Karen Hansdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1773(Eskildstrup, Kongsted sogn)-

FarMor
Hans FrantzenMette Jensdatter

Karen Hansdatter
* Omk 1773
-
Hans Frantzen
* Omk 1745
† Eft 1834








Mette Jensdatter
* Omk 1749
† 1801

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Hansen

DatoStedKilde
Født :Omk 1784(Eskildstrup, Kongsted sogn)-

Noter : Han er nævnt i skiftet efter moderen i 1801. Han var da 18 år gammel.

FarMor
Hans FrantzenMette Jensdatter

Rasmus Hansen
* Omk 1784
-
Hans Frantzen
* Omk 1745
† Eft 1834








Mette Jensdatter
* Omk 1749
† 1801

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Birthe Marie Hansdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1786(Eskildstrup, Kongsted sogn)-

Stilling : Stum

Noter : Hun er nævnt i skiftet efter moderen i 1801. Hun var da 16 år gammel.

FarMor
Hans FrantzenMette Jensdatter

Birthe Marie Hansdatter
* Omk 1786
-
Hans Frantzen
* Omk 1745
† Eft 1834








Mette Jensdatter
* Omk 1749
† 1801

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Mette Hansdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1795(Eskildstrup, Kongsted sogn)-

Noter : Hun er nævnt i skiftet efter moderen i 1801. Hun var da 6 år gammel.

FarMor
Hans FrantzenMette Jensdatter

Mette Hansdatter
* Omk 1795
-
Hans Frantzen
* Omk 1745
† Eft 1834








Mette Jensdatter
* Omk 1749
† 1801

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jacob Hansen

DatoStedKilde
Født :Omk 1813Beldringe sogn-
Død :Eft 1873(Røstofte, Øster Egesborg sogn)-

Stilling : Gårdmand

Noter : I 1873 var han forlover for datteren Maren.

ÆgteskabBørn
- Ellen Cathrine Jørgensdatter 04.12.1841 - Maren Jacobsen

Jacob Hansen
* Omk 1813
† Eft 1873

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Rasmus Nielsen

DatoStedKilde
Født :20.01.1800Røstofte, Øster Egesborg sogn-
Døbt :26.01.1800Øster Egesborg Kirke-
Død :15.07.1838Røstofte, Øster Egesborg sogn-
Begravet :20.07.1838Øster Egesborg KirkeKilde

Stilling : Gårdmand

Adresse : Røstofte, Øster Egesborg sogn

FarMor
Niels MathiesenKirsten Rasmusdatter
ÆgteskabBørn
- Ellen Cathrine Jørgensdatter Omk 1824 - Jørgen Nielsen
Omk 1825 - Niels Rasmussen
Omk 1828 - Lars Rasmussen
Omk 1832 - Kirsten Rasmussen

Rasmus Nielsen
* 20.01.1800
† 15.07.1838
Niels Mathiesen
* Omk 1759
† 24.12.1825








Kirsten Rasmusdatter
* 1760
† 21.07.1838

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jacob Hansen

DatoStedKilde
Født :-Kindvig, Mern sogn-
Død :Omk 1935Kindvig, Mern sogn-

Stilling : Gårdmand

Adresse : Bakkegård, Kindvig, Mern sogn

FarMor
Peter HansenMaren Jacobsen
ÆgteskabBørn
? - - Hans Peter Hansen

Jacob Hansen
-
† Omk 1935
Peter Hansen
* 10.06.1845
-








Maren Jacobsen
* 04.12.1841
-
Hans Christensen
* 15.06.1817
† Eft 1873


Anne Margaretha Pedersdatter
* 15.02.1813
† Eft 1880



Jacob Hansen
* Omk 1813
† Eft 1873


Ellen Cathrine Jørgensdatter
* 1803
-
Christen Thorkildsen
* 1788 - † 18.06.1832
Maren Christoffersdatter
* 1788 - † 25.08.1840

Peder Larsen
* Omk 1768 - † 23.10.1829
Ane Catrine Mortensdatter
* Omk 1787 - † Eft 1850


