Kroen
Dalby
Oprindelsen til Dalby kro er meget usikker, idet der ikke er et jordtilliggende, der gør, at jeg kan følge gården.
Det
er imidlertid min formodning, at oprindelsen må være Universitets gård,
der i 1664 var smedie, men det er kun en antagelse, der ikke kan
dokumenteres.
I matriklen i 1664 er den angivet som Københavns Universitet, Niels Smed husmand, afgift 1 rd.
I matriklen i 1680 er den angivet som Universitetet, fæsteren Anders Hansen Smed, gårdens hartkorn 1 - 1 - 3 - 0.
Der
må nødvendigvis have været et jordtilliggende til krogården, og dette
er det eneste, der passer ind i billedet, idet krogårdens
jordtilliggende blev øget med jorden fra en øde gård i Viverup under
Hans Nielsen omkring 1742.
| Fæstere på gården | |
| Niels Pedersen Smed | før 1660 til 1671 |
| Peder Hansen | 1671 til 1676 |
| Anders Hansen Smd | 1676 til 1687 |
| Ukendt | 1687 til 1709 |
| Jørgen Olsen | 1709 til 1742 |
| Hans Nielsen | 1742 til 1772 |
| Christen Dyrlund | 1772 til 1783 |
| Johan Jørgen Heintorff | 1785 til 1793 |
| Johann Callies | 1801 |
| Enken Margrethe Nielsdatter | 1801 til 1815 |
| Anders Nielsen | 1815 til 1830 |
Niels Pedersen Smed.
Født 1584 død 1671
Fæster før 1660 til 1671
Niels fremgår som fadder i kirkebogen i perioden 1661 til 1663
Han fremgår ligeledes af skattelisterne i 1663 og 1664.
I 1670 døde Inger Niels Smeds 70 år gammel og i 1671 døde Niels Pedersen Smed 87 år.
Peder Hansen.
Født
Fæster 1671 til 1676
Der er formodentlig tale om samme Peder Hansen, der havde gård nr. 5 i Tureby indtil 1670.
Peder
fremgår af skattelisten i 1673, han nævnes ligeledes i kirkebogen som
fadder i perioden 1671 til 1675, ud over dette fremgår han ikke.
Anders Hansen Smed.
Født 1637 død 1710
Fæster 1676 til 1687
Anders fremgår af kirkebogen som fadder fra 1677. Han var gift med Ane, og i 1679 fik de sønnen Peder.
Ane nævnes ofte som gudmoder frem til 1687.
Han fremgår af matriklen i 1680 og 1690, han nævnes ligeledes i skattelisten i 1681
Omkring 1687 flytter han til Rohde, hvor han døde i 1710.
Ukendt.
Det kan ikke afgøres, hvem der var fæster i perioden 1690 til 1709
Jørgen Olsen.
Født 1685 død 1742
Fæster 1709 til 1742
Den
11. dec. 1709 blev en ungkarl af Dalby Jørgen Olufsen Snedker trolovet
til Laurs Olufsens datter ved navn Karen Laursdatter af Kielstrup.
Jørgen fremgår af skattelisterne i 1710 og 1713.
I 1725 døde Jørgen Olsen Snedkers kone Karen Laursdatter 38 år.
I 1726 blev Jørgen Olsen snedker af Dalby trolovet til Jep Rasmussens datter Johanne i Karise.
Jørgen døde i 1742, hvorefter enken giftede sig med efterfølgeren.
Hans Nielsen.
Født 1711 død 1772
Fæster 1742 til 1772
I 1742 blev ungkarl fra Bregentved Hans Nielsen trolovet til salige Jørgen Olsen snedkers enke Johanne Ibsdatter fra Dalby.
Ifølge
Bregentveds jordebog i 1750 driver Hans jorden på en ødegård i Viverup
( gård nr. 5 i Viverup), denne jord må være blevet tillagt gården
omkring 1742.
Majvang fortæller:
På grund af Dalby bys beliggenhed var det naturligt, at grev A. G. Moltke
fik krobevilling til en gård i Dalby, og derved undgik man også, at folk sad og
drak i smug og brændte brændevin i hjemmene.
5. maj 1750
meddeler Fr. 5., at greve Molke »må herefter holde et kro og værtshus, hvor de
rejsende såvelsom andre med behøvende logementer samt spise og drikkevarer til
nødtørftighed og for en billig betaling kan blive betjente, så må det og være
kroholderen tilladt der ved stedet at brygge øl og brændevin til værtshusets
fornødenhed«, imod at der svares 6 rigsd. til KgI. kasse. »I øvrigt holder han
dette kro udi forsvarlig stand vedlige, og dermed udi alle måder efter loven
samt de om krohold på landet allerede udgangne eller herefter udgivne forordninger,
så at kroen ikke til noget fylderi og tidsspilde for bonden eller andre vorder
misbrugt, såfremt dette privilegium ikke ellers derved skal være forbrudt og
aldeles ophævet«.
