Laurs Nielsen

DatoStedKilde
Født :1741Druestrup, Sønder Dalby sogn-
Døbt :18.06.1741Dalby KirkeKilde
Død :28.01.1818Hvilstedgård, Borup, Sønder Dalby sogn-
Begravet :01.02.1818Dalby KirkeKilde
Konfirmeret :29.03.1761Dalby KirkeKilde

Alt.navn : Lars Nielsen
Stilling : Gårdmand
Ref. : LSL 110

Adresse : Hvilstedgård, Heeringvej 44, Borup, Sønder Dalby sogn
Noter : Blandt kilderne: Leif Petersen, Haslev - 2005.
Han blev konfirmeret 19 år gammel. Beskrives da som meget tungnem og forsømt, men lærevillig.
Ved trolovelsen i 1771 var hans stedfar Ole Nielsen i Høsten forlover.
Som forlover ved datteren Karens trolovelse den 16. juni 1797 i Dalby kirke underskrev han sig med usikre initialer LNS.
Han var fæster af gården (Hvilstedgård) i Borup indtil 1808.
Han og gården omtalt udførligt i Arne Majvangs bog "Dalby og Tureby sognes historie" 1963, bind 3, side 53 ff.:

Dalby-Borup
Dalby-Borup ligger i et bakket terræn og har de to sognes højeste punkt (62 m). Det var da også på Borup bakke, man i ufredstider tændte bavnen. Et vidnesbyrd herom er navnene Baunehuset og Bavneskolen. Borup er også den by, der har haft de fleste kilder på sine marker. F.eks. har Bækgården endnu en gammel kilde, der leverer vand til gårdens forbrug. På Bakkegårdens marker findes rester af en gammel kilde, der kaldes »Sorteput-kilden«.
Bynavnet Borup er sammensat af mandsnavnet »Bo« og endelsen Torp. Af stavemåder kan nævnes: 1370: Bodhorp, 1423: Bodorp, 1470: Borup, 1469: Boorop, 1507: Boroppe. Dalby sættes foran Borup for at slå fast, at det er Borup i Dalby sogn.
I 1664 havde Borup by ti gårde, deraf to til Tryggevælde (den ene øde), tre til Egede (den ene øde), en til Turebygård (gården var allerede nedbrudt på dette tidspunkt), en til Bregentved, en kapitelsgods til magister Enevold Nielsen, Roskilde, en kapitelsgods til rektoren i Roskilde (den er øde). Tre huse (det ene øde) hørte til Tryggevælde og et hus til Egede.
I 1688 er der kun 7 gårde ligesom i dag. 4 af gårdene er nu ryttergods, en hører til Turebyholm, en til Bregentved, en til Roskilde skole (Spurregården). Det dyrkede areal er 180,1 td. land. Bymarkernes navne er: Øvedste Ryde (af ry thi = rydning) og Breignemark, Nest (nederste) Ryde og Tuennebiergsmark og Kirkemarkerne.
I 1750 hører alle syv gårde samt de to huse (det ene øde) under Bregentved.
I 1778 søger Borups gårdmænd om godtgørelse for de 13 skp. land jord, som de har afleveret til Babberup, som i byens vestlige marker har afleveret et lignende areal til strømpefabrikøren i Kautsches hus (et af Holtehusene). I erstatning får Borups gårdmænd en eftergivelse af 6 landgildelam, og desuden får de 5-6 egeplanker til at forny den ubrugelige Nybro-bro i deres marker ved Babberup.
I 1793 har alle Borups gårde lige hartkorn. I dette år lod Bregentved foretage en beskrivelse over godsets gårde.
Her fremsættes den fulde beskrivelse for Hvilstedgård, der dengang havde no. 1 i jordebogen. Punkterne a, b, c, d og e er ens for alle gårdene.
No. 1: Gårdmand Lars Nielsen - efter fæstebr. af 7. decbr. 1777 - uden indfæstning - hartkorn ager og eng 6 td. 7 skp. 1 fj. 24/7 alb.
a. Sås årligt rug, hvede 6 til 7 td., byg 4 td., havre 8 til 9, bælgkorn 1 td. i de kobler som bruges.
b. Avler 18 til 20 læs hø årligt i Hestehaven, 3 læs i Enghaven, i vænget 2 læs og resten i de 2de marker ved åen.
c. Græsser på fællederne: 10 høveder - overdrevet: 10 høveder.
d. Har jorderne udskiftet i fællig med de andre gårdbeboere i byen, og inddelt udi 9 sædekobler hver til 3½ á 4 td. land, 1 heste, 1 enghave og 1 vænge ved byen. Af koblerne brakkes 1, 2 besås med vintersæd, 2 med havre, 1 med byg, 3 græsses. Hidtil har kløversæd ikke været brugt i hestehaven og vænget sås undertiden noget med havre, tøjres noget og resten til engslet og gærdselshugst - og foruden de benævnte steder, har byen en overdrevsdel på det såkaldte brændte overdrev, som bruges til græsning, men er byen over ½ mil fraliggende, regner 6 fold i gode år af hård sæd, alene en oven grøft med tysk pil, men ellers ingen levende gærder.
e. Bygningerne: Stuehuset 10 fag, nordre længe 12 fag, øste længe 9 fag, søndre længe 12 fag (alle nye og opbygget for 3 år siden i steden for de andre afbrændte bygninger).
f. Besætning: 1 brun hest 12 år, 1 sort do. 9 år, 1 ditto 6 år, 1 sort snuppet hoppe 9 år, 1 sort hoppe 4 år, 1 ditto horsplag 3 år, 1 ditto hest 3 år, 1 grå hoppe 16 år, 2 sorte fjorplage.
g. Kreaturer: 4 køer, 1 kvie 2 år, 2 studlinger a 2 år, 1 sommerkalv, 12 får, 6 svin, 4 grise, 4 gæs.
h. Køer og pløjeredskaber: 1 beslagen vogn med færreds hauger, 1 ditto med fieIle, 1 gammel ditto, 1 plov med behør, 2 jernharver, 2 slæder, (NB fattes tromle fra den forrige brændte), 1 pr. læder og 3 pr. hampe seler.
i. Indboet mådelig og endnu siden ildebranden kun fået anskaffet det højst nødvendige - ingen væv.
k. Havepladser 5 til 6 skpr. land, deri nogle gamle auler (æbletræer) og en god del kirsebærtræer, og bruger et stk. deraf til køkkenland etc.
l. Afgift: Efter erections jordebogen vare der før ulige hartkorn og da svarede de i landgilde byg 37 td. 3 skp. havre, 17 td. 4 skp., lam 6 stk., gæs 6 stk., høns 6 pr., men er af sal. hr. greven nedsat og forandret til for enhver af dem, som for nærværende beboer, landgilde: penge 2 rd. 4 mk. 44/7 skp. 6/7 gås og 6/7 pr. høns, som betales med penge 3 rd. og landgilde således modereret fordi de forretter fuld hoveri til Bregentved og for nogen til Holtehuset udlagt jord.
m. Restance ingen.
n. Børnepenge ingen.
o. Stræbsom, 60 år, 2 døtre, den ældste 21 år, 4 stifsønner, hvoraf de 2 er gårdmænd, den yngste hjemme. - Ingen tørvemose.

