faar hver bonde sit visse Hovmaal indeholdende i Almindelighed fra 6 til 7 Skpp Land efter Markens Størrelse at behandle efter den brugelige Holsteenske Maade saaledes at der Aarlig en Mark opbrydes, trende besaaes med  Vinter Sæd, trende med  Vaarsæd og  2 ligger  til  slaaes Marker  af  hvilken en hver bonde  forsvarlig  brækker sin Lod i Brækkemarken og giødsker samt  Sommerpløier samme, da de for markharvningen er befriet; til Vinter og Vaarsæden forrettes Pløining, Harvning og Tromling,  ligesom og at høste, hjembringe og i Husene at indsætte den paa Enhvers lod, eller Hovmål voxende Sæd og Afgrøde.

Ligeledes i Slaae Markerne at slaa, rive, sætte i Stak, hjembringe og paa Hovedgaardens Stænger at indsætte det paa enhvers Lod eller Hovmaal i Agerlandet voxende Høe. Alt til sine rette og beqvemme Tider eftersom ethverts Arbeide og Veirliget det udfordrer.

Engene og Høesletten ere: Hulke Skoven og dens Eng samt den i de 9 Marker, som aarlig bruges til Korn og Slaae Marken voxende Høeslet  paa Skov Parten og smaa Eng Huller imellem og for Enderne af Agerlandet, hvorpaa aules i et Middelaar 624 Læs Høe, hvilken Høeslet aarligen deeles imellem bønderne indbyrdes efter Omstændighederne i 46 Dele og erholder da hver bonde den Deel som ham ved Lodtrækningen tilfalder. Dette Hovmaal har han derefter forsvarlig at rense, slaa, rive, sætte i Stak, saa og at hjemtage, og i Huus at hensætte det derpaa aulede Høe.

Hegnet i og omkring Gaardens Marker, Enge og Skove, som bemeldte Hoverie bønder aarligt vedligeholder er:

Steengjerder dobbelt uden Grøft	131 1/3 Faune
Steengjerder enkelte med 3 Allen Grøft bagved	801 Faune
Riisgjerder med dobbelt Grøft 3 Al bred 7 Qvt Dyb	6860 1/3 Faune
Riisgjerder med enkelt Grøft 3 Al bred 7 Qvt Dyb	6120 1/3 Faune
Riisgjerder uden Grøft	278 1/3 Faune
Steigjerder med dobbelt Grøft 3 Al bred 7 Qvt Dyb	299 1/3 Faune

Hvilket findes inddeelt imellem dem i visse Hovmaal saaledes at enhver tilfalder:

Steengjerder dobbelt uden Grøft	2 59/69 Faune
Steengjerder enkelte med 3 Allen Grøft bagved	17 19/46 Faune
Riisgjerder med dobbelt Grøft 3 Al bred 7 Qvt Dyb	133 7/138 Faune
Riisgjerder med enkelt Grøft 3 Al bred 7 Qvt Dyb	149 19/138 Faune
Riisgjerder uden Grøft	6 7/138 Faune
Steigjerder med dobbelt Grøft 3 Al bred 7 Qvt Dyb	6 93/96 Faune

Ved hvilke Hegn bonden forsvarlig opgraver og oprenser Grøfterne og lukker Gjerderne til sine rette tider, samt efter Anvisning hukker, tilkjører og paalukker det fornødne Gjersel.

Af Vandgrøfter som er 3 Allen brede og 7 Qvt dybe derved gravede til skadelig Vands Afledning, er hver bonde tildeelt sit visse Hovmaal som af den fulde
Antal 4376 1/3 Faune bliver for hver 95 8/69 Faune; hvilke saa naar fornødent gjøres forsvarligt opgraves og oprenses.

Til Skovning bestemmes for hver bonde i visse Hovmaal 4 Faune Brænde, hvortil han efter Paaviisning fælder Træet og derefter sauger det i Allens Længde samt sønderslaaer, opsætter og til Gaarden hjemfører for bemeldte 4 Faune.