- - -

- - -

Jørgen Rasmussen Stage
* 1763 - † 12.1804
Maren Nielsdatter
* 1771 - † 25.07.1834

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Anne Margaretha Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :15.02.1813Stuby, Kastrup sogn-
Døbt :03.04.1813Kastrup Kirke-
Død :Eft 1880(Kindvig, Mern sogn)-

Noter : I folketællingen 1845 anført at hun var født i Mern sogn. I 1880 angivet at være født i Kastrup sogn.
I kirkebogen er der sandsynligvis byttet om på fødselsdag og dåbsdag. Hun må være født den 15. februar 113.

FarMor
Peder LarsenAne Catrine Mortensdatter
ÆgteskabBørn
- Hans Christensen 04.03.1842 - Maren Hansdatter
10.06.1845 - Peter Hansen
Omk 1851 - Karen Marie Hansen

Anne Margaretha Pedersdatter
* 15.02.1813
† Eft 1880
Peder Larsen
* Omk 1768
† 23.10.1829








Ane Catrine Mortensdatter
* Omk 1787
† Eft 1850
Lars Pedersen
-
-



-
-



Morten Rasmussen
* 1741
† Eft 1809


Magrethe Jensdatter
* Omk 1752
† 18.05.1830

- - -

- - -


- - -

- - -

Rasmus Sørensen
* Omk 1711 - † Eft 1775
Sidse Mortensdatter
* 1718 - † 03.1787

Jens Friderichsen
- - † Før 09.1764
Magrethe Jensdatters mor
* Omk 1708 - † 1776

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Hansdatter

DatoStedKilde
Født :04.03.1842Kindvig, Mern sogn-
Døbt :22.05.1842Mern Kirke-

FarMor
Hans ChristensenAnne Margaretha Pedersdatter

Maren Hansdatter
* 04.03.1842
-
Hans Christensen
* 15.06.1817
† Eft 1873








Anne Margaretha Pedersdatter
* 15.02.1813
† Eft 1880
Christen Thorkildsen
* 1788
† 18.06.1832


Maren Christoffersdatter
* 1788
† 25.08.1840



Peder Larsen
* Omk 1768
† 23.10.1829


Ane Catrine Mortensdatter
* Omk 1787
† Eft 1850
Torchild Christensen
* 1759 - † 22.05.1829
Johanne Jensdatter
* Omk 1760 - † 06.08.1827

Christopher Ohlsen
* Omk 1753 - † Omk 01.12.1803
Anna Rasmusdatter
* 1767 - † Før 08.05.1812

Lars Pedersen
- - -

- - -

Morten Rasmussen
* 1741 - † Eft 1809
Magrethe Jensdatter
* Omk 1752 - † 18.05.1830

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Woldborg Olsdatter

DatoStedKilde
Født :1800(Røstofte, Øster Egesborg sogn)-
Død :-(Øster Egesborg, Øster Egesborg sogn)-
Konfirmeret :21.04.1816Øster Egesborg Kirke-

Adresse : Gård i Røstofte, Øster Egesborg sogn / Hus i Øster Egesborg, Øster Egesborg sogn

FarMor
Ole NielsenMargretha Christensdatter
ÆgteskabBørn
- Christopher Hansen Omk 1823 - Anna Cathrine Christophersdatter
Omk 1825 - Jens Christophersen
Omk 1827 - Christen Christophersen
Omk 1829 - Niels Christophersen
Omk 1833 - Hans Christophersen
16.05.1841 - Niels Nielsen 23.01.1834 - Hans Olsen
02.09.1835 - Christopher Nielsen
Omk 1838 - Peder Nielsen
Omk 1841 - Kirsten Nielsen

