|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1665 | Ammendrup, Allerslev sogn | - |
| Døbt : | 12.1665 | Allerslev Kirke | Kilde |
| Død : | 01.1729 | Bjørnegård, Røstofte, Øster Egesborg sogn | - |
| Begravet : | 31.01.1729 | Øster Egesborg Kirke | Kilde |
| Alt.navn : | Ebbe Jepsen |
| Stilling : | Gårdmand, bondefoged, tredingsfoged, skovfoged |
| Ref. : | LSL 652, LSL 1118 |
| Adresse : Røstofte, Øster Egesborg sogn (matr. nr. 15 - Røstoftegård / Bjørnsgård) |
| Noter : I 1693 døbtes Jacob Bødkers søn Hans i Ammendrup. Da var en af fadderne Tausens karl Ebbe. I december 1696 var han fadder til søsteren Marens og Madz Andersens søn Hans i Tjørnehoved. Han var da i Røstofte. I en restanceliste under Vordingborg gods i 1710 er 10 af bymændene at finde; Ebbe Ibsen er ikke iblandt dem. I samme liste står han for en restance i Degnemosen på vegne af alle bymændene. I 1711 var han vurderingsmand ved skiftet efter Johan Olsen i Tolstrup. Han var da i Røstofte og var tredingsfoged. 1713: Nævnt som skovfoged i Stensved Birks tingbog. I 1713 var han lavværge for konens søster Helvig Jensdatter i Sønder Mern ved skiftet efter hendes mand Hemming Pedersen. Ebbe Ibsen havde sandsynligvis den største af alle gårde i det vordingborgske rytterdistrikt i 1719; I Holger Munks bog "Rytterbonden" side 75 står: "Gaardene kunde variere overmaade meget i fagantal, fra 12 fag, som gamle Peder Mogensens i Ørslev havde, til 60 fag, som Ebbe Ibsens i Rødstofte havde. Der tales i fæstedesignationerne om 2, 3 og 4-længede gaarde, men medens vi altid faar opgivet, hvor mange fag fæsteren skal svare til, er det kun nu og da, vi hører om, i hvor mange længer de ligger. Det er derfor ret rimeligt, at der ogsaa har været 1-længede gaarde…..Gennemsnitsstørrelsen i fagantal for ryttergodsets 508 gaarde fordelt over 11 sogne var i 1719 32,2 …" I 1718 var hans kone Maren gudmor til Maren Pedersdatter og Anders Jensens datter Maren i Teglstrup. I 1722 er han nævnt som bondefoged. Se nederst. I 1722 er han nævnt som tredingsfoged ved skiftet efter skovrider Morten Lunds kone Dorthea Catrhina Teilgaaard i Røstofte. Ebbe Ibsen var da sammen med birkedommer Hans Eilersen i Bårsen vurderingsmand. I 1724 var Ebbe Ibsen i "Rystofte" forlover i Øster Egesborg kirke muligvis for en søster, Anna Margareta Ibsdatter der trolovedes med Christian Madsen Tambour. - Den anden forlover var en Caspar Nielsen i Røstofte. En Christen Tambor i Allerslev fik i 1722 døbt en datter Maren, i 1725 en datter Kirsten i 1725, i 1730 en datter Anne og i 1731 en søn Jacob. I 1738 var Christen Tambors kone i Allerslev gudmor til Anders Madsens (17323) søn Mads i Teglstrup, Udby sogn. Se også Christen Adamsen (4474). I 1728 var han og sønnen Johannes Ebbesen faddere til Anders Jensens datter Karen i Teglstrup, Udby sogn. Ander Jensen har nr. (18981). Hvem er Monsør Hans Ebbesen (24282) i Kalvehave søn af. Er han søn af Ebbe Ibsen? Mulige brødre til Ebbe Ibsen: I Øster Egesborg kirkebog nævnes i 1730´erne Rasmus Ibsen, Lekkende; Laurids Ibsen, Røstofte; Hemming Ibsen, Skovhuse og måske en Lars Ibsen, Egesborg. Laurs Bruus i Mern og Laurs Ibsen i Nørre Mern - begge nævnt i 1734 som faddere i Øster Egesborg - kan være samme person (En Lauridtz Ibsen og Johanne Rasmusdatter af Røstofte trolovedes i 1732 - er det også den samme person?) og en bror til Ebbe Ibsen. I Kalvehave kirke trolovedes i 1733 en Anders Ibsen og Kirsten Christensdatter af Stensby. Samme år nævnes en Oluf Ibsen i Balle. I 1721, 1723 og 1724 er en Marius Ibsens hustru i Skuderup gudmor. I 1727 er en Hemming Ipsens Maren af Skovhuse fadder til Hans Matsens