For de øvrige gårdbeboeres vedkommende nævnes her kun beskrivelsen af haverne og beboerne. De gammel matrikelnumre bruges:
No. 2: Hans Friederichsen (Højlundgård) - Have på en 6 skpr. land, deraf 1 hjørne til køkkenland og derpå 3 auler eller det øvrige rum mest besat med unge kirsebærtræer.
En ny begynder lader at blive stræbsom - 33 år gammel - Er endnu ikke gården overleveret, men sker i dette efterår, og årsagen, at det ikke er sket i forrige år, var at fæsteren ej blev færdig med den opførende nye stuelænge.
No. 3: Ole Christensen (Enghavegård) - Have på en 7 skpr. land, derudi en 6 stk. frugttræer en god del kirsebærtræer og stikkelsbær hække, og et stk. deraf til køkkenland. - Stræbsom 40 år, 2 sønner, den ældste 9 år.
No. 4: Jens Hansen (Bakkegård) - Haven, 2de på omtrent 7 skp. land, deri 17 stk. frugt og mange kirsebærtræer - lidt til urter og kål. - Stræbsom 64 år gammel, enkemand har 1 søn 28 år gammel og en datter, gift med fogeden i Kiederup, han har haft gården på 31. år og ønskede nu at måtte afstå den til sin søn imod at få erlagt, da hans alder og tilstand ej tillader ham længere at forestå den.
No. 5: Hans Steensen (Bækgården) - Have omtrent på 1 td. land, deri nogle frugt og en del gode kirsebærtræer, et lidet stk. bruges til køkken og en del til sædeland. - Er stræbsom 40 år gammel har 3 sønner, den ældste 11 år og 3 døtre, den ældste 10 år.
No. 6: Thomas Ingvorsen (Højagergård) - Have på 6 skp. land, deri 15 gammel frugttræer og en del unge kirsebærtræer og bruger 1 stk. deraf til køkkenland samt l skp. land besås med kløver. - Stræbsom, 41 år, 2 sønner, den ældste 6 år, en datter 15 år.
No. 7: Niels Jensen (Spurvemosegård) - Haver 3de på en 5 skp. land, deri er 10 stk. frugt og en del kirsebærtræer og et stk. deraf til køkkenland. - Stræbsom, 38 år, 1 datter 7 år.