Woldborg Olsdatter
* 1800
-
Ole Nielsen
* 1776
† 03.06.1852








Margretha Christensdatter
* 1762
† 01.1806
Niels Olsen
* Omk 1714
† 14.12.1785


Kirsten Rasmusdatter
* 01.1744
† 13.06.1828



Christen Jensen Walleboe
* Omk 1723
† 02.1772


Anna Hemmingsdatter
* 1729
† 08.07.1787
Ole Nielsen
* Omk 1694 - † 05.1757

- - -


- - -

- - -

Jens Larsen Walleboe
* Omk 1687 - † 09.1760

- - -

Hemming Ibsen
* Omk 1702 - † 06.1781
Walborre Sørensdatter
* Omk 1695 - † 1780

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jens Hemmingsen

DatoStedKilde
Født :1778Kastrup, Kastrup sogn-
Døbt :22.02.1778Kastrup KirkeKilde
Død :Før 1834(Kastrup, Kastrup sogn)-

Stilling : Gårdmand?

Noter : Ved trolovelsen 1805 var han af Kastrup.

FarMor
Hemming JensenInger Knudsdatter
ÆgteskabBørn
05.07.1805 - Maren Nielsdatter -

Jens Hemmingsen
* 1778
† Før 1834
Hemming Jensen
* Omk 1744
† Eft 1805








Inger Knudsdatter
* 1748
† Eft 1801

-
-



-
-



Knud Rasmussen
* Omk 1706
† 05.1786


Ane Pedersdatter
* Omk 1713
† Eft 1787

- - -

- - -


- - -

- - -

Rasmus Olsen
- - † Før 09.06.1729
Rasmus Olsens 2. kone
- - † Før 1721


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Jørgen Nielsen

DatoStedKilde
Født :Omk 1824(Røstofte, Øster Egesborg sogn)-

FarMor
Rasmus NielsenEllen Cathrine Jørgensdatter

Jørgen Nielsen
* Omk 1824
-
Rasmus Nielsen
* 20.01.1800
† 15.07.1838








Ellen Cathrine Jørgensdatter
* 1803
-
Niels Mathiesen
* Omk 1759
† 24.12.1825


Kirsten Rasmusdatter
* 1760
† 21.07.1838



Jørgen Rasmussen Stage
* 1763
† 12.1804


Maren Nielsdatter
* 1771
† 25.07.1834

- - -

- - -


- - -

- - -

Rasmus Andersen Stage
* 05.1740 - † 07.1806
Ellen Hansdatter
* 1727 - † 04.1782

Niels Olsen
* Omk 1714 - † 14.12.1785
Kirsten Rasmusdatter
* 01.1744 - † 13.06.1828

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Rasmussen

DatoStedKilde
Født :Omk 1825(Røstofte, Øster Egesborg sogn)-
Død :Eft 1899(Kindvig, Mern sogn)-

Stilling : Gårdejer

Noter : I 1899 var han forlover for sønnen Frederik.

FarMor
Rasmus NielsenEllen Cathrine Jørgensdatter
ÆgteskabBørn
10.05.1854 - Ane Cathrine Rasmusdatter 24.01.1855 - Maren Nielsen
16.11.1856 - Kirsten Nielsen
03.10.1858 - Rasmus Nielsen
16.05.1860 - Maren Nielsen
29.06.1862 - Sofie Nielsen
09.11.1864 - Ellen Nielsen
10.10.1866 - Anna Nielsen
28.01.1869 - Frederik Nielsen

Niels Rasmussen
* Omk 1825
† Eft 1899
Rasmus Nielsen
* 20.01.1800
† 15.07.1838








Ellen Cathrine Jørgensdatter
* 1803
-
Niels Mathiesen
* Omk 1759
† 24.12.1825


Kirsten Rasmusdatter
* 1760
† 21.07.1838



Jørgen Rasmussen Stage
* 1763
† 12.1804


Maren Nielsdatter
* 1771
† 25.07.1834

- - -

- - -


- - -

- - -

Rasmus Andersen Stage
* 05.1740 - † 07.1806
Ellen Hansdatter
* 1727 - † 04.1782

Niels Olsen
* Omk 1714 - † 14.12.1785
Kirsten Rasmusdatter
* 01.1744 - † 13.06.1828