Alt forestaanede Hoveri Arbeide der saaledes er bestemt til visse Hovmål hvorefter hver bonde ved sit Arbeide bliver at forrette uden Hensigt til visse Spand og Gang Dage.

Derimod til det øvrige herefter benævnende Hoverie, som ikke kan anslaaes til Hovmaal bliver den Specielle bestemmelse af de udfordrende Hou Dage i et Aar for enhver Hoverigjørende bonde saasom:

	Spanddage	Gangdage
Til at grave Brakgrøfter		3
Til at samle Steen af den besaaede Jord samt Vandfurer at oprense	1	2
Til Høesletten i Dyrehaugen hvori avles i et Middel Aar 60 læs Høe	2	9
Til Tærskningen der almindelig begynder den 12 Septbr og ender den 20 Mai afgiver bønderne efter deres Gaardes beskaffenhed efter den sædvanlige Omgang saasom: Druestrup 3 Gaarde, Hejede 2 Gaarde, Faxøe 2 Gaarde, Houbye 1 Gaard, Jyderup 1 Gaard, Frenderup 7 Gaarde og Babberup 8 Gaarde hver Rhode 5 Gaarde og Dalbye 2 Gaarde hver Taagerup 3 Gaarde Hans Olsens Gaard i Viverup Peder Nielsens Gaard i Viverup og Aas 3 Gaarde hver Atterup 5 Gaarde hver Jenstrup 2 Gaarde hver Hvorunder Kornets opbæring paa lofterne bliver at henføre og af Fæsterne at forrette		42 48 70 84 52 50 63
Til Kornets Reensning af hver bonde		15
Til Korn og Høfer?? at sætte og indføre i Laden og Halm at udføre og stakke	2	4
Til Ladegaardens Skovling og Gjødningens sammenfegning samt Ladegardens Husenes Reengjørelse		4
Til Gjødningens Udførelse som maate blive tilovers fra den Mark som  aarlig gjødes i Hovmaal	2	4
Til Skovning med bygnings Tømmer til Hoved Gaarden naar samme behøves	3	3
Til Me?? Quasset fra bygningstømmeret samt ?	6	6
Til Me?? brænde til Kakkelovnene	2
Til Parkens og Vanstædernes Rensning og Dyndets henførelse og strøning paa Jordene	6	6
Til Materialers Afhentning fra Kjøbstæderne og Andensteds ved bygningers Reparation samt fornødne Haandlangere	6	10
Til Kornets bortkjørsel a til Kjøbenhavn 7 ½ Miil c 2 Reiser b til smaa Kjøbstæderne 3 Miil 4 Reiser Hvilke Reiser ikke maa fordres i Sæde eller Høsttiden Til læs hvoraf beregnes: af Hvede 3 Tønder, af Rug 3 Tønder, af Erter 3 Tønder, af Byg 4 Tønder, af Havre 5 Tønder	2 4
Humle Avling saasom kuglers lagning, rensning og stangning samt afkjørelse og plukning		2
Arbeide med nye Steengjerder der falder bønderne til Lettelse med det øvrige Hegn	2	2
Til Fløtning for Gaardens Kjøbere, Sælgere og Forpagtere naar det indtræffer	4

I hvis Følge Hovdagene i et heelt Aar bliver for hver af de Hovninggjørende Bønder Summarisk af det Specielle Hoverie, nemlig:

For Druestrup 3 Gaarde, Hejede 2 Gaarde, Faxøe 2 Gaarde, Hovbye 1 Gaard, Jyderup 1 Gaard, Frenderup 7 Gaarde og Babberup 8 Gaarde hver	42	112
For Rhode 5 Gaarde og Dalbye 2 Gaarde hver	42	118
For Taagerup 3 Gaarde hver	42	140
For Hans Olsens Gaard i Viverup	42	154
For Peder Nielsens Gaard i Viverup og Aas 3 Gaarde hver	42	122
For Atterup 5 Gaarde hver	42	120
For Jenstrup 2 Gaarde hver	42	133

