Matrikel 1. 

Dalby

Mange er de folio-ark, som man finder i arkiverne, og som Schousboe har skrevet på med sin meget smukke og kunstfærdige håndskrift. Og bag ved mange af ordene mærker man det dybe suk fra et menneske, der er i nød.

Efterhånden voksede Schousboes børn til, og da han i 1796 konfir­merer sin yngste datter, skriver han: »Herrens navn være lovet, som har ladet mig opleve denne dag at confirmere af 10 børn de 7. Tvende e'r døde små, den ældste er confirmeret af provst Hamer i Lille Nestved, eftersom han gik i Herlufsholm skole.«

At det ikke altid var let at modtage børnene til konfirmandforbere­delse, ser vi af et brev 8. februar 1800 til biskop Balle; det fortæller, at der var adskillige af de konfirmander, der skulle konfirmeres til næste påske, hvis kundskaber var så svage, at han ikke turde antage dem uden bispens tilladelse. En forældreløs pige havde gået tre vintre, og en for­ældreløs dreng samt en fattig indsidders sØn havde begge gået to vintre. Disse tre kunne læse »skikkelig i bog«. De kunne også katekismussen »nogenledes godt«, men intet af lærebogen. Videre hedder det: »Jeg lod dem rigtignok begynde derpå i efteråret, men de haver intet lært, thi den forrige vinter tjente de uden løn for at kunne gå noget i skole. I vinter derimod haver de måttet tage ordentlig tjeneste, og skolen er bleven aldeles forsømt, så de slet ikke er blevne bedre, end de var tilforn.« Hr. Brandt forudså, at selvom de skulle gå flere år, ville det ikke blive bedre, idet mangel på understØttelse ikke tillod dem nogen skolegang.

Desuden var der en dreng, som han var endnu mere i tvivl om. For­ældrene, som var betlere, døde i hans barndom. Selv betlede han, indtil han var så stor, at han kunne tjene. »Og således har han gået hen indtil nu, og da han er 22 år, uden at lære noget,« skrev Brandt. Sidste vinter skulle han have været soldat, men da han ikke var konfirmeret, blev det pålagt ham af sessionen, at han skulle konfirmeres næste gang. Siden havde han gået lidt i skole, og hr. Brandt havde selv læst med ham om aftenen, men alligevel kunne han ikke rigtig ”læse i bog”

Pastor Markussens indberetning i 1842 ligger på linie med pastor Luplaus og lyder således :” Præstegården består af 4 sammenbyggede længer. Imod nord ligger et gammelt stuehus på 24 fag, hvis vigtigste værelser ligger på solsiden. Det er forøget med 2 udbygninger mod nord, hver på 4 fag og med to værelser, som er indrettede i den nordre ende af den til stuehuset stødende østre udhuslænge. På den måde fåes unæg­teligr overflødig og bequemt indrettet beboelseslejlighed, samt forråds­kamre, men dette stuehus er som anført gammelt og udfordrer virkelige reparationer. «

»Af bedre beskaffenhed er et par udlænger, der tilsammen udgør om­trent 60 fag hus. De er nyopførte for henimod 60 år siden af daværende præst Schousboe på egen bekostning. De er beregnede på præstegårdens forrige store avlling og afgiver derfor nu så overflødig plads, at de ikke alene rigelig rummer al gårdens avl af sæd og hø; men også et lige så stort kvantum af tiendesæd. Præstegården er assureret for 5610 rigsdaler i brandcassen.«

Fru Lindhard fortæller om pastor Markussens konfirmandtimer, at mandag morgen sad drengene på een bænk og pigerne på en anden, og præsten sad i sin armstol, så han kunne overse begge rækkerne. Så skulle de, der havde været i kirke om sØndagen, rejse sig, og de fik spørgs­målet: »Hvad prædikede jeg om i går?« Derefter skulle de fortælle prædikenens indhold. Pastor Markussens prædikener var godt opdelte. Derefter skulle de, der ikke havde været i kirke, rejse sig, og fik spørgs­målet: »Hvorfor var du ikke i kirke i går?« De gav forskellige grunde. Hvis nogle angav grunden, at de var ude at tjene, sagde Markussen: »Hils din husbond og sig, at jeg gerne ser, du får lov at komme i kirke.«

Præstø, Fakse, Sønder Dalby, Dalby By, 9 Præstegaarden, 11, FT-1860, D5947
Navn:            Alder:            Civilstand:    Stilling i husstanden:          Erhverv:        Fødested:
Emil Anton Conrad Olsen  54                  Gift               Sognepræst. Huusfader                            Kjøbenhavn
Anna Markussen født Rosing                  45                  Enke              Præste Enke                        Jyllinge Sogn
Ingeborg Marie Sofie Astrup                   35                  Ugift             Huusjomfru                        Lydersløv Sogn
Kirsten Andersen               25                  Ugift             Tjenestefolk                        Her i Sognet [Dalby]
Ane Sofie Hansen              31                  Ugift             Tjenestefolk                        Ulse Sogn
Ane Sofie Frederiksen        13                  Ugift             Tjenestefolk                        Her i Sognet [Dalby]
Jens Larsen   17                  Ugift             Tjenestefolk                        Ulse Sogn

Pastor Münster kom til Dalby-Tureby som en afgjort missionspræst, og hele hans gerning lå på denne linie. Han havde svært ved at forlige sig med folkekirken og ønskede, at der skulle øves kirketugt, hvad der bragte ham mange vanskeligheder. Münster stod urokkeligt fast på sine meninger. Havde han taget et standpunkt, lod han sig ikke rokke derfra. Han var klar og aktuel i sine prædikener. En nytårsdag holdt han en revy over sognets liv, da han betragtede denne dag som en rent bor­gerlig dag, og han udtalte ønsket om, at Jordemoderstræde (nu Bavne­stræde) helst skulle blive farbar for andet end flyvemaskiner.