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Lars Rasmussen

DatoStedKilde
Født :Omk 1828(Røstofte, Øster Egesborg sogn)-

FarMor
Rasmus NielsenEllen Cathrine Jørgensdatter

Lars Rasmussen
* Omk 1828
-
Rasmus Nielsen
* 20.01.1800
† 15.07.1838








Ellen Cathrine Jørgensdatter
* 1803
-
Niels Mathiesen
* Omk 1759
† 24.12.1825


Kirsten Rasmusdatter
* 1760
† 21.07.1838



Jørgen Rasmussen Stage
* 1763
† 12.1804


Maren Nielsdatter
* 1771
† 25.07.1834

- - -

- - -


- - -

- - -

Rasmus Andersen Stage
* 05.1740 - † 07.1806
Ellen Hansdatter
* 1727 - † 04.1782

Niels Olsen
* Omk 1714 - † 14.12.1785
Kirsten Rasmusdatter
* 01.1744 - † 13.06.1828

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Kirsten Rasmussen

DatoStedKilde
Født :Omk 1832(Røstofte, Øster Egesborg sogn)-

FarMor
Rasmus NielsenEllen Cathrine Jørgensdatter

Kirsten Rasmussen
* Omk 1832
-
Rasmus Nielsen
* 20.01.1800
† 15.07.1838








Ellen Cathrine Jørgensdatter
* 1803
-
Niels Mathiesen
* Omk 1759
† 24.12.1825


Kirsten Rasmusdatter
* 1760
† 21.07.1838



Jørgen Rasmussen Stage
* 1763
† 12.1804


Maren Nielsdatter
* 1771
† 25.07.1834

- - -

- - -


- - -

- - -

Rasmus Andersen Stage
* 05.1740 - † 07.1806
Ellen Hansdatter
* 1727 - † 04.1782

Niels Olsen
* Omk 1714 - † 14.12.1785
Kirsten Rasmusdatter
* 01.1744 - † 13.06.1828

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Mathiesen

DatoStedKilde
Født :Omk 1759--
Død :24.12.1825Røstofte, Øster Egesborg sogn-
Begravet :29.12.1825Øster Egesborg KirkeKilde

Stilling : Husmand, gårdmand

Adresse : Røstofte, Øster Egesborg sogn
Noter : Ved trolovelsen i 1785 var han i Mern.
Ved folketællingen 1787 var han husmand i Sønder Mern, Mern sogn.
Senere gårdmand i Røstofte, Øster Egesborg sogn.

Han er sandsynligvis bror til Kirsten Mathiasdatter (15630), gift med Peder Arentsen i Skibbinge. Deres far er sandsynligvis en Mathias Mathiasen i Sønder Mern, der i 1771 i Öeders efterretninger er opført med alderen 48 år. Dennes kone var da 53 år; begges 1. ægteskab.

ÆgteskabBørn
12.01.1785 - Kirsten Rasmusdatter 20.01.1800 - Rasmus Nielsen

Niels Mathiesen
* Omk 1759
† 24.12.1825

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Kirsten Rasmusdatter

DatoStedKilde
Født :1760Røstofte, Øster Egesborg sogn-
Døbt :25.03.1760Øster Egesborg Kirke-
Død :21.07.1838Røstofte, Øster Egesborg sogn-
Begravet :24.07.1838Øster Egesborg Kirke-
Konfirmeret :1776Øster Egesborg Kirke-

Adresse : Røstofte, Øster Egesborg sogn
Noter : Hendes far døde da hun var få uger gammel.
Ved trolovelsen i 1785 var hun i Røstofte.
Ved sin død, er hun i kirkebogen skrevet som Kirsten Larsdatter. Larsdatter er sandsynligvis efter stedfaderen Lars Nielsen.

2016: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,108810.0.html
Mere i ny fil i 2016.