Da Avlings Hoveriet som er inddelt i Hovmaal , Hegnets ? og Grøfte Opgravningen, der er inddelt efter Faunemaal og Skovningen med at felde sauge sønderslaae og  tilføre Faunebrændet er bestemt til visse Faune, alt bliver at forrette af bønderne uden hensyn til visse Spand og Gangdage, saa bliver i Henseende til det Specielle Hoverie Arbeide, der heri findes fastsat til Spand og Gangdage Forordningen af 20 Fbr 1771. Grunden til Bestemmelsen for Dagsarbeidet for saa vidt samme kan være passende, men i Tvistigheds Tilfælde ansættes Arbeidet efter uvillige Mænds Sigende.

Til de forskjellige Aarstider, ansættes det ugentlige Hovarbeide for hver bonde saaledes:

	Pløidage	Spanddage	Gangdage
I Pløie Tiden	3	3	3
I Gjødning Agnings, Skovnings og Gjerde Luknings Tiden		3	3
I Høstens Tid		3	15
I den øvrige Aarets Tid		2	4

Men som denne ugentlige Dag bestemmelse i Henseende til de visse Hovmaal, med Pløining Harvning og Tromling Høe og Kornhøsten Gjødningens Udførelse Hegns Lukning og Grøfte Oprensning, ikke kan følges, da fælleds Vel saavel for Herskabet som bønder, udfordres al muelig Virksomhed i disse Tilfælde, saa bliver dette Arbeide at forrette til sine rette og beqvemme Tider uden Hensigt til visse Dage hvorfor fastsættes:

at der i den Uge i hvilket saadan Arbeide forrettes ingen Dage til andet Hoverie fordres maa, med mindre til hiint Arbeide ikke i en Uge er brugt saa mange Dage ellers til Hoveriet Ugentlig i ovenanførte Aars Tider er bestemt. Ligesaa fastsættes at de Gang og  Spanddage som er i det løbende Aar bruges ikke i det følgende Aar maa fordres som Restance, men derimod hvad Dage som Spand og Gangdage ved et Arbeide maatte overskydes kan til et andet fornødent Arbeide anvendes. I øvrigt bliver med det Arbeide og de Kjørsleler som ikke henhøre under det ugentlige og heri bestemte hoveri men som  bønderne ifølge de kongelige Anordninger paalægges at forrette, saasom Reparation ved Kirker og Skoler, ved Veienes Istandsættelse og Vedligeholdelse saavel paa som udenfor Godset; ved bøndermarkers Inddeling i Kaabler og Gaardes Udfløtning paa Godset, Aaers og Bækkes Oprensning, alleslags Konge-Reiser, at afgive bud til Klap Jagter efter Ræve, samt at transportere deres Landgilde i alle Dele Anordningsmæssig at forholdes og omgaaes. Ligeledes forpligtes bønderne i de Tilfælde, som Gud forbyde, at Hovedgaarden ved ulykkelig Ildsvaade eller andre Tilfælde skulde blive ødelagt eller tage betydelig Skade, med Agt og Arbeide at bidrage til sammes Opbyggelse; hvilken Forpligtigelse og skal være gjældende i Henseende til de paa Godset værende bøndergaarde om nogen af disse ved ulykkelig Tilfælde enten skulde afbrænde eller vorde øde.

Endelig skal det paaligge bønderne at afgive det Arbeide som udfordres til bønder Godsets Vedligeholdelse og de bønders Gaardes Avling hvor beboerne formedelst  særdeles Omstændigheder og Uheld ere satte ud af Stand til at kunne bestride deres Gaardes Drift.

Jomfruens Egede d. 29. April 1793

                                                                                                                                                                        C. F. Holstein


Den os af vores Herskab foreslagne Forening bliver af os undertegnede Hoverigjørende bønder frivillig indgaaet og bekræftet saadant med vore Hænders Underskrift.