Dalby-Borup blev opmålt 1802, men først udskiftet i 1807. Borups jorder var så uheldigt beliggende, at 3 gårde måtte udflyttes.
Det er landmåler Unsgård, der skal foretage udskiftningen. Inden han begynder derpå, beskriver greve J. G. Moltke byens gårde således:
1. Lars Nielsen, en meget god gård, der af herskabet for 17 år siden, da den brændte, er blevet opbygget. Beboeren er en gammel mand, der haver beboet gården udi 37 år, han haver en søn Ole Nielsen, der er gift og beboer en inderstestue udi gården siden 6 år.
2. Hans Friderichsen, stuehuset bygget af min fader og er godt, det øvrige mådelig, haver en temmelig stor og god have.
3. Ole Christensens enke haver kun 3 længder, hvoraf de to mere mådelige, til stuehuset er i min tid bygget 3 fag, god have.
4. Anders Jensen, stuehuset meget godt, de øvrige 3 længder mådelige, en god have.
5. Hans Steensen, tre og en fælles længde, den søndre længde meget mådelig, det øvrige tålelig, temmelig god have. Ved gården uden for et indsidder hus, 5 fag stor.
6. Thomas Ingvorsen, stuehuset godt, de øvrige længder tålelige, temmelig god haverum, men få træer, en inderstestue.
7. Niels Jensen, meget mådelig, slette bygninger, god have, østre længde faldefærdig, søndre længde på hæld, en inderstestue som måtte nedrives.
Under udskiftningsforretningen opholder Unsgård sig på Dalby kro. 6. juli 1807 meddeler han, at han er færdig med takseringen, og at landevejs-linien er påsat. Efter hans mening har haverne i byen ikke synderlig værdi for bønderne; derfor har han besluttet at give indboerne, (de der bliver boende i byen) haverne, og udflytterne får vederlag derfor i marken. Byens huse bliver liggende. Der er Ledhuset imellem Borup og Jenstrup, bygget 1765. De 3 fag af huset tilhører de 7 gårdmænd i Borup og de 3 gårdmænd i Jenstrup. Husets øvrige 2 fag har beboeren Hans Andersen selv bygget. Han søger nu om, at han og hans kone må blive boende der, så længe de lever. Det bemærkes: »Manden angiver at være 70 år og konen 3 år ældre; har beboet huset i 39 år, og i dets have opelsket og podet mange gode frugttræer. I den tid hr. Brandt har været præst i Dalby, har han tillige holdt skole for den mindre ungdom i Jenstrup og Borup og desuden gjort nytte ved træpodning hos bønder og andre i egnen. Huset er mådeligt, og haven på 1 skp. land er god. - Skumpehuset med 5 fag er et mådeligt hus med en mådelig have på en skp. land. Huset, der har tilhørt Høsten og Borup-mændene skal blive liggende. Der er ikke Høsten-jord mere til huset. Dette hus blev revet ned 1815, da landevejen blev anlagt, og der blev først opført et nyt i 1824. I de år, hvor der ikke var noget hus på grunden, blev jorden drevet under Hvilstedgård. - Baunehuset, der var på 7 fag, blev bygget ca. 1765. - Beboeren Niels Jensen har selv bygget de to fag og byen de øvrige fag med herskabets tømmer. Huset er godt, men trænger til reparation. Det har en mådelig lille have og 1 td. land til agerbrug. Beboeren, der er gammel og svag, ønsker at flytte til det inderstehus, som grøftemand Peder Joensen har i byen. Sidstnævnte mand er gammel, har 7 fag hus foruden inderstehuset på 3 fag, alt i mådelig stand. Der er en stor have m. engbund. Et andet hus i byen nedlægges. - På overdrevet findes et mådeligt hus m. 7 fag, bygget 1785, beboeren Lars Nielsen er yderst fattig og har en del små børn. - Det er på tale at bygge 7 nye huse, som landmåleren mener skal ligge på Borup overdrev, da gårdene ikke kan undvære jord af deres marker.
Borup-bønderne deler ikke Unsgårds syn på byens haver. De vil gerne beholde dem, og greven vil gerne gøre dem den »fornøjelse«. Man vil i de gamle udflyttergårdes stuehuse få aftægtshuse. Greven ønsker ikke, at der skal bygges flere huse; derimod skal byens beboere have Ledhuset, Skumpehuset og Baunehuset.