søn Oluf i Skovhuse. I Allerslev kirke døbtes i 1705 en Anne datter af Niels Ibsen i Allerslev, gudmor var Jep Ibsens hustru i Røstofte og en Hans Ibsen i Røstofte var fadder. I 1722 var en Ebbe Smeds hustru i Røstofte gudmor til "Corporalens Barn i Ugledie". Allerslev kirkebog. I 1703 var "Ebbe Ibsens Hustrue i Röstofte" gudmor til Matz Andersens datter Margrethe i Tjørnehoved. Jep Ebbesens Niels i Allerslev var blandt fadderne - Allerslev kirkebog, folie 100. Denne Matz Andersen var da gift med en Maren Ibsdatter - copulerede 1692; da begge af Neble. I Neble fik Madtz Andersen i 1691 døbt en søn Peder; blandt fadderne var Jep Ebbesen i Allerslev. Der er ikke indskrevet en begravelse af en Mads Andersens kone i 1691/92. Øster Egesborg, begravede 5. juni 1729: "Eodem Die begravet Ebbe Ibsens gamle Karen Niels. d: 95 Aar, fattig." Hvem var hun? - - - Artikkel i Vordingborg Dagblad den 1. november 1975 Bønderne og ødegården Ryttergodset havde meget besvær med at få pløjet sin ødegårdsjord i Nørre Mern Regimentsskriver Hans Madsen, der boede i Næstved, og som derfor ikke i tilstrækkelig grad kunne have indseende med ryttergodset, blev den 17. maj 1722 suspenderet fra sin stilling og afløst af Hans Svane. Årsagen til suspensionen var den, at hans regnskaber vedrørende oppebørsler o.lign. ikke tålte et nøjere eftersyn, og han havde pådraget sig en ret betydelig gæld til den kongelige kasse, som han endnu i 1730 ikke var færdig med at betale. De sidste 160 rdl. blev dette år afskrevet som uerholdelige. Men også på anden måde måtte Hans Madsen stå til regnskab for, hvad han i sin embedstid havde forsømt. Den 10. september 1722 fremlagde "kongl. maj´ts forrige regimentsskiver Hans Madsen ved Sr. Niels Pillemark velbem´te regimentsskrifvers ordre" om at erhverve tingsvidne "af hvad årsag den øde gårds jord i Nørre Mær anno 1721 ej blev sået og høstet". Niels Pillemark, der som Hans Madsens fuldmægtig var den, der i realiteten havde taget sig af godsstyrelsen, angav, at han havde ladet "hidkalde ladefogden på Leckende gård, Jacob Wrang, bondefogderne i Ulledie, Niels Staffensen, i Rødstofte Ebbe Ipsen, i Sagebye Olle Poulsen, i Videmose Niels Skonning, Poul Nielsen og Rasmus Michelsen, i Kragevig Niels Jensen, Henrich Ladefoged i tinghuused i Jungshoveds sogn, så og Olle Banche, Hans Jensen og Olle Christenen i Nørre Mæer, hvilcket den ene kaldsmand Jens Madsen i Synder Mæer ved æd her i retten bekræftede". Den anden kaldsmand var forhindret, men mødte senere og bekræftede stævnemålet. Det var Hans Jensen "udi Lechinge". UVILLIGE BØNDER Først fremstod Jacob Wrang fra Lechendegaard og vandt, at anno 1720 ved Mikkelsdags tider, da rug skulle såes, tilsagde han efter befaling fra regimentsskriver Hans Madsen og hans fuldmægtig Niels Pillemark "Mæhren fogderie, som er Sønder og Nørre Mæhr, at de skulde pløye den øde gårds jord, som præsten hafde haft i brug, og som det var et vanskeligt våt veierlig, var bønderne u-villige til at giøre det arbeid". Jacob Wrang pantede dem så, "men dog icke med ald hans flid kunne formåe dem til at pløye til rug, ti de undskyldede dem med det våde veierlig, somm påfalt, og en deel med ded, at de icke vilde pløye for Pillemark, huor udofver hand icke kunde formåe bønderne til at giøre sådan hofgierning". I foråret 1721 havde Jacob Wrang tilsagt Lechendgaards bønder at pløje og tilså jorden til de øde gårde på godset, "nemlig Viemose treding til ommelte øde gårds jord, Saugebye treding til Hans Boesens i Nørremæhr, som hand frarømte, Mæhren treding til Rasmus Odders gård i Nørremehr, som han formedelst sine bæsters frafald og armod icke kunde