I 1767 forpligtes han til at tage brændevin fra
nærmeste købstad, hvis han vil undgå at betale afgift.
Der var mange bønder, der gik til Dalby kro, hvor den forrige gårdmannd i Dalby, Hans Nielsen, var kromand.
Det skete ofte, når mændene inden kirkegangen om
søndagen spændte fra i kroen, gik derind for at få sig en tår, og de var nok
ikke alle ædru, når de mødtes i kirken. Ja, de ældre har også fortalt, at
Borup-mændene slog et slag om ad kroen, når de skulle hjem fra overdrevet, og
resultatet blev ofte, at hesten kom hjem inden manden, da den havde fået
hjemlængsel, og man vidste besked derhjemme.
Kilde: OE-1771
Mandens navn: Hans
Nielsen Mandens erhverv: Fæstebonde
privil. Kromand
Mandens alder: 61
Mandens civilstand: Gift
Mandens nr. ægteskab:
1 Mand død (ja/nej): Nej
Hustru død (ja(nej):
Nej Hustrus alder: 63
Hustrus civilstand:
Gift Hustrus nr. ægteskab: 2
Sogn: Sønder Dalby
Herred: Fakse
Amt: Præstø
Stednavn: 1
Hans Nielsen døde i 1772, 61 år gammel
Johanne Ibsdatter døde i 1783 74 år gammel.
Christen Dyrlund.
Født 1750 død 1783
Kromand fra 1772 til 1783
Christen var søn af Niels Christophersen Dyrlund kromand i Uggerløse.
Han blev gift i 1773 i Sønder Dalby med Margrethe Elisabeth Nielsdatter, datter af gårdfæster Niels Nielsen i Haslev.
Christen og Margrethe fik 9 børn i perioden 1773 til 1784.
Christen
døde allerede i 1783, kun 32 år gammel, formentlig døde han af kopper,
i hvert fald døde en af hans sønner 8 dage senere, hvor dødsårsagen
angives til kopper.
Johan Jørgen Heintorff.
Født 1753 død 1793
Kromand fra 1785 til 1793
Johan kom fra Køge, han giftede sig i 1785 med enken.
Majvang beretter:
Deres bryllup stod med pomt og pragt i Dalby kirke
15. april 1785. Heintorff fæster 25. april 1785 den privilegerede kro i Dalby
samt den jord, som er henlagt dertil fra Viverup med hartkorn 6 td. 1 fj. 2 alb. samt 2 alb. skov. I indfæstning betales 300 rigsd., i smårædsel: 1 lam, 2 gæs, 2 par høns, i
kroholdsafgift 10 rigsd., deraf de 6 til kg!. kasse. Desuden forpligtes han til
at yde årlig en Københavnsrejse med bespændt vogn samt nogle korte rejser med
et par forspandsheste. Han får derimod det sædvanlige gærdsel af Bregentveds 2
bønder i Viverup, da de holder nogle af kroens gærder ved lige på Viverup
overdrev og andre imellem Dalby og Viverup byers Tvingbjergmark.
Fæstebrevets første punkt lyder: »Fæsteren ægter
(som nu og er sket) afgangne Dyrlunds enke, og antager sig hendes og den
afdødes børn som en fader og ellers tilligemed moderen opfylder hendes forpligtelser
i samfrændeskiftet.« Og der gives ham den forsikring at om han i ægteskab selv
avler sønner, skal de ligesom formandens være fritagne for at pleje føde stavn.
Altså fri for stavnsbåndet. Og da han får hjælp til bygfæld og besætningen,
hvad der anslås til 84 rigsd. 1 mark, skal han tilsvare dette, når han dør
eller afstår stedet. Og ellers være medlem af Bregentveds brandforening.
Heintorff var en mand med et hidsigt sind, og derfor blev der mange
tumulter på kroen i hans tid. Vi vil nævne et par træk.
Kromanden havde sin private brændevinsflaske stående i huset. Den 4.november
1788 syntes han, at der var gået svind i flasken. Han beskyldte bryggerspigen Kirsten Nielsdatter for at have drukket af hans
private brændevinsflaske, men hun nægtede det. Han for ind på hende, tilføjede
hende voldsomme slag med sin pisk, og han beskyldte hende for at være tyv,
tyvekvinde og tyvemær og truede hende på livet. Og da hun ville løbe ud i
gården, trak han hende ind i stuen, og hun løb så igennem køkkenet, mens blodet
løb, således i hovedet, at de næppe kunne kende hendes ansigt. I stedet for at forbinde hende fulgte han bagefter og
ville tilføje hende flere hug.