Udskiftningen og udflytningen godkendtes 25. september 1807. Det var ikke let at nå til enighed. F. eks. søger Ole Christensens enke om at få en indlod, da udflytning for hende vil blive meget besværlig, da hendes ældste søn, hvoraf hun skulle have hjælp, er taget fra hende til militærtjeneste. Hendes gård (Enghavegården) blev dog udflyttet.
De to udflyttere kommer til at bo på byens sydligste jorder og den 3. på de nordligste jorder. De får hver 150 rigsdaler i bygningshjælp til at bygge 11 fag stuehus og to udlænger med 41 fag. De må også anvende de duelige materialer fra deres gamle gårde. Grevskabet giver dem nyt egeundertømmer til det nye stuehus, og ellers hvad der mangler til de to andre længer. Stuehuset skal ligge imod syd og haven syd for stuehuset. Gårdene skal være udflyttet senest ved udgangen af 1809. Ellers tilbageholdes en del af bygningshjælpen. Bønderne betaler årligt for omkostningerne ved byens udskiftning 1 rigsdaler pr. td. hartkorn. De tre udflyttere får lov til at lade 5 fag hus blive stående på gårds- og havepladserne i byen. Der betales i årlig afgift 5 rigsdaler af hvert hus at regne fra nytår 1809.
Efter en forening bønderne imellem hjælper indboerne udflytterne med gødning, langhalm og penge. Hver udflytter får det samme kvantum langhalm og den samme pengesum, men gødningen deles efter jordernes beskaffenhed.
Udflytning af en gård til Borup overdrev måtte opgives, da ingen ville flytte derud. Seks af gårdene fik en overdrevspart. Matr. 3 fik ingen. De gårdbeboere, der havde den bedste jord ved byen, fik den dårligste overdrevsjord og omvendt.
Underskoven på markerne ved byen skal afdrives og gøres bekvem til agerland. Byens agerland forøges derved med 16-18 td. land.
Skolegræsningen skal gå på skift. I 1809 giver Anders Jensen græsning til skoleholderens kreaturer. Og derefter går det efter tur blandt bønderne.
Vejene forblev uændret med undtagelse af vejen ud på overdrevet. Derimod er præsten i Dalby imod, at den hidtidige kirkesti over hans mark opretholdes. 24. september 1807 skriver pastor Brandt således: »Dalby-Borup har en gangsti over min mark, som volder mig megen ufred. Efter gårdenes beliggenhed kan den kun benyttes af 3 mænd: Anders Jensen, Ole Christensen og Thomas Ingvorsen, og for disse forkortes denne vej dog kuns meget ubetydeligt. De øvrige 4 mænd må efter deres beliggenhed altid gå af kørevejen til Dalby. Da nu en eller flere af de førstanførte 3 mænd formodentlig bliver udflyttet, og de tilbage blivende vinder såre lidet ved at beholde stien, troede jeg, at den måske ved denne lejlighed kunne ganske aflægges, og ønskede det meget gerne; thi da alle og enhver har lov at komme i marken, gør de nu gangstier til flere sider både ad Borup og Jenstrup og nedtræder gærderne.« Præsten overlader afgørelsen til greven. Indtil for få år siden gik kirkestien over præstemarken, så præsten fik altså ikke sit ønske opfyldt.
Det mest spændende var nu, hvem der skulle flytte ud af byen. Ved denne afgørelse skriver greve J. G. Moltke »af mig bestemt og ved lodkastning: Anders Jensen: Stueagerlodden, Hans Steensen: Ålodden, Ole Christensens enke: Enghaugelodden, Thomas Ingvorsen: Møllelodden, Niels Jensen: Wængelodden, Hans Friderichsen: Skumpelodden og Lars Nielsen: Brenteslos.« Dermed var spændingen udløst, og der blev sikkert fældet mange tårer, inden de 3 udflyttere forlod deres gamle hjem. Men senere viste det sig, at det var en stor fordel, at de boede midt på deres marker. Kun Enghavegården fik navn efter den tildelte lod.
I 1823 søgte kromand Anders Nielsen, Dalby, om at få Bækgårdens jordlod. Krobygningerne var næsten faldefærdige, og den nye hovedlandevej ville tage næringen fra ham. Derfor søgte han om, at fæsteren Hans Steensen af Bækgården skulle have kroens jordlod på Dalby mark og der opføre gårdbygninger; han kunne så på Bækgårdens jorder opføre en ny kro, som havde let ved at få krogæster fra den nye vej. Dette blev imidlertid ikke til noget. Og som tidligere nævnt brændte kroen nogle år efter.

