|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1668 | Knudsby, Vordingborg landsogn | - |
| Død : | 06.1723 | Ugledige, Allerslev sogn | - |
| Begravet : | 07.06.1723 | Allerslev Kirke | Kilde |
| Stilling : | Gårdmand, bondefoged, skovfoged |
| Ref. : | LSL 552 |
| Adresse : Gård nr. 4 (i 1719), Ugledige, Allerslev sogn |
| Noter : Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1671. Han var da 3 år gammel. I 1688 var han fadder til brordatteren Karen Povelsdatter (36715) i Vordingborg kirke. Ikke nævnt hvor han boede. I 1689 var han fadder til søstersønnen Oluf Pedersen (36717) i Vordingborg kirke. Ikke nævnt hvor han boede. I 1691 er han nævnt som fadder til Rasmus Pedersens søn Niels i Knudsby. Han boede da i ? Christophersens Kro?? Han er nævnt i skiftet efter broderen Povel i 1696. Han var da skovfoged i Ugledige. Han var ofte fadder i Allerslev sogn efter 1705. I 1706 var hans kone gudmor til Niels Christensens datter Karen i Fæby, Ørslev sogn. I 1707 fik han muligvis døbt to sønnen - først med sikkerhed sønnen Stephan, og måske 17. søndag efter trinitatis endnu en (tvilling?) søn Niels. I 1711 var han med ved skiftet efter Niels Nielsens kone Karen Rasmusdatter i Teglstrup. Han er da betegnet som skovfoged i Ugledige. Kilde: Vagn Boberg Nielsen (Holger Munk). Han er nævnt i skiftet efter broderen Ole Staffensen i 1716. Han boede da i Ugledige. I 1716 er han nævnt i skiftet efter broderen Ole. Han var da i Ugledige. I 1716 var Niels Staffesen og Morten Shade af Ugledige forlovere i Udby ved trolovelsen mellem Ole Knudsen og Kirsten Jensdatter i Udby (Udby kirkebog). Niels Staffesen printede ved den lejlighed sine initialer NSS. I jordebogen 1719 er han opført på gård nr. 4 i Ugledige. Hartkorn 9-0-0-2. Besætning: 10 bæster, 6 køI 1716 er han nævnt i skiftet efter broderen Ole. Han var da i Ugledige. er, 2 stude, 4 ungnød og 12 får. Udsæd: 8 tdr. rug, 10 tdr. byg, 6 tdr. havre, 1/4 td. ærter og 1/4 td. vikker. Generelt skrives det da om Ugledige: "Er en Skiellig god Bye, haver gode Marcher, og fornøden Gresning paa felled og overdrev, Sunes dog at være ved Landmaalingen noget høit Taxeret, gode Humlekuler og frugthaver, fornøden Gierselhugst, men fatter Tørveskær" I 1720 var Niels Staffesen og Hendric Smed fra Ugledige og Peder Kirchmand og Villum Nielsen fra Ammendrup forlovere for Niels Christensen fra Fæby og Birte Margrete Pedersdatter Holm af Ammendrup - Peder Kirchmand og Villum Nielsen hørte til de ansete i sognet. I 1721 var Niels Staffesen formynder for søsteren Marens sønnedatter Mette Olsdatter i Snesere. I 1721 var Niels Staffes Rasmus fadder til Peder Højs datter Kirsten (34630). Hvem er denne Rasmus? En søn eller stedsøn? I 1723, kort efter sin død var "Niels Staffesens Zidtzel, i Ugledei" fadder til Jørgen Krogs søn Jens i Ugledige - Hvem var hun? I 1730 nævnes han (hans kone) som gudmor i Allerslev kirke: Dom. Jubilate: "Sammedag Jacob Vrangs Birthe i Ugledie. Anne Niels Staffesens i Ugledie bar hende. Testes: Morten Boesen i Viemose, Morten Boesen i Sandvig, Mons: Bolle Friderich paa Beldringe, Peder Bang i Gedrød, Kirsten Boeses i Viemose" I 1731 nævnes "Anna Niels Staffesens i Ugledie" som gudmor til Mette, datter af Niels Povelsen i Ugledige. Han havde da været død i 8 år!? "Anne Niels Staffesens" var ligeledes gudmor til Jacob Vrangs søn Hans i 1733. Der er en nær forbindelse mellem Niels Staffesen, Niels Christensen i Fæby (10431) og Søren Christensen i Sallerup. Niels Steffesen har været en anset mand i Allerslev sogn, hvor han og hans koner ofte var faddere. Ved sønnen Christens dåb var fadderne lutter "fine" folk, som f.eks. regimentskrivens (Hans Svane) kæreste fra Vordingborg. Hans efternavn staves lidt forskelligt: Steffesen, Staffensen og Staffesen. Steffen-navnet forekommer også i Lundby sogn. Skifteprotokollen, Vordingborg rytterdistrikt, side 23 6a-241a. Skifte den 5. juli 1723 efter gårdmand Niels Staffensen i Ugledige. Enke: Anne Nielsdatter - med lavværge Peder Kirchman i Ammendrup. Arvinger - fællesbørnene, 4 sønner og 1 datter: 1) Staffen Nielsen, 16 år gammel, tjenende kommerceråd Voigt på Nysø - med værge Laurs Nielsen i Risby. 