Chr. 5´s matrikel af 1680 var et skattegrundlag, der sikrede staten en skatteindtægt af landbrugsjorden.
Matriklen
skulle erstattede 1662/1664 matriklerne, hvor landbrugets
skattehartkorn var ansat ud fra fæstegårdenes landgildeafgifter.
For
hver tønde hartkorn skulle hver jordbruger betale 4 mark i skat. Hvis
en fæster undlod at betale skulle ejeren (godsejeren) lægge ud, så
staten var sikker på at få sine penge.
Hartkorn var en vurdering af jordens ydeevne, en ejendom på 1 tønde
hartkorn, var således en ejendom, som kunne svare en fæsteafgift på 1 tønde byg
eller rug, og som i tilgift skulle betale en skat på 4 mark til staten.
Matriklen fra 1662/1664 byggede på det landgilde fæstebonden betalte til godsejeren i fæsteafgift. Det uretfærdige i denne
vurderingsmåde var imidlertid, at der var stor forskel fra gods til
gods for, hvor meget man skulle betale til jordejeren, så dem der
betalte en høj fæsteafgift også kom til at betale en høj skat, uanset
om det var en god eller dårlig jord, der var til fæstegården.
Med matriklen af 1680 skete der dels en reel opmåling af jorden og samtidig en vurdering af jordens ydeevne.
Opgaven
med at finde et fælles, retfærdigt vurderingssystem og få vurderingerne
udført blev i 1680 givet til adelsmanden Knud Tohtt på Gavnø.
Måleenheden 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album.
Matriklen er afskrift af film fra Rigsarkivet, med tilføjelser fra Hovedmatriklen i 1690.