ÆgteskabBørn
12.01.1785 - Niels Mathiesen 20.01.1800 - Rasmus Nielsen

Kirsten Rasmusdatter
* 1760
† 21.07.1838

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Laurs Bechmand

DatoStedKilde
Død :Eft 1728(Langebæk, Kalvehave sogn)-

Adresse : Langebæk, Kalvehave sogn
Noter : Kilde: Datteren Annes dåb i 1702.
Formentlig en søn Oluf Larsen Bechmand i Langebæk. Gift 1. gang i 1723 med en Maren Pedersdatter - forlovere Lars Bechmand og Hans Rasmussen Skomager.
Muligvis en bror Hans Bechmand i Langebæk - døbt en datter Anne i 1703; Anne Laursis var gudmor.
Muligvis en bror Jens Hansen Bechmand i Vestenbæk; døbt børn i 1721 og 1725.
Hans forældre begravedes muligvis i 1715: Begravet en Hans Bechmand og hustru i præstens hus i Langebæk henholdsvis 64 og 58 år gamle i de fattiges jord. Samme dag begravet deres søn Rasmus, landsoldat.

ÆgteskabBørn
- Waldborg 01.1702 - Anne Laursdatter Trave
1705 - Dorthe Lauritzdatter
1709 - Hans Lauritzen Bechmand

Laurs Bechmand
-
† Eft 1728

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Dorthe Lauritzdatter

DatoStedKilde
Født :1705Langebæk, Kalvehave sogn-
Døbt :20.12.1705Kalvehave KirkeKilde
Død :Før 1779(Langebæk, Kalvehave sogn)-

Adresse : Langebæk, Kalvehave sogn
Noter : Kilde: Skiftet efter søsteren Ane Trave i 1779; hun var da død, efterladende sig nogle børn i ægteskabet med forhen Gotterup Jessen i Langebæk. Hendes mand er ellers i andre kilder nævnt med efternavnet Jensen.

FarMor
Laurs BechmandWaldborg
ÆgteskabBørn
- Gotterup Jensen 1732 - Maren Gottrupsdatter
1734 - Jens Gottrupsen
Omk 1737 - Cathrine Gottrupsdatter
- - Ane Gottrupsdatter
1745 - Kirsten Gottrupsdatter

Dorthe Lauritzdatter
* 1705
† Før 1779
Laurs Bechmand
-
† Eft 1728








Waldborg
-
† 05.1743

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Otto Krabbe Jørgensen Grundtvig

DatoStedKilde
Født :11.04.1704Kregme, Kregme sogn-
Død :29.11.1772Vallekilde-

Stilling : Sognepræst

Noter : Sognepræst i Vallekilde.
Den Store Danske Encyklopædi: Grundtvig, dansk slægt, præget af præster, jurister, historikere og litteraturforskere. Præsten Otto Grundtvig (1704-72) havde fire sønner, der alle blev præster, og to døtre gift med præster, den ene med biskop Nicolaj Edinger Balle. En af sønnerne, Johan Grundtvig (1734-1813), var præst i Udby-Ørslev og blev far til N.F.S. Grundtvig. Blandt hans børn igen var folkemindeforskeren Svend Hersleb Grundtvig, folkloristen Frederik Lange Grundtvig og historikeren, arkivar Johan Grundtvig. Sidstnævnte blev far til overbibliotekar Vilhelm Grundtvig og kvindesagsforkæmperen Elisabeth Grundtvig (1856-1945).

FarMor
Jørgen Hansen GrundtvigAnna Enoksdatter
ÆgteskabBørn
- Maria Elisabeth Launstein Omk 1732 - Throne Birgitte Grundtvig
Omk 1734 - Johan Ottosen Grundtvig
1737 - Christian Grundtvig
1741 - Ane Cathrine Grundtvig
Omk 1747 - Frederikke Severine Grundtvig
- - Jacob Ulrich Grundtvig

Otto Krabbe Jørgensen Grundtvig
* 11.04.1704
† 29.11.1772
Jørgen Hansen Grundtvig
-
-








Anna Enoksdatter
-
-
Hans Mortensen
-
-



-
-



Enok Isaksen
-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Johan Ottosen Grundtvig