Den nye landevej (A 2) blev en ulempe for flere af Borupgårdene. De måtte afstå jord til den nye vej, men fik i begyndelsen en erstatning derfor. - Til større gene blev det, at vejen blev så stærkt trafikeret. I dag er det umuligt for gårdene at have malkekøer på den vestre side af hovedvejen. Vejens anlæg medførte også, at der her blev mange bebyggelser.
Dalby-Borups første bebyggelser efter udskiftningen kom dog ude på byens overdrev, der lå så langt borte fra alt andet, at der her blev rejst en galge. I 1830 var der ved retterstedet i Faxe kagstrøget en person fra Bregentved gods, men dette sted måtte ikke bruges oftere. Og derfor valgte man et rettersted på Borup overdrev. På det sted, hvor galgen var rejst, har man fundet flere ting f. eks. en pistol. Når man kunne begynde at bebygge overdrevet, skyldtes det ikke mindst at hjemmejorderne nu bar større afgrøder. Overdrevslodderne blev bebygget i 1850-erne og 1860-erne. Dog blev 7 b først bebygget senere. Her blev også kommunehuset Trangborghus bygget. I 1865 bebyggedes 1 c. Her har nu rejst sig mange bygninger. (Se under fabrikken i kirsebærlandet). I 1866 byggedes der to brug ved Bækgården. Og på samme matr.-nr. blev 1872 bygget Borup mølle, hvorved der også blev lagt en købmandsforretning. Omkring 1900 begyndte det store byggeri ved landevejen, og det fortsattes ved amtsvejen. Det er navnlig matr.-nr. 5, der har afgivet jord til mange huse. I 1962 har kommunen købt Rødhøjs jorder. Matr.-nr. 3 havde fået sin jordlod skåret i stykker ved landevejens anlæg, og desuden var der i 1862 taget jord fra gården til en smedie ved hovedvejen. I 1911 byggedes der på gårdens vestlige jorder en ny gård: Højlundgård. I denne gårds nærhed blev også oprettet parcellistbrug, ligesom der blev flere bebyggelser. Den gammel gårds stuehus blev stående.
Enghavehuset, der i flere år lå i Borup Enghave, blev nedrevet ca. 1900.
Borup byer nok den by i de to sogne, der har oplevet flest ildebrande. Vi ved, at Christen Ibsens gård i Borup brændte 1766. Hvilstedgård der har sit navn efter Hvilsted (eller hvile stene) på Borup bakker, hvor folk hvilede undervejs op ad bakken, brændte 1791. Ved denne brand var 2 små børn ved at indebrænde. Spurvemosegården, der har fået sit navn efter mosedraget ved Bavnestræde, hvor mange spurve holdt til, brændte i 1851 og 1928. Efter sidste brand flyttedes gården til dens nuværende plads. Enghavegården brændte 1768, i 1894 og 1925, Anders Rasmussens hus brændte 1945.
Dalby-Borups mange husbebyggelser kom til at ligge langt fra den gamle bykerne. Den tætteste bebyggelse blev ved hovedvejen og amtsvejen. Og her bosattes mange håndværkere. Også forretninger oprettedes der her. I ejendommen, hvor der i dag er barberforretning, oprettedes i 1907 en landboklub med gmd. Chr. Pedersen, Dalby, som formand. Man blev medlem af klubben for 25 øre og fik gratis en bajersk øl ved indmeldelsen. Dalby landboklub, som i og for sig ikke havde noget formål, eksisterede kun nogle få år. Men i flere år var der restauration i ejendommen, og endnu bruger folk navnet klubben.

