Turebyholm
| Til forsiden | Til Tureby Sogn |
Turebyholms historie kan føres tilbage til 1370, hvor det nævnes i Roskilde bispens jordebog.
Nedenstående godset ejere gennem tiden på grundlag af oplysninger i Arne Majvangs bog Tureby sognets historie.
Fra ca 1300 til reformationen i 1536 hørte Turebygaard under Roskilde bispestol.
1500 til 1536 Lensmand Mads Eriksen Bølle
Fra 1536 til 1604 hørte Turebygaard under kronen.
1536 til 1539 Lensmand Mads Eriksen, på trods af at Mads Eriksen havde holdt på den forkerte part under reformationen, fik han lov til at vende tilbage til Turebygaard og forsatte som lensmand til sin død i 1539, hvor lenet overgik til sønnen Erik Bølle.
1539 til 1556 Lensmand Erik Bølle, Erik Bølle blev i 1541 indvalgt i rigsrådet, og i 1548 ledsagede han hertug Frederik på en rejse til Norge. I 1555 døde Erik Bølles hustru, og i den forbindelse måtte han afgivet Turebyholm.
1556 til 1580 Lensmand Peder Bille, Peder Bille blev i 1556 indvalgt i rigsrådet, og i 1558 rejste han til Moskva for kongen. I 1563 blev han udnævnt til krigskommisær på togtet til Sverrige. Peder Bille døde i 1580, hvor lenet overgik til sønnen Oluf Bille.
1580 til 1588 Lensmand Oluf Bille, i Oluf Billes tid blev der opført et nyt hus til beboelse for lensmændene, idet gården bygninger ikke var blevet vedligeholdt. Huset blev opført i bindingsværk med tømmer hugget i de nærliggende skove. I 1588 blev Oluf Bille lensmand for Abrahamstrup len og afstod Turebyholm.
1588 til 1592 Lensmand Jørgen Ernst Worm, da han fik lenet i 1588 fik han det afgiftsfrit, men ved fornyelsen i 1591 skulle han fremover svarer 300 rigsdaler årligt i afgift, samme år blev han afskediget fra hoftjeneste som kammerjunker. Han døde i 159
1592 til 1596 Jørgen Rosenkrantz, Jørgen Rosenkrantz nåede ikke at opholde sig meget på Turebyholm inden hans død i 1596-
1596 til 1601 Steen Bille, Steen Bille stod Christian den 4. meget nær, og måtte levere mange ydelser fra Turebyholm i forbindelse med kroningsfestlighederne i 1596. Styrelsen af Tureby len havde ikke hans store interesse, og i 1601 fik han i stedet Tronhjems len i Norge.
1601 til 1604 Mogens Gjøe, Mogens Gjøe sad kun i kort tid på Turebyholm, men i en meget udgiftskrævende periode, dels måtte han holde tropper rede til indsættelse mod Sverrige, dels måtte han befordre gesandter til kongen. Mogens Gjøe var den sidste lensmand på Turebyholm, og i 1604 fik han Sæbygårds len.
1604 til 1718 Turebyholm i privat eje.
1604 til 1611 Henrik Gjøe. Da Henrik Gjøe overtog Turebyholm blev det opgjort, hvor meget gods, der hørte til Turebygård, der var ialt 107 gårde, 21 huse samt 12 gårdsæder og 3 vandmøller, der svarede afgift til Turebygård. Selve gården var i yderst ringe stand, idet bygningerne kun vurderedes til 300 rigsdaler. I maj 1611 blev Henrik Gjøe sendt til Sverige for at deltage i krigen, han døde i Calmar af sygdom i 1611.
1611 til 1620 Enken Birgitte Brahe, Birgitte Brahe boede på Turebyholm indtil hun døde i 1620, hvor sønnen Otte Gjøe overtog Turebyholm.
1620 til 1642 Otte Gjøe, Otte Gjøe blev i 1632 gift med Birgitte Thott. De fik ingen børn, og Otte Gjøe´s tid på Turebyholm blev en hel del præget af et dårligt helbred efter de hårde strabadser, han oplevede under krigen mod Sverige. Han døde på Turebyholm i 1642.
1642 til 1662 Enken Birgitte Thott. Birgitte Thott drev Turebyholm videre efter mandens død. I 1658 blev Tureby plyndret af svenskerne, i den forbindelse havde Birgitte taget ophold i Sorø, hvor hun blev til sin død i 1662.
1662 til 1667 I denne periode var det Otoe Gjøe og Birgitte Thott´s slægtninge, der drev godset, Henrik og Falk Gjøe og Henrik Thott.
At svenskernes plyndring havde været alvorlig ses af matriklen af 1664, om Tureby mølle hedder det: er i denne krigstid bleven øde, så den ikke med mange penge kan forfærdiges. Om Turebygård bemærkes det: eftersom gården i forrige besværlige krigstider ved hård indkvartering, som blev ruineret, at ingen indkomst af den kan formodes og vanskelig at bringe på fode igen formedelst fæ og kvæg er slet borte, og bønderne forarmede, som avlingen skulle drive.