2) Niels Nielsen, 13 år gammel - med værge bondefoged Peder Olsen i Udby. 3) Æskel / Eskel Nielsen, 10 år gammel, i latinskolen i Vordingborg - med værge Niels Nielsen i Teglstrup. 4) Christen Nielsen ¾ år gammel - med tilsynsværge og formynder Niels Christensen i Fæby. 5) Anna Cathrine Nielsdatter, 6 år gammel - med tilsynsværge og formynder Niels Christensen i Fæby. Skifteforvalter: Regimentskriver Hans Svane. Overværende: Konstitueret birkedommer Sr. Hendrich i Vordingborg. Vurderingsmænd: Jep Ibsen i Allerslev og Niels Pedersen i Ugledige. Skiftet overværedes på børnenes vegne af Christopher Knudsen (ses af underskrifterne til sidst). Blandt det registrerede: Et indvendigt og udvendigt forgyldt sølvkrus med låg. Debitorer: Mads Smed i Skallerup, lånte penge. Sr. Hans Erichsen i Vordingborg, lånte penge. Lars Hansens karl Morten i Skallerup. Hans Grot i Ugledige, lånte penge. Jens Johansen i Lekkende, en jernkakkelovn. Boet vurderet til 533 Rdl. Blandt udgiftsposterne / kreditorerne: Gårdens brøstfældighed: Nævnt stuelængen 16 fag, østre længe 8 fag og vestre længe 10 fag. Tjenestekarlen Jens Mortensen, tjenesteløn Tjenestepigen Anna Mortensdatter, tjenesteløn Enkens begravelse = hendes afdøde mands, 28 rdl. Boets udgifter opgjort til 286 Rdl. Boets overskud opgjort til 247 Rdl . Børnenes arvepart rundedes op til 150 rdl. Datteren Cathrine arvede lige med sine brødre - 30 rdl. hver. Skiftet, 2016: http://ao.salldata.dk/vis.php?bsid=129881&side=237&kb=Skife:%20Pr%C3%A6st%C3%B8,%20Godsskifter,%20Vordingborg%20rytterdistrikt,%20%20Skifteprotokol%201721%20-%201726&height=982 - - - Artikkel i Vordingborg Dagblad den 1. november 1975 Bønderne og ødegården Ryttergodset havde meget besvær med at få pløjet sin ødegårdsjord i Nørre Mern Regimentsskriver Hans Madsen, der boede i Næstved, og som derfor ikke i tilstrækkelig grad kunne have indseende med ryttergodset, blev den 17. maj 1722 suspenderet fra sin stilling og afløst af Hans Svane. Årsagen til suspensionen var den, at hans regnskaber vedrørende oppebørsler o.lign. ikke tålte et nøjere eftersyn, og han havde pådraget sig en ret betydelig gæld til den kongelige kasse, som han endnu i 1730 ikke var færdig med at betale. De sidste 160 rdl. blev dette år afskrevet som uerholdelige. Men også på anden måde måtte Hans Madsen stå til regnskab for, hvad han i sin embedstid havde forsømt. Den 10. september 1722 fremlagde "kongl. maj´ts forrige regimentsskiver Hans Madsen ved Sr. Niels Pillemark velbem´te regimentsskrifvers ordre" om at erhverve tingsvidne "af hvad årsag den øde gårds jord i Nørre Mær anno 1721 ej blev sået og høstet". Niels Pillemark, der som Hans Madsens fuldmægtig var den, der i realiteten havde taget sig af godsstyrelsen, angav, at han havde ladet "hidkalde ladefogden på Leckende gård, Jacob Wrang, bondefogderne i Ulledie, Niels Staffensen, i Rødstofte Ebbe Ipsen, i Sagebye Olle Poulsen, i Videmose Niels Skonning, Poul Nielsen og Rasmus Michelsen, i Kragevig Niels Jensen, Henrich Ladefoged i tinghuused i Jungshoveds sogn, så og Olle Banche, Hans Jensen og Olle Christenen i Nørre Mæer, hvilcket den ene kaldsmand Jens Madsen i Synder Mæer ved æd her i retten bekræftede". Den anden kaldsmand var forhindret, men mødte senere og bekræftede stævnemålet. Det var Hans Jensen "udi Lechinge". UVILLIGE BØNDER Først fremstod Jacob Wrang fra Lechendegaard og vandt, at anno 1720 ved Mikkelsdags tider, da rug skulle såes, tilsagde han efter befaling fra regimentsskriver Hans Madsen og hans fuldmægtig Niels Pillemark "Mæhren fogderie, som er Sønder og Nørre Mæhr, at de skulde pløye den øde gårds jord, som præsten hafde haft i brug, og som det var et vanskeligt våt veierlig, var bønderne u-villige til at giøre det arbeid". Jacob Wrang pantede dem så, "men dog icke med ald hans flid kunne formåe dem til at pløye til rug, ti de undskyldede dem med det våde veierlig, somm påfalt, og en deel med ded, at de icke vilde pløye for Pillemark, huor udofver hand icke kunde