pløye, Ugledie treding og en deel af Ebbe Ibsens treding i Rødstofte var tilsagt at pløye til Olle Knudsens gård ibid., så og til Hans Mortensens gård i Østeregitsborg", alt sammen efter ordre fra regimentsskriveren og Niels Pillemark. VAR ALLEREDE SAT I ARBEJDE Det viste sig imidlertid, at den ene hånd åbenbart ikke havde vidst, hvad den anden gjorde, idet der fra skriverstuen var kommet ordre til Viemose treding om at pløje til en gård i Kallehave, hvorfor Jacob Wrang ikke kunne formå dem til også at pløje i Nr. Mern. Det blev så for skriverstuen anordnet, at bondefogeden Niels Jensen i Kragevig ved sit fogderi skulle pløje til den øde gård i Mern, men "hand undskuldede sig, at de icke kunde, formedelst foertrang og bæsters frafald (hestes død)", og derfor havde Jacob Wrang ikke fået pløjet eller sået det år, men i indeværende år havde han fået Mern og Sageby tredinger til at pløje og så jorden, "så vit som tienlig er, og hand kunde formåe dem til at drifve". Han oplyste videre, at Pillemark "aldtider har været overbødig med alle slags sædekorn til samme øde gårds sæd", ligesom han havde skaffet alt det korn, der var sået i år. Bondefogeden Poul Nielsen fra Viemose erklærede, "at som han icke har været bondefoged i dend tid 1720, ved hand intet videre, end han har hørt sige, at hans formand Niels Skonning i Viemose har sagt for ham, at hand var tilsagt af ladefogden Jacob Wrang, at hans fogderie skulde pløye til den øde gårds jord i Nørre Mæhr i forårit 1721. Men formedelst der kom contraordre, at fogderiet skulde pløye til Giliuses gård i Callehaug, skeede det icke". Ebbe Ibsen fra Rødstofte forklarede, at i foråret 1721 "pløyede hans fogderies bønder, nogle til dend halfve øde gård i Ugledige, nogle til Olle Knudsens gård og nogle til Hans Mortensens i Eigitsborg" - men de var ikke tilsagt til gården i Mern. Henrik Hansen, ladefoged ved Jungshoved, forklarede ligesom Jacob Wrang, at Niels Jensens fogderi i Kragevig skulle have pløjet og sået i Nr. Mern, men at de "formedelst foertrang neppe kunde pløye deris egen jord, og foruden måtte de og pløye til Hemming Piils gård i Allersløf". Bondefogeden kunne derfor ikke overtale dem til også at pløje og så i Mern. ET BESVÆRLIGT ÅR For øvrigt synes året 1721 at have været et besværligt år, thi samtlige de vidner, der havde givet møde på tinge svarede på spørgsmål, "at forleden forår 1721 var sådan en foertrang her i einen, at bønderne i forårit ved påske tiden måtte lade deris bæster og qvæg gåe ud og icke hafde noget foeder at gifve dem". En række af de indstævnede bondefogeder var imidlertid ikke mødt, så der kunne ikke den dag føres flere vidner. Det drejede sig om Niels Jensen i Kragevig, Niels Staffensen i Ugledige, Ole Povlesen i Sageby, og de tre tredingsfogeder i Mern, Ole Banche, Ole Christensen og Hans Jensen, og de fik nu alle pålæg om at møde to uger senere for at aflægge vidnesbyrd i sagen, som i øvrigt ikke ses omtalt mere i den omgang. Men besvær havde man stadig med at få ødegården i Mern pløjet og tilsået, siden sognepræsten, Hr. Jens Karleby, i efteråret 1720 frasagde sig den. Først i 1724 fik man en ende på fortrædelighederne, da man tvang de fire Taageby-bønder til at dele gårdens jorder, der stod for hartkorn 6 tdr. 6 skp. 3 fdk 1 alb. De vægrede sig længe, men måtte dog give køb. - - - |
| Far | Mor |
| Jep Ebbesen | Anna Knudsdatter |
| Ægteskab | Børn |
| 06.03.1699 - Maren Jensdatter Bruus |
- - Jens Ebbesen
Omk 1700 - Peder Ebbesen - - Johannes Ebbesen Brems Omk 1701 - Anna Ebbesdatter 1703 - Karen Ebbesdatter 1719 - Mette Kirstine Ebbesdatter |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |