|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 1673 | Udby Skovgårde, Udby sogn | - |
| Døbt : | 17.08.1673 | Udby Kirke, Præstø amt | Kilde |
| Død : | Før 03.02.1730 | Teglstrup, Udby sogn | - |
| Begravet : | 03.02.1730 | Udby Kirke, Præstø amt | Kilde |
| Stilling : | Gårdmand |
| Ref. : | LSL 574 |
| Adresse : Gård nr. 1 Teglstrup, Udby sogn |
| Noter : Han er nævnt i skiftet efter moderen i 1687. Han var da 13 år gammel. I 1703 var han og Niels Olsen i Udby forlovere for Ole Hansen og Ingeborg Jensdatter? i Udby sogn. Han underskrev sig da NN S - med sammenskrevne N´er. Han er nævnt i skiftet efter faderen i 1709. Han boede da i Teglstrup. Ingen børn i 1. ægteskab iflg. Torben Rasmussen, Ornebjerg. Han er omtalt i Holger Munks arbejdspapirer - Prins Jørgens ridefoged Giert Villumsen gav ham dette skudsmål: - "en duelig og flittig mand, der gerne vil stræbe at berigtige enhver lige ret". - - - Birthe Eis Grøndahl om Niels Nielsen og familie - 2013: Niels Nielsen var født i Vester Skovgaard i Udby. Han var 13 år da hans mor døde i 1687. Hans far giftede sig igen. Ved faderens død i 1709 blev han værge for sine halvsøskende sammen med sin farbror Morten Olsen. Sin arv efter faderen gav han til sine halvsøskende, fordelt ligeligt mellem piger og drenge, et smukt træk. Han underskrev sig NNS, hvor de to "N" var sammenskrevne. Han giftede sig med enken Karen Rasmusdatter og overtog samtidig gården i Teglstrup, Udby sogn, gård nr. 1. Gården var en fæstegård under Vordingborg Slot, som på dette tidspunkt ejedes af Prins Jørgen, Ifølge ridefoger Giert Villumsen på Vordingborg slot var Niels: "en duelig og flittig mand, der gerne vil stræbe at berigtige enhver lige ret". Karen havde først været gift med Niels Pedersen, bror til ane 3279. / 3319. Cidse Pedersdatter og derefter med Laurits Pedersen, som døde i 1698 (måske 1697), lige før Niels Nielsen overtog gården. I Laurits Pedersens skifte er følgende rum nævnt: Stue, øverstestue, den gamle stue i gården, det lille kammer, Køkken. I øverstestuen og i den gamle stue i gården var der kun 1 sengested i hvert rum. Ved sammenligning med Karens skifte (se herunder) ses at indretningen af stuehuset blev ændret. Fra Karens skifte i 1710 ved jeg at der i stuehuset var stue, køkken, 2 kamre, der var loft over stuen samt endnu et loft. Karlens kammer var måske ude. Af Laurits Pedersens skifte fremgår, hvad gården havde af dyr og inventar lige før Niels Nielsen overtog den, men selv om der var overskud i boet på godt 206 Rigsdaler, kan noget være blevet udlagt til at dække gæld og arvelodder. Imidlertid havde Laurits Pedersen "kun" 10 heste i 1698, mens Niels Nielsen havde 15 i 1710, men det fremgår også af skiftet at Laurits Pedersen havde solgt nogle dyr, idet Rasmus Hjort i Dyrlev skyldte ham for 2 heste (4 Rigsdaler) og Peder Pedersen i Skallerup skyldte for en hoppe (2 Rigsdaler). For de andre dyrs vedkommende var tallene meget ens i de to år, og med hensyn til inventaret har jeg heller ikke konstateret store forskelle. For Niels Nielsen har det imidlertid haft betydning at gården blev vurderet til at skulle repareres for 34 Rigsdaler for at opfylde kravene. Måske overtog Niels Nielsen tjenestefolkene, karlen hed Hans Olsen og tjenestepige Kirsten Jespersdatter. I jordebøgerne 1709-10 havde Niels Nielsen gården i Teglstrup med hartkorn 7 Tønder 4 Skæpper 1 Fjerdingkar. I landgilde betalte han 5 Mark 10 2/3 Skilling samt i naturalier 10 tønder 2 skæpper 2 fjerdingkar byg og 2 tønder 4 skæpper 3 fjerdingkar havre. I jordebogen 1718-19 havde gården 47 fag bygninger, der trængte til reparation for 6 Rigsdaler (Niels var altså godt i gang med at sætte gården i stand), gårdens tilstand blev betegnet som god. Af dyr var der 8 heste, 5 køer, 2 stude, 3 unge køer og 4 får, til dyrene var der god græsning. På gården avlede de rug, byg Niels betalte i afgifter godt 30 Rigsdaler samt godt 2 læs hø. Om Teglstrup by står der i 1718:" Byen er god, liggende ved Skoven, haver sine 3 Marker, god Græsning, Humlekuler samt Frugthaver". Karen Rasmusdatter døde i 1710, og hendes skifte er bevaret. Der blev overskud i hendes bo, Niels Nielsen bad om at der ikke blev noget udlæg i boet, han ville betale efterhånden, hvad Karens børn var tilfredse med. Da der ikke er bevaret skifte efter Niels Nielsen har jeg fra boet nedskrevet en del om hvad de havde, det kommer her: Der var 3 personer, der skyldte boet penge, nemlig Hans Jensens stedsøn 8 Rigsdaler, Rasmus Lausten 6 Rigsdaler og Christopher Olsen 5 Rigsdaler. De havde mange dyr, 15 heste i forskellige aldre, 17 stykker kvæg (køer og stude) i forskellige aldre, 19 får med 4 lam samt 1 vædder, 8 svin og 16 smågrise, 4 gæs