Taagerup
Lars L.N.S. Nielsen, Jørgen I.S.S. Sørensen, Rasmus R.N.S. Nielsen

Druestrup
Niels N.P.S. Pedersen, Niels N.I.S. Jensen, Lars L.A.S. Andersen

Viverup
Peder P.N.S. Nielsen, Hans H.O.S. Olsen

Aas
Niels N.N.S. Nielsen, Hans H.I.S. Jensen, Jens I.A.S. Andersen

Atterup
Rasmus R.P.S. Pedersen, Peder P.H.S. Hansen, Christian Jørgensen, Rasmus R.I.S. Jensen, Povel P.I.S. Jensen

Hejede
Jørgen J.H.S. Hansen

Faxøe
Lars L.N.S. Nielsen, Povel P.I.S. Jensen

Houbye
Hans H.C.S. Christensen

Jyderup
Hans H.P.S. Pedersen

Frenderup
Lars L.A.S Andersen, Ole O.S.S. Sørensen, Hans H.M.S. Mortensen, Anders A.N.S. Nielsen, Peder Henningsen, Hendrik H.P.S. Pedersen, Lars Pedersens gaard ubesat.

Babberup
Niels N.K.S Knudsen, Jens I.N.S. Nielsen, Niels N.H.S. Hansen, Lars L.N.S. Nielsen, Peder P.H.S. Hansen, Nicolai N.H.S. Hansen, Rasmus R.N.S. Nielsen, Ole O.P.S. Pedersen.

Jenstrup
Peder P.N.S. Nielsen, Jens I.C.S. Christensen

Dalbye
Hans H.C.S. Christophersen, den ene Gaard i Dalbye ubesat.

Rode
Peder P.O.S. Olsen, Peder P.E.S. Eriksen, Hans H.P.S Pedersen, Rasmus R.L.S. Larsen, Nicolai N.N.S. Nielsen,

Forestaaende Forening er i Retten lagt paa Jomfruens Egede Birketing Mandag den 2. November 1795 og af Jomfruens Egede Godses bønder frivilligt indgaaet og underskreve, det bliver herved attesteret

                                                                    Jomfruens Egede Birketing datum ut supra

                                                                                                                                                (sign) Bergen

Uagtet jeg ved mit Fæstebrev haver indgaaet at forrette Hoveriet efter forestaaende Forening saa underskriver jeg samme til videre bekræftelse.

                                                                                                                                                   Niels N.C.S. Clausen  (fæster af Snedkergaarden i Dalby fra 1796)

Ligeledes vedtager og underskriver jeg foranstående Forening som Regel hvorefter Hoveriet af mig for Fremtiden skal forvaltes med den Tilsætning at i Tilfælde af ulykkelig Ildsvaade ved Hovedgaarden skal det Arbeide som jeg til saadanne afbrændte Bygningers Istandsættelse bliver pligtig at forrette, i ethvert Tilfælde bestemmes af Amtmanden og Landvæsens Commisarierne i Forhold til den Skade der maate være skeedt.

                                                                        Jomfruens Egede d: 7 Septbr. 1796

                                                                                                                                                     Peder P.L.S. Larsen
                                                                                                                                                     Gaardmand af Hejede


Ved min Nærværelse paa Jomfruens Egede fremkom strax Gaardmand Niels Clausen af Dalbye og erklærede, at han intet havde mod Foreningen at erindre og forlangte at maate underskrive den, saavel som de øvrige af Godsets bønder, hvilket ogsaa blev ham tilladt; og efterat jeg havde anvendt 2de Dage paa de anbefalede locale Undersøgelser til Hoveriets bestemmelser, kom ligeledes Gaardmand Peder Larsen af Hejede Bye og forlangte at modtage og underskrive Foreningen for ikke af hans Hosbond at ansees for at være stridig og derved at paadrage sig hans Mishag, at disse to Mænds Underskrift altsaa saaledes i min Overværelse er skeedt uden Tvang og uden mindste Overtalelse, det bevidnes herved af

                                                                    Faxøe d: 7 Septbr 1796

                                                                                                                                                    (sign) Salmer
                                                                                                                                                     Kapitain og Landinspecteur
                                                                                                                                                      samt medlem af Hoveri Kommisionen

Til toppen

Til forsiden