Dalby-Borup-gårdenes fæstere og ejere
Matr. 1. Bakkegård. 1762-1797: Jens Hansen. 1797-1832: Anders Jensen. 1832-1852: Hans Jensen. 1852-94: Unge Hans Andersen. 1894-1900: Hans Pedersen. 1900-1934: Rasmus Andersen. 1935-: Holger Andersen.
Matr. 2. Hvilstedgård. 1777-1808: Lars Nielsen. 1808-1831: Ole Nielsen. 1831-1841: Peder Larsen. 1941-1880: Rasmus Jørgensen. 1880-1901: Peder Jørgen Rasmussen. 1901-1930: Niels Rasmussen. 1930-: Otto Rasmussen.
Matr. 3. Højlundgård. 1793-1839: Hans Frederiksen. 1839-1861: Lars Hansen. 1861-1907: Hans Olsen. 1907-1910: Christian Hansen. Derefter blev Højlundgård bygget med skiftende ejere. Siden 1936 har Thorvald Kragh og frue haft gården.
Matr. 4. Spurvemosegård. -1752: Jens Eriksen. 1752-1778: Anders Jensen. 1778-1832: Niels Jensen. 1832-1866: Gammel Hans Andersen. 1866- 1936: Hans Hansen. 1936-1957: Anders Hansen. 1957-: Else West Hansen.
Matr. 5. Højagergård. -1777: Anders Olsen. 1777-1811: Thomas Ingvorsen. 1811-1861: Jørgen Hansen. 1861-1895: Hans Sørensen. 1895-1934: Hans Jensen. 1934-1954: Lars Jørgensen og frue. 1954-: Viggo Jakobsen.
Matr. 6. Bækgården. -1781: Niels Hansen. 1781-1830: Hans Steensen. 1830-1834: Peder Olsen. 1834-1862: Jacob Nielsen. 1862-1922: Jens Jacobsen. 1922-1946: Christian Nielsen. 1946-: Carl Nielsen.
Matr. 7. Enghavegård. -1780: Kristen Larsen. 1780-1847: Ole Christensen. 1847-1891: Ole Hansen. 1891-1920: Peder Olsen. 1920-1957: Rasmus Jepsen. 1957-: Iver Rasmussen.
Følgende huse var bygget ved udskiftningen: Trashuset (Bækkeskov) matr. 8, Baunehuset matr. 9, Skumpehuset matr. 11, Ledhuset matr. 12. Byens gadeplads, der havde matr. 13, blev bygget senere.
Slægtsgårde er: matr. 1, matr. 2, matr. 4, matr. 7.