og 1 gase - skiftet var i maj, der var ikke kommet gæslinger endnu, måske lå gæssene stadig på rede inde i gåsebænken i stuen.. Af store redskaber havde de en ferritsvogn (til landevejskørsel), 2 arbejdsvogne, 2 slæder, 2 plove, 1 harve, 1 tromle, 1 slibesten med trug. Af mindre redskaber var der økser, sav, huggejern og leer. I stuen havde de en jernkakkelovn, og der var også Niels' seng, som han beholdt uden vurdering, og desuden var der 2 borde, 1 lang bænk under vinduerne, 1 slagbænk, 3 stole og et vråskab, og så gåsebænken. I de to kamre var der 1 egekiste, 1 skrin og flere skabe i det ene, og i det andet en seng samt en del store køkkenredskaber til fremstilling af øl, brød, smør, og endelig forråd i tønder og sække. På loftet var der mere forråd af diverse proviant. I køkkenet var en seng, så der sov tjenestepigerne, og så det sædvanlige grej, blandt andet den uundværlige håndkværn. Og så var der 2 indmurede bryggerkedler samt et par kedler til vand, 2 malmgryder og 1 malmpande. 2 fade og 3 tallerkner var af tin Karlen havde et kammer, som han nok har delt med drengen, der var selvfølgelig en seng med sengetøj. Rugen - 4 tønder - og 16 tønder byg var sået, men der manglede at blive sået 14 tønder byg, 4 tønder havre samt 2 skæpper ærter og vikker. Hele boet blev opgjort til 388 Rigsdaler 3 Mark 2 Skilling. Men herfra skulle jo trækkes hvad der burde være på gården af besætning og redskaber: 120 Rigsdaler 8 Skilling, så var der skat til kongen 4 Rigsdaler, resterende landgilde godt 45 Rigsdaler og reparationer på gården for 40 Rigsdaler. Dertil købmandsregningen på 19 Rigsdaler 1 Mark 8 Skilling, gæld til karlen 10 Rigsdaler og resterende tjenesteløn til karlen Torkild Pedersen 10 Rigsdaler, til pigen Anna Pedersen 4 Rigsdaler, til den mindre pige Kirsten Hansdatter 3 Rigsdaler og til drengen Hans Pedersen 5 Rigsdaler. Endnu en pige Anna Laursdatter var ansat til at holde hus for enkemanden, hun skulle have 4 Rigsdaler. Endelig skulle der betales for skifteforretningen, men det hele endte med et overskud på 113 Rigsdaler 1 Mark 12 Skilling, hvoraf enkemand Niels skulle have halvdelen og Karens 3 børn skulle dele resten på sædvanlig måde, således at drengene fik hver dobbelt så meget som pigen. Niels giftede sig igen, med Maren Pedersdatter. Maren Pedersdatter var født og opvokset i Teglstrup. Maren var meget ung ved sit bryllup, så her kom der børn, 8 børn nåede Niels at blive far til før han døde i 1730. Maren var stadig ung, og hun giftede sig selvfølgelig igen, da hun blev enke. Hendes nye mand hed Bendt Hansen, og til ham fødte hun 6 børn. Hun fødte altså 14 børn, og alligevel blev hun ca. 85 år, hun må have været en kraftkvinde. Bendt Hansen, ryttergods vorned, overtog naturligvis gården i Teglstrup, fæstet blev indskrevet i protokollen 7.3.1730, gården havde hartkorn 7 Tønder 4 Skæpper 1 Album. I jordebogen 1739 står så Bendt Hansen med gård 1 i Teglstrup. Hartkorn som nævnt, der var 56 fag bygninger som trængte til reparation for 22 Rigsdaler. Gården bedømt i god tilstand, den havde kakkelovn og bryggerkedel. Af dyr havde han 12 heste, 2 stude, 7 køer og 4 unge køer, 16 får og 16 svin. Han havde græsning til 15 store dyr, kunne høste 10 læs hø, og han såede hvert år 5 tønder rug, 9 tønder byg og 2 tønder havre. Til hjælp havde han 3 stedsønner: Niels på 22 år, Olle på 14 år og Hans på 10 år, samt 2 sønner: Søren på 8 år og Niels på 4 år. Da deres ældste søn, Søren, i 1765 døde fra gård 1 i Ornebjerg, Skovvænge (som han havde overtaget ved at gifte sig med vores ane 409. Else Andersdatter), flyttede de dertil, og overlod så gården i Teglstrup til sønnen Christen Bentsen, som kort tid senere (senest 1766 ved faderens død) også efterfulgte dem på gård 1 i Ornebjerg, mens gården i Teglstrup gik til hans fætter (hans mors halvbrors søn) Peder Andersen i Røstofte. I Bendt Hansens skifte var af hans egne børn kun Christen levende, og han var jo på gården, det ser ud til at de øvrige arvinger (Marens børn af første ægteskab) var blevet kontant betalt tidligere. I Oeders efterretninger 1771 havde Bendt været død i 5 år, Maren fik aftægt (vel hos sønnen Christen), hun havde ingen uforsørgede børn. Maren døde i 1780, efter at have siddet enke i næsten 14 år. |
| Far | Mor |
| Niels Olsen under Skoven | Anne Hemmingsdatter |
| Ægteskab | Børn |
| - Karen Rasmusdatter | - |
| 07.04.1711 - Maren Pedersdatter |
11.1712 - Peder Nielsen Snedker
01.1715 - Niels Nielsen Bruus 02.1717 - Karen Nielsdatter 04.1718 - Ane Nielsdatter 03.1721 - Catrine Nielsdatter 01.1724 - Ole Nielsen 1726 - Dorothea Nielsdatter 01.1729 - Hans Nielsen |
|
|
|
|
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 01.06.2017 |