1667 til 1674 Peter Reetz. Peter Reetz købte i 1667 gården, han var i 1660 blevet udnævnt til rigets kansler og dermed en af de mægtigste mænd. Da han overtog Turebyholm viste han stor interesse for at bringe gården på fode igen, selv om hans tiltag med at nedlægge de sidste 10 gårde i Tureby og genopføre dem i Nyby ikke vakte begejstring hos gårdbeboerne, men som han sagde, i kan stadig se Tureby kirke.
Peter døde i 1674 og blev begravet i København.
1674 til 1702 Enken Anna Ramel. Efter Peters død sad enken tilbage med en gæld på 96.000 rigsdaler. I 1697 går det yderligere galt, idet en brand lægger hele avlsgården øde.
Anna døde i 1702 på Turebyholm.
1702 til 1707 Tage Thott. Peter og Anna´s datter Petra Sophia Reetz var i 1796 blevet gift med Tage Thott. Efter Anna´s død overtager Tage Thott Turebyholm efter at have købt de øvrige arvinger ud.
Tage døde allerede i 1707, hvorefter enken sad tilbage med gården.
1707 til 1718 Petra Sophie Reetz. Det var meget trange tider for enken i de første år, men der kom åbenbart styr på tingene, for de sidste år gav godset en nettoindtægt på 5713 rigsdaler. I 1718 mageskiftede Petra med kronen, således at kronen overtog Turebyholm og hun Næsbyholm og Bavelsesgård.
1718 til 1747 Turebyholm som ryttergods.
Under Christian den 5. blev krongodset udlagt til underhold af rytterregimenterne, også Frederik den 4, der besteg tronen i 1699 lagde stor vægt på rytteriet, men på grund af pengemangel i 1715 blev meget ryttergods solgt, og rytteriet blev i stedet lagt ud på kongelige ladegårde, hvis jorde blev udlagt til græs til rytternes heste.
1718 til 1730 Frederik den 4.
I maj 1720 rykkede de første 4 kompagnier ind på Turebyholm, senere fulgte endnu et. Tureby sogn havde på det tidspunkt omkring 300 indbygger, lige så mange, som der nu rykkede ind på Turebyholm, så det har været en stor omvæltning for sognets beboer.
1730 til 1747 Christian den 6. havde ikke samme interesse i rytteriet, det blev reduceret og samlet i Nordsjælland, og i 1732 rykkede de sidste ryttere ud af Turebyholm.
I den efterfølgende periode blev Turebyholm drevet af forpagtere, der skulle have gårdens drift igang igen efter ryttertiden.
1747 Turebyholm i Moltke slægtens eje.
1747 til 1792
I 1747 købte Geheimeråd og over hofmarskal Adam Gotlib Moltke Turebyholm for 33.420 daler, og dermed startede en helt ny epoke , både for Turebyholm og for fæstebønderne.
Allerede i 1750 påbegyndtes nedbrydningen af de udslidte bygninger, og tømmeret herfra blev brugt til ombygning og reparation af bøndergårdene, og i løbet af de følgende år blev nye bygninger opført.
Moltke var stærkt optaget af fæstebøndernes vilkår, og han var en stærk drivkraft i forbedringen af deres forhold.
A. G. Moltke døde i 1792 og blev efterfulgt af sønnen Joachim Godske Moltke.
1792 til 1818 J. G. Moltke blev i 1808 ordenskansler og efter statsbankerotten i 1813 geheimestatsminister, J. G. Moltke var med til at gennemfører forordningen om fællesskabets ophævelse, og de fleste byer på grevskabet blev udskiftet i hans tid.
J. G. Moltke døde i 1818 og efterfulgtes af sønnen Adam Wilhelm Moltke.
1818 til 1864 A. W. Molkte blev i 1831 finansminister, i 1841 præsident for rentekammeret og det var under hans forsæde, at regeringens grundlovsforslag fremkom.
Det var i hans tid, at arvefæstet blev gennemført. A. W. Moltke døde på Bregentved i 1864 og efterfulgtes af sønnen Frederik Georg Moltke.
1864 til 1875 F. G. Moltke flyttede ind på Bregentved efter faderens død og indført betydelige forbedringer, det var i hans tid, at de første fæstegårde blev solgt til selveje. Han døde på Bregentved i 1875 og efterfulgtes af sønnen Frederik Christian Moltke.
1875 til 1936 F. C. Moltke var født på Turebyholm, efter faderens død i 1875 blev godset i en kortere periode styret af etatsråd Kock og højesteretsadvokat Liebe, men fra hans 25. år overtog hans selv styret af grevskabet, der hørte til landets største.
Hans store samfundsinteresse bevirkede, at han tidligt fik betydelige tillidserhverv, og i 1894 blev han indvalgt i landstinget.
I hans tid skete udstykningen af hovedgårdenes jorde og frasalget af fæstegårdene, og dermed sluttede en epoke i landbrugets historie.
Turebyholm er forsat i Moltke slægtens eje.
| Til toppen | Til forsiden | Til Tureby Sogn |