Hun var nu syg og trangbrystet, og hun måtte tage
hjem til hendes forældre i Haslev, hvor hun nu fik føde og pleje. Han forsvarer
sig i retten med, at pigen var studs og forsømmelig, og der var fundet en
sølvske i hendes kiste, som var hans, han mener, at straffen derfor må
formildes.
Han idømmes en bøde på 28 rigsd. 5 mk. 8 skill. I
begyndelsen af 1790 kommer de for at hente pengene men han møder dem med
grovheder og »bad djævelen brække og knække dem. og slog i bordet og ville vise
dem ud af stuen under megen larm og støj.« Han har ikke penge, men de får 1
bryggers-kobberkedel og 1 sølvspiseske med navnetrækket P. N. i dobbelt træk.
Allerede den 9. januar 1789 er det galt igen. Flere af Bregentveds godses
bønder fra omegnen og ungkarle derfra sad og drak øl og brændevin og spillede
kort til 11 aften. Da de skulle gå, slog kromanden landsoldat Rasmus Pedersen,
Kæderup, først med den bagvendte hånd på øret 4 á 6 gange. Dernæst med næverne,
hentede sin ridepisk og kastede ham til jorden og slog ham både med den tykke
og tynde ende i hovedet og på ryg og arme. De sloges, og kromanden stødte ham
med sin pande i hovedet. Andre ville skille dem ad. Kromanden kunne ikke finde
sin pisk nu og kaldte Rasmus P. for en tyveknægt og pudsede sine 2 hunde på
Rasmus P., hvis tøj blev revet i stykker. Årsagen var, at da de om aftenen
skulle betale de våde varer, tabte Rasmus P. 7 á 8
skill. som han ville samle op, men kromanden begyndte da at slå ham. Dette
slagsmål takseres til 20 rigsd. i bødeJohan og Margrethe fik 4 børn i perioden 1786 til 1792.
Præstø, Fakse, Sønder Dalby, Dalbye Bye, , , FT-1787, C4349
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Fødested:
Johann Jørgen Heintorff 33
Gift Hosbonden Kroemand og Gaardfæster, uden Bondestanden dalby kro
Margrethe Elisabeth Dyrlund 33 Gift Madmoder
Hans Jørgen Dyrlund 14
Ugift Børn af konens 1ste Ægteskab
Else Maria Dyrlund 12
Ugift Børn af konens 1ste Ægteskab
Jens Dyrlund 5 Ugift
Børn af konens 1ste Ægteskab
Christine Johanne Dyrlund 4
Ugift Børn af konens 1ste Ægteskab
Christen Henrich Heintorff 2
Ugift Børn af sidste Ægteskab
Jørgen Klausen 44
Enkemand Tjenestefolk
Ellen Nielsdatter 23
Ugift Tjenestefolk
Margrete Madsdatter 31
Ugift Tjenestefolk
Hans Bentsen 26 Ugift
Tjenestefolk
Sørren Jacobsen 17
Ugift Tjenestefolk
Pauline Dorothea Monefeldt 54 Enke Madmoder Skowr.-Enke lever af Enke
Kassen
Anne Margretha Monefeldt 22
Ugift Døtre af 1ste Ægteskab
Julianna Maria Monefeldt 14
Ugift Døtre af 1ste Ægteskab
Kisten Rasmusdatter 21
Ugift Tjenestepige
Anna Sophia Weeding Kruse 59
Enke Indloserende Degne Enke
Johan døde i 1793 40 år gammel.
grevskabet Bregentveds skifteprotekol:
8. marts 1793 registrering efter fæste og værtshusholder Jørgen Heintorp og efterlevende hustru Margrethe Elisabeth Nielsdatter.
Arvinger: enken Margrethe Nielsdatter
1 søn Christen 7 år
1 søn Johan Jørgen 1 år
Marianne 4 år.
Af beskrivelses forretning over Bregentveds bøndergods fra
1792 nævnes Margrethe som enke, beskrivelsen kan således først være foretaget efter marts 1793:

Enken
Margrethe Nielsdatter forsatte fæstet efter Johan´s død indtil 1801,
hvor hun giftede sig med den nederlandske kobberhandler Johann Callies.
Johann Callies.