DatoStedKilde
Født :Omk 1734(Vallekilde)-
Død :05.01.1813Udby, Udby sogn-

Stilling : Sognepræst

Adresse : Udby, Udby sogn

FarMor
Otto Krabbe Jørgensen GrundtvigMaria Elisabeth Launstein
ÆgteskabBørn
- Cathrine Marie Bang 20.10.1772 - Otto Grundtvig
1775 - Jacob Ulrich Hansen Grundtvig
1777 - Niels Christian Grundtvig
1778 - Ulrica Eleonora Grundtvig
14.05.1782 - Ulrica Eleonora Grundtvig
08.09.1783 - Nicolai Frederik Severin Grundtvig

Johan Ottosen Grundtvig
* Omk 1734
† 05.01.1813
Otto Krabbe Jørgensen Grundtvig
* 11.04.1704
† 29.11.1772








Maria Elisabeth Launstein
-
-
Jørgen Hansen Grundtvig
-
-


Anna Enoksdatter
-
-



Johan Launstein
-
-


Trone Pedersdatter
-
-
Hans Mortensen
- - -

- - -

Enok Isaksen
- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Nicolai Frederik Severin Grundtvig

DatoStedKilde
Født :08.09.1783Udby, Udby sogn-
Døbt :08.10.1783Udby Kirke, Præstø amtKilde
Død :02.09.1872København-
Begravet :-Claras kirkegård, Gl. Køgegård-

