Kielstrupgaarden.

Oplysningerne om Kielstrupgården er bl. andet baseret på materiale udarbejdet af Leif Pedersen, Løvhøjen 4, 4690 Haslev.

Kielstrupgård      

 Udsnit af kort over Præstø Amt fra 1871.

 Som det fremgår, lå Kielstrupgården mellem landsbyerne Jenstrup og Taagerup.

 Kielstrupgård var det, man i gamle dage kalder en enestegård. Det vil sige,  at jordtilliggendet ikke indgår i noget landsbyfællesskab. Jorden kan derfor dyrkes mere hensigtsmæssigt. Gården havde et jordareal på 100-120 tønder land.

I matriklen fra 1688 er hartkornet ansat til 12 - 6 - 3 - 0  med 52,3 tønder dyrket land. Desuden hører der til gården det skovvænge, som i dag kaldes Egevænge. På gårdens jord findes også et par småhuse, hvor der bor nogle familier. Kielstrupmarken grænser i sin tid bl. a. op til Jenstrup bys marker.

Efter 1867 bliver Kielstrupgård lagt under den nærliggende gård "Røde Huus". På dele af Kielstrupgårdens jorder har vinfabrikken Heering i dag kirsebærplantager. Jordene på egnen er nemlig særdeles velegnede til kirsebærdyrkning. Det var man allerede klar over for mere end 200 år siden.

Både Oluf og Affuense optrådte jævnligt som fadder.

Fremgår som fæster af skattelisten i 1663 og i 1673 med 2 karle og 2 piger.

Fremgår af matriklen i både 1664 og 1680.

I 1677 nævnes han i kvæg og ildstedsskatten med: 6 ildsteder, 8 heste og 5 køer, og han må betale 3 rd 4 mk og 8 sk i skat.

I 1681 nævnes Laurits Ollesen, Ingeborg Hendrichsdatter og Ellen Mogensdatter som tjenende på gården.

Lidt bemærkelsesværdigt, Hans døde i januar 1739, og den 25. marts 1739 udstedes fæstebrev på gården til Hans Pedersen Jordhøj, så kunne enken jo gifte sig eller flytte, hun valgte at gifte sig den 12. august 1739.

Selve boopgørelsen efter Niels Rasmussen var en langstrakt affære, der vidner om et stort og rigt bo, først den 6. marts 1770 kunne opgørelsen afsluttes.

Året efter i januar 1779 giftede enken sig med Lars Pedersen, der overtog fæstet.

Fæstebrevet dateret 31. december 1833 til Christian Olsen af Bregentved, den såkaldte Kielstrupgård, som Peder Larsen godvilligt har frasagt sig.

Christian var gift med Ane Nielsdatter fra Vester Egede.

Christian og Ane fik ingen børn.

Når man så fortsatte hen til, hvor vejen førte ind i Herregårdsmarken, og var lukket med et led, lå tømrer Nielses hus til højre for vejen lige indenfor, d. v. s. før leddet. Han vandrede rundt med sin glarkiste og kom vist tit, meget tit sent hjem. Meget nær ved dette led lå i sin tid Kjelstrupgården, hvor manden hængte sig og blev begravet under kirkemuren ude fra kirkebakken for at komme den indviede jord så nær som muligt, ikke des mindre gik han igen. Mangen en nat, når Niels kom hjem, så han Kjelstrupmanden, Chr. Olsen, vandre hvileløs omkring inde på marken, men han havde jo kendt ham i levende live og var ikke bange for ham, som heller aldrig gjorde ham noget. Følgende historie har jeg selv hørt ham fortælle i butikken, formodentlig har jeg lyttet med stive øjne. På venstre side af Jenstrupvejen tæt syd for byen ved det nordøstre hjørne af præstemarken var der mellem hegnet og vejen et lille vandhul, og en nat, da Tømrer-Niels vandrede hjem med sin glarkiste på ryggen, så han en ridder i panser og plade, der i det samme sank ned i vandhullet.