Født 1761 død 1801
Kromand i 1801
Præstø, Fakse, Sønder Dalby, , Dalby by, 5, FT-1801, B6409
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Fødested:
Margrete Hejndorf 46
Enke husmoder krokone og gårdkone
Johan Hejndorf 10
Ugift hendes barn
Johannes Johansen 4
Ugift hendes uægte søn
Rasmus Henriksen 31
Ugift tjenestefolk
Niels Larsen 22 Ugift
tjenestefolk
Poul Larsen 19 Ugift
tjenestefolk
Birte Jensdatter 19
Ugift tjenestefolk
Maren Hansdatter 30
Ugift tjenestefolk
Maren Pedersdatter 16
Ugift tjenestefolk
Johan Hallins 42 Ugift logerende
kobberhandler
Majvang beretter:
Nogle
år senere meldte bejlere sig igen til kroenken. Og denne gang blev den
nederlandske kobberhandler Johann Callies den foretrukne.
Dette
giftermål voldte Dalby-præsten nogle vanskeligheder, da Callies var katolik.
Men vielsen blev foretaget i Dalby kirke 1801.
En
måned efter
giftemålet bliver
kromanden heftig syg, og der kan blive tale om altergang. Præsten får at vide,
at det kun kan ske, hvis kromanden i vidners nærværelse erklærer at blive i den lutherske
kirke, ifald han bliver rask og samtidig afsiger sin tro om transubstantionen,
skærsilden og de øvrige lærdomme, hvori den katolske religion afviger fra den
lutherske. Og præsten spørger biskoppen, om han må foretage jordpåkastelse.
Kromanden døde og blev begravet på almindelig vis på Dalby kirkegård. Han var
kun 40 år gl.
Så havde enken åbenbart haft problemer nok,
hun drev herefter kroen selv indtil 1815, hvor datteren Marianne blev
gift med efterfølgeren.
Anders Nielsen.
Født 1788 død 1831
Kromand fra 1815 til 1830
Anders var søn af gårdfæster Niels Andersen i Rohde.
Han
blev gift med Mariane Heindorff i Sønder Dalby den 26. april 1815, som
forlover Niels Clausen fra Snedkergården og Niels Andersen fra Rohde.
Anders og Mariane fik 4 børn i perioden 1815 til 1820.
Mariane døde allerede i 1820 31 år gammel.
Skiftet efter hende viser, at Anders ikke havde styr på økonomien.
Skifteprotekollen
fra Bregentved beretter at boets værdi opgøres til 685 rigsdaler, men
Anders havde en større gæld på næsten 2.000 rigsdaler bl.a. 700
rigsdaler til Johan Collins enke (hans svigermoder), 1000 rigsdaler til
brændevinsbrænder Dyrlund i Køge og 50 rigsdaler til gaardmand Niels
Hansen i Dalby.
Arvinger:
Enkemanden Anders Nielsen
1 søn Jørgen 5 år
1 søn Johannes 2 år
1 søn Niels 3 uger
1 datter Anna Christine 4 år
Gaardmand Niels Hansen Snedkergården i Dalby udses til værge for børnene, idet han er gift med en halvsøster til afdøde.
Anders giftede sig i 1825 med Anne Marie Nielsdatter, datter af Niels Clausen fra Snedkergården, der nu var gårdmand i Jenstrup.
Anders og Anne Marie fik 5 børn i perioden 1825 til 1831.
I 1830 brændte kroen, krogården blev genopbygget på Dalby mark, og samtidig hermed forpagtede Anders Babberup Mølle.
Anders døde i 1831, hvorefter enken forsatte fæstet både af krogården og Babberup Mølle.
Hvordan Dalby kro så ud før den brændte er uvist, men et bud kunne jo være, som nedstående gamle kro på Hjerl Hede.
Fra et skifte i 1790 berettes følgende opgørelse fra krostuen:
I krostuen: 2 lange fyrreborde på 4 fødder, 3 fyrretræskistebænke,
3 andre fyrrebænke, 3 flasker, 4 ølglas, 3 stadsglas, samt tragter og pæglemål,
6 krus uden låg, 2 malm-lysestager, 1 kokosnøddeskaI, 2 fyrrehylder, 1
slagbænk med 1g!. blåstribet olmerdugs overdyne, 1g!. linned underdyne, 1
jernkakkelovn, 1 par hørlærreds lagener, 1 stol med halmsæde og en med
læderbetræk, 2 blå pudehynder, 1 skærmbrædt, 1 seng med blåstribet omhæng, 1
rødstribet olmerdugs underdyne, 3 hovedpuder, 1 par blågarns lagener, 1
grønmalet egekiste foruden nogle små ting. Der findes altså 3 sovepladser i
skænkestuen, og der er endda skærmbrædt, så gæsterne ikke bliver generet af
hinanden, når de skal i seng.
Vinglas nævnes slet ikke. Krusene gik på omgang.
Og drikkevarer: 1 td brændevin, 1 oksehoved og 1
tønde mjød, 1 oksehoved og 1 tønde gl. øl, foruden tomme fade og tønder.
1 oksehoved var lig 240
liter, 1 tønde lig 136 liter.