Gamle marknavne i Dalby-Borup
Marknavne, der tidligere er nævnt, gentages ikke her. Gull ager (hentyder enten til bevoksning med gule planter eller til jordens frugtbar- hed). Stoere Raunolts agere, Lille Raunolts agere (indeholder fuglenavnet ravn og holt = lille skov, lund). Schinne Bøgs agere (forledet den bestemte form af adjektivet skiden). Wætte ager (substantivet vætte = ond ånd). Stub eller Stue agere (af stub = træstub). Walbus eller Walbust agere (evt. af gammel dansk Walslette). Suder Bancken (nok subst. suder = skomager). Skumberne eller Skumpemarken (måske af subst. Skumpe = enten knippe strå, som noget af kernen er rystet af eller en græstørv). Lerche Taa, Leche Torns agere (enten bevokset med Lotus corniculatus = alm. kællingetand eller har lighed med lærketå i form). Brendte Støcherne (de afbrændte stykker). Endvidere kan nævnes: Komose mark og Kildeagre, navne der er lette at tyde.
I kirkebøgerne nævnes indtil ca. 1700 beboere på Bøgeholdet (en lund med bøgetræer). Det lå vist ved Borup og Jenstrup.

FarMor
Niels AndersenMaren Nielsdatter
ÆgteskabBørn
09.06.1771 - Maren Nielsdatter 1772 - Anna Larsdatter
1772 - Karen Larsdatter
1775 - Mette Larsdatter
Før 10.03.1782 - Dødfødt pigebarn

Laurs Nielsen
* 1741
† 28.01.1818
Niels Andersen
* 1706
† Før 1756








Maren Nielsdatter
* 1710
† Eft 1771
Anders Pedersen
* Omk 1671
† Før 06.05.1743


Kiersten Nielsdatter
* 1675
† 01.1744



Niels Pedersen
* 1680
† Eft 1722


Ane Larsdatter
* 1680
† Eft 1722

- - -

- - -

Niels Christensen
* Omk 1621 - † 06.1705
Ane Larsdatter
* Omk 1631 - † 03.1708

Peder Rasmussen
* Omk 1650 - † 1697
Tyre Nielsdatter
* Omk 1650 - † 1712

Lars Olsen
* Omk 1648 - † 06.1720
Mette Pedersdatter
* Omk 1641 - † 04.1720

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017