Stilling : Sognepræst, forfatter, folketingsmedlem, landstingsmedlem

Noter : Den Store Danske Encyklopædi: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin, 8.9.1783-2.9.1872, dansk digter, præst, historiker, politiker, pædagog og filolog. Grundtvig er ved siden af Søren Kierkegaard den betydeligste personlighed i 1800-t.s danske åndsliv. Med originalitet og styrke gjorde han sig gældende på vidt forskellige felter, der utvungent samledes i én og samme bestræbelse hos ham selv: fornyelsen af dansk folkelighed og kristendom. Hans alsidige engagementer hænger tæt sammen med hans egen livshistorie.
Grundtvig, der var ud af konservativ luthersk-pietistisk præsteslægt, blev født i Udby på Sydsjælland, hvor faderen havde sit embede. Som niårig blev han sendt hjemmefra for hos en præst i Midtjylland at blive forberedt til undervisningen på Aarhus Katedralskole (1798-1800). Når han senere i livet vendte sig imod "den sorte skole", var hans egne erfaringer fra Århus en del af baggrunden. I 1803 blev han teologisk kandidat fra Københavns Universitet, men havde på dette tidspunkt brudt med hjemmets pietistisk farvede kristendom og erklæret sig som renlivet rationalist. For Grundtvig og mange jævnaldrende akademikere fik de filosofiske forelæsninger, som Grundtvigs ti år ældre fætter Henrich Steffens holdt 1802-03, stor betydning.
Allerede i sin studietid havde Grundtvig gjort forskellige litterære forsøg, der ikke blev trykt. Da han 1805-08 var huslærer på herregården Egeløkke på Langeland, gik skriverierne i en ny retning, bestemt af en voksende interesse for romantikkens poesi og filosofi og den nordiske mytologi. Den poetiske erkendelsesform hævede ham op over "eksistensen" til en livsforståelse, der hjalp ham over den ulykkelige forelskelse i husets seks år ældre frue, Constance Steensen-Leth.
Den nyvundne livsforståelse kom til udtryk i Nordens Mytologi (1808), en poetisk inspireret gennemgang af de nordiske myters handling og dybere mening, der opfordrede til en åndelig genrejsning efter Danmarks militære og politiske katastrofer, Københavns bombardement og tabet af flåden i 1807. I flugt hermed må nævnes hans digte "De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav" og "Kommer hid, I Piger smaa", skrevet til minde om Peter Willemoes, der faldt i slaget ved Sjællands Odde i marts 1808. Det var "Fædrenes værdige Sønner", der skulle inspirere til nye heltegerninger.
Ved tilbagekomsten til København blev Grundtvig lærer ved et privat gymnasium; til brug ved undervisningen udarbejdede han en verdenshistorie (utrykt). Med den norrøne digtning som forbillede konkurrerede han som historisk digter med Oehlenschläger og udgav to bind læsedramatik, Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord (1809) og Optrin af Norners og Asers Kamp (1811). Samtidig forberedte han oversættelse og udgivelse af eddadigte.
Den lovende litterære karriere blev afbrudt, da hans far i 1810 bad ham om at vende hjem til Udby som kapellan. Grundtvigs prøveprædiken i København, Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Huus?, var et skarpt angreb på den rationalistiske prædiken i samtiden, og den indbragte ham en irettesættelse fra universitetet. Senere på året blev han grebet af en stærk bevidsthed om, at han var kaldet til at reformere den danske kirke, men lammedes af spørgsmålet, om han selv var en kristen. Denne psykiske krise kan aflæses i "Deilig er den Himmel blaa" fra dec. 1810, "barnesangen", der tydeligt foregriber krisens overvindelse. De vise mænd fra Østerland, der ledet af stjernen rejser til Betlehem, er et billede på hans egen anskuelse siden studietiden og på samtidens rationalistiske lærde, der barnligt skal bøje sig for Bibelens autoritet og vende tilbage til den gammeldags kristendom.
Grundtvig blev ordineret 29.5.1811, og to dage efter drog han hjem. Da han så Udby i det fjerne, blev han grebet af mismod ved tanken om sin nye gerning. I et ekstatisk åndeligt syn "talte Herren til ham i skoven", en oplevelse, som han huskede resten af sit liv.
I to år prædikede Grundtvig for menighederne i Udby-Ørslev med stærk pietistisk-moraliserende tendens. På et intellektuelt plan udmøntedes de samme tanker i Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng (1812), en omarbejdelse af den utrykte verdenshistorie med inspiration fra hans bibelkristne nybesindelse: Kristus er historiens centrum.
Bogens ubarmhjertigt skarpe angreb på store personligheder i fortid og nutid bragte Grundtvig i konflikt med hele den københavnske kulturelite, især de jævnaldrende H.C. Ørsted og Chr. Molbech, der, bl.a. inspireret af den tyske filosof F.W.J. Schelling, var tilbøjelige til at harmonisere tilværelsens faktiske modsætninger. Heroverfor hævdede Grundtvig "modsigelsens grundsætning", dvs. at det er umuligt på samme tid at bekræfte og benægte det samme. Dette logiske princip passede til hans nyerhvervede bibelske teologi med de dualistiske modsætninger godt/ondt, Gud/Djævel, lys/mørke osv., der snart blev dominerende i hans teologi og i hans salmer.