formåe bønderne til at giøre sådan hofgierning". I foråret 1721 havde Jacob Wrang tilsagt Lechendgaards bønder at pløje og tilså jorden til de øde gårde på godset, "nemlig Viemose treding til ommelte øde gårds jord, Saugebye treding til Hans Boesens i Nørremæhr, som hand frarømte, Mæhren treding til Rasmus Odders gård i Nørremehr, som han formedelst sine bæsters frafald og armod icke kunde pløye, Ugledie treding og en deel af Ebbe Ibsens treding i Rødstofte var tilsagt at pløye til Olle Knudsens gård ibid., så og til Hans Mortensens gård i Østeregitsborg", alt sammen efter ordre fra regimentsskriveren og Niels Pillemark. VAR ALLEREDE SAT I ARBEJDE Det viste sig imidlertid, at den ene hånd åbenbart ikke havde vidst, hvad den anden gjorde, idet der fra skriverstuen var kommet ordre til Viemose treding om at pløje til en gård i Kallehave, hvorfor Jacob Wrang ikke kunne formå dem til også at pløje i Nr. Mern. Det blev så for skriverstuen anordnet, at bondefogeden Niels Jensen i Kragevig ved sit fogderi skulle pløje til den øde gård i Mern, men "hand undskuldede sig, at de icke kunde, formedelst foertrang og bæsters frafald (hestes død)", og derfor havde Jacob Wrang ikke fået pløjet eller sået det år, men i indeværende år havde han fået Mern og Sageby tredinger til at pløje og så jorden, "så vit som tienlig er, og hand kunde formåe dem til at drifve". Han oplyste videre, at Pillemark "aldtider har været overbødig med alle slags sædekorn til samme øde gårds sæd", ligesom han havde skaffet alt det korn, der var sået i år. Bondefogeden Poul Nielsen fra Viemose erklærede, "at som han icke har været bondefoged i dend tid 1720, ved hand intet videre, end han har hørt sige, at hans formand Niels Skonning i Viemose har sagt for ham, at hand var tilsagt af ladefogden Jacob Wrang, at hans fogderie skulde pløye til den øde gårds jord i Nørre Mæhr i forårit 1721. Men formedelst der kom contraordre, at fogderiet skulde pløye til Giliuses gård i Callehaug, skeede det icke". Ebbe Ibsen fra Rødstofte forklarede, at i foråret 1721 "pløyede hans fogderies bønder, nogle til dend halfve øde gård i Ugledige, nogle til Olle Knudsens gård og nogle til Hans Mortensens i Eigitsborg" - men de var ikke tilsagt til gården i Mern. Henrik Hansen, ladefoged ved Jungshoved, forklarede ligesom Jacob Wrang, at Niels Jensens fogderi i Kragevig skulle have pløjet og sået i Nr. Mern, men at de "formedelst foertrang neppe kunde pløye deris egen jord, og foruden måtte de og pløye til Hemming Piils gård i Allersløf". Bondefogeden kunne derfor ikke overtale dem til også at pløje og så i Mern. ET BESVÆRLIGT ÅR For øvrigt synes året 1721 at have været et besværligt år, thi samtlige de vidner, der havde givet møde på tinge svarede på spørgsmål, "at forleden forår 1721 var sådan en foertrang her i einen, at bønderne i forårit ved påske tiden måtte lade deris bæster og qvæg gåe ud og icke hafde noget foeder at gifve dem". En række af de indstævnede bondefogeder var imidlertid ikke mødt, så der kunne ikke den dag føres flere vidner. Det drejede sig om Niels Jensen i Kragevig, Niels Staffensen i Ugledige, Ole Povlesen i Sageby, og de tre tredingsfogeder i Mern, Ole Banche, Ole Christensen og Hans Jensen, og de fik nu alle pålæg om at møde to uger senere for at aflægge vidnesbyrd i sagen, som i øvrigt ikke ses omtalt mere i den omgang. Men besvær havde man stadig med at få ødegården i Mern pløjet og tilsået, siden sognepræsten, Hr. Jens Karleby, i efteråret 1720 frasagde sig den. Først i 1724 fik man en ende på fortrædelighederne, da man tvang de fire Taageby-bønder til at dele gårdens jorder, der stod for hartkorn 6 tdr. 6 skp. 3 fdk 1 alb. De vægrede sig længe, men måtte dog give køb. - - - |
| Far | Mor |
| Staffen Rasmussen | Anne Olsdatter |
| Ægteskab | Børn |
| 13.11.1692 - Karen Jacobsdatter | - |
| 22.07.1705 - Anne Nielsdatter |
1707 - Stephan Nielsen Holm
1710 - Niels Nielsen 1713 - Eschild Nielsen Holm 1717 - Anna Cathrine Nielsdatter 1720 - Anne Nielsdatter 1722 - Christen Nielsen |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |