Kroen

Dalby 

Deres bryllup stod med pomt og pragt i Dalby kirke 15. april 1785. Heintorff fæster 25. april 1785 den privilegerede kro i Dalby samt den jord, som er henlagt dertil fra Viverup med hartkorn 6 td. 1 fj. 2 alb. samt 2 alb. skov. I indfæstning betales 300 rigsd., i smårædsel: 1 lam, 2 gæs, 2 par høns, i kroholdsafgift 10 rigsd., deraf de 6 til kg!. kasse. Desuden forpligtes han til at yde årlig en Københavnsrejse med bespændt vogn samt nogle korte rejser med et par forspandsheste. Han får derimod det sædvan­lige gærdsel af Bregentveds 2 bønder i Viverup, da de holder nogle af kroens gærder ved lige på Viverup overdrev og andre imellem Dalby og Viverup byers Tvingbjergmark.

Fæstebrevets første punkt lyder: »Fæsteren ægter (som nu og er sket) afgangne Dyrlunds enke, og antager sig hendes og den afdødes børn som en fader og ellers tilligemed moderen opfylder hendes forplig­telser i samfrændeskiftet.« Og der gives ham den forsikring at om han i ægteskab selv avler sønner, skal de ligesom formandens være fritagne for at pleje føde stavn. Altså fri for stavnsbåndet. Og da han får hjælp til bygfæld og besætningen, hvad der anslås til 84 rigsd. 1 mark, skal han tilsvare dette, når han dør eller afstår stedet. Og ellers være med­lem af Bregentveds brandforening.

Heintorff var en mand med et hidsigt sind, og derfor blev der mange tumulter på kroen i hans tid. Vi vil nævne et par træk.

Kromanden havde sin private brændevinsflaske stående i huset. Den 4.november 1788 syntes han, at der var gået svind i flasken. Han beskyldte bryggerspigen Kirsten Nielsdatter for at have drukket af hans private brændevinsflaske, men hun nægtede det. Han for ind på hende, tilføjede hende voldsomme slag med sin pisk, og han beskyldte hende for at være tyv, tyvekvinde og tyvemær og truede hende på livet. Og da hun ville løbe ud i gården, trak han hende ind i stuen, og hun løb så igennem køkkenet, mens blodet løb, således i hovedet, at de næppe kunne kende hendes ansigt. I stedet for at forbinde hende fulgte han bagefter og ville tilføje hende flere hug.

Hun var nu syg og trangbrystet, og hun måtte tage hjem til hendes forældre i Haslev, hvor hun nu fik føde og pleje. Han forsvarer sig i retten med, at pigen var studs og for­sømmelig, og der var fundet en sølvske i hendes kiste, som var hans, han mener, at straffen derfor må formildes.

Han idømmes en bøde på 28 rigsd. 5 mk. 8 skill. I begyndelsen af 1790 kommer de for at hente pengene men han møder dem med grovheder og »bad djævelen brække og knække dem. og slog i bordet og ville vise dem ud af stuen under me­gen larm og støj.« Han har ikke penge, men de får 1 bryggers-kobber­kedel og 1 sølvspiseske med navnetrækket P. N. i dobbelt træk.

Af beskrivelses forretning over Bregentveds bøndergods fra 1792 nævnes Margrethe som enke, beskrivelsen kan således først være foretaget efter marts 1793:

Nogle år senere meldte bejlere sig igen til kroenken. Og denne gang blev den nederlandske kobberhandler Johann Callies den foretrukne.

Dette giftermål voldte Dalby-præsten nogle vanskeligheder, da Callies var katolik. Men vielsen blev foretaget i Dalby kirke 1801.
En måned efter giftemålet bliver kromanden heftig syg, og der kan blive tale om altergang. Præsten får at vide, at det kun kan ske, hvis kromanden i vidners nærværelse erklærer at blive i den lutherske kirke, ifald han bliver rask og samtidig afsiger sin tro om transubstantionen, skærsilden og de øvrige lærdomme, hvori den katolske religion afviger fra den lutherske. Og præsten spørger biskoppen, om han må foretage jordpå­kastelse. Kromanden døde og blev begravet på almindelig vis på Dalby kirkegård. Han var kun 40 år gl.

Fra et skifte i 1790 berettes følgende opgørelse fra krostuen:

I krostuen: 2 lange fyrreborde på 4 fødder, 3 fyrre­træskistebænke, 3 andre fyrrebænke, 3 flasker, 4 ølglas, 3 stadsglas, samt tragter og pæglemål, 6 krus uden låg, 2 malm-lysestager, 1 kokos­nøddeskaI, 2 fyrrehylder, 1 slagbænk med 1g!. blåstribet olmerdugs overdyne, 1g!. linned underdyne, 1 jernkakkelovn, 1 par hørlærreds lagener, 1 stol med halmsæde og en med læderbetræk, 2 blå pudehyn­der, 1 skærmbrædt, 1 seng med blåstribet omhæng, 1 rødstribet olmer­dugs underdyne, 3 hovedpuder, 1 par blågarns lagener, 1 grønmalet egekiste foruden nogle små ting. Der findes altså 3 sovepladser i skæn­kestuen, og der er endda skærmbrædt, så gæsterne ikke bliver generet af hinanden, når de skal i seng.

Vinglas nævnes slet ikke. Krusene gik på omgang.

 Og drikkevarer: 1 td brændevin, 1 oksehoved og 1 tønde mjød, 1 oksehoved og 1 tønde gl. øl, foruden tomme fade og tønder.

 

1 oksehoved var lig 240 liter, 1 tønde lig 136 liter.