også hun meget hurtigt ihukom den gamle talemåde, at enkestand er ynkestand, for allerede søndagen mellem jul og nytår 1769 blev hun trolovet med enkemanden Lars Jensen i Roneklint. Da de var næstsøskendebørn, havde de måttet søge kongebrev for at kunne gifte sig.
Rasmus Nielsen Bødker nåede som gammel mand at opleve den dag, da Jungshoved ø ikke længere var ryttergods. Denne store omvæltning indtraf i året 1761, da kong Frederik den Femte overdrog de to godser, Jungshoved og Oremandsgaard, til Henrik Adam Brockenhuus. Men da var der allerede løbet meget vand i stranden, siden han som ung gårdmand var kommet i »almindelig rye og rygte iblandt folch«.

Kilder:
Trykte: Holger Munk: Rytterbonden, s. 24-26. - N. V. Nielsen: Præstø købstads og klosters historie, s. 150-61. - Traps Danmark, Præstø amt. V. udg., s. 318-21. - Kjøbenhavns huse og indvaanere efter branden 1728, s. 208.
Utrykte: Tingbog for Vordingborg rytterdistrikts birk 1721-25. - Jungshoved kirkebog 1694-1797. - Skifteprotokol for Vordingborg rytterdistrikts gods 1737-48 og 1756-60. - Fæstebog for Vordingborg rytterdistrikts gods 1723-70. Skifteprotokol for Jungshoved og Oremandsgaard 1761-84.

FarMor
Niels HansenKaren Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
- Kirsten Pedersdatter -
21.06.1733 - Ellen Hansdatter 05.05.1734 - Rasmus Rasmussen
17.02.1736 - Anne Rasmusdatter
03.12.1758 - Karen Pedersdatter -

Rasmus Nielsen Bødker
* Omk 1684
† 08.1769
Niels Hansen
* Omk 1663
† 28.05.1744








Karen Rasmusdatter
* Omk 1667
† 21.11.1749

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Jensen

DatoStedKilde
Født :Omk 1718--
Død :21.07.1745Stenstrup, Jungshoved sogn-
Begravet :24.07.1745Jungshoved KirkeKilde

Adresse : Stenstrup, Jungshoved sogn
Noter : Kilde: Hans enkes trolovelse 1745.

ÆgteskabBørn
08.11.1744 - Dorrete Lauridsdatter Staldmester Omk 09.10.1745 - Hans Hansen

Hans Jensen
* Omk 1718
† 21.07.1745

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Birthe Pedersdatter

DatoStedKilde
Død :11.1758Bønsvig, Jungshoved sogn-
Begravet :03.12.1758Jungshoved KirkeKilde

Noter : Bønsvig, Jungshoved sogn

ÆgteskabBørn
15.06.1755 - Rasmus Hemmingsen - - Else Rasmusdatter

Birthe Pedersdatter
-
† 11.1758

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017