Efter faderens død i 1813 fortsatte Grundtvig sin litterære virksomhed i København. I 1814 skrev han en ny verdenskrønike, der kun nåede halvt igennem det jødiske folks historie i Det Gamle Testamente. I 1815 opgav han sine ellers velbesøgte gæsteprædikener i København i protest mod at være overset af de ansættende myndigheder; som afskedssalut udsendte han sine Bibelske Prædikener (1816).
I stedet skulle historien og poesien afdække menneskets skæbne og livets mål. Det skete med hans tredje verdenshistorie, Udsigt over Verdens-Krøniken (1817), og med de to trebindsoversættelser af hhv. Saxos latinske Danmarkskrønike (1818-23) og Snorri Sturlusons oldnordiske kongekrønike (1819-23). Det angelsaksiske kvad om Beowulf udsendte han i en fri dansk gendigtning, Bjowulfs Drape (1820), mens en række digte og filosofiske afhandlinger fandt plads i hans eget tidsskrift Danne-Virke (1816-19); heri forberedtes de teorier om sprog, danskhed og folkeånd, der udmøntedes i de følgende årtier. Kongen tildelte ham fra 1818 en årlig understøttelse, og i begyndelsen af 1821 blev han uden ansøgning ansat som sognepræst i Præstø.
Den manglende medgang i København bevirkede, at Grundtvig i stadig højere grad følte sig som Danmarks eneste virkeligt kristne forkynder. I digtet "Paaske-Lilien" (1817), kendt fra salmen "Paaskeblomst, hvad vil du her?", er han selv den foragtede bondeblomst, der til sin tid skal overbevise byens folk om evangeliets sandhed, og i slutningen af sine 11/2 år i Præstø sammenlignede han sig selv med en gammeltestamentlig profet, der efter udlændigheden i det hedenske Babylon skal føre folket hjem til Jerusalem og opbygge templet, dvs. genrejse kristendommen i København.
Da han i slutningen af 1822 blev præst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, voksede hans opstemthed som prædikant. Med forkærlighed tog han sit udgangspunkt i korte Jesusord som "Bliv lys!", "Stå op!" eller længere centrale bibelsteder som fx Joh. 3,16, ord, der "gennemlyner tid og evighed" som udsagn, der gælder menigheden nu. Der er en nær forbindelse mellem billedsproget i de samtidige prosapoetiske prædikener og de to store digte fra 1824, De Levendes Land og Nyaars-Morgen, og der er slående sammenhænge mellem fx den poetiske prædiken juledag 1824 og salmen "Velkommen igjen, Guds Engle smaa", der blev til samtidig hermed.
Grundtvig stræbte efter at finde et kriterium for kristendommens sandhed. I forlængelse heraf markerer udvælgelsen af særlige bibelord i prædikenerne en bibelkritisk holdning. Begge bestræbelser kulminerer i Grundtvigs påstand om, at hvad Jesus ifølge NT sagde til sine disciple dengang, ikke kan angå os nu. Anderledes er det med ordene ved dåb og nadver, som Jesus har indstiftet til stadig gentagelse i kirken, især de personligt henvendende ord: "Tror du ...", "Jeg døber dig ...", "Fred være med dig!", "Tag det ..., spis det ..., gør det ...". Dér taler Jesus i dag til den enkelte. Hermed er også defineret, hvad Grundtvig mente med "Det Levende Ord".
Dét var i 1825 Grundtvigs "mageløse opdagelse", der gjorde dåben og altergangen til kirkens centrale udtryksformer, fordi de går tilbage til apostlene og Jesus selv. Da den teologiske professor H.N. Clausen på samme tid udsendte en stor bog om katolicismens og protestantismens kirkeforfatning og definerede kirken abstrakt som "et Samfund til Fremme af almindelig Religieusitet", angreb Grundtvig ham to uger senere voldsomt med sin pjece Kirkens Gienmæle, hvori han præsenterede sin "opdagelse".
Professor Clausen anlagde straks injuriesag, og Grundtvig blev året efter idømt livsvarig censur (dog ophævet i dec. 1837). Denne afgørelse og anden modgang bevirkede, at Grundtvig nedlagde sit embede som præst i maj 1826, en uge før pinsedag, da 1000-året for kristendommens første forkyndelse i Danmark skulle fejres. Til den lejlighed havde han skrevet nogle salmer, som man på forhånd nægtede ham tilladelse til at synge i kirken, bl.a. "Den signede Dag med Fryd vi seer".
Virksomheden som præst og opgøret med H.N. Clausen havde skaffet Grundtvig mange tilhængere blandt lægmænd i og uden for de samtidige gudelige vækkelser. Sine prædikener fra Vor Frelsers Kirke gennemskrev han til Christelige Prædikener eller Søndags-Bog (3 bd., 1827-31), der fik stor udbredelse.
Sine historiske og filologiske studier fortsatte Grundtvig med offentlig støtte på tre rejser til England i 1829-31. Et lige så stort udbytte var det indtryk, han fik af englændernes praktiske virkelyst og deres sans for åndelig og verdslig frihed.
I 1832 udsendte Grundtvig en fuldstændig omarbejdet, udvidet udgave af Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog. Heri opfordrede han til et bredt samarbejde mellem alle landsmænd "af ånd" om en ny videnskabelig dannelse med den nordiske tradition som baggrund, idet den bedre end den herskende klassiske dannelse kunne udvikle menneskets guddommelige kræfter. Det livligt fortalte, men helt igennem kildebaserede hovedværk, Haandbog i Verdens-Historien (3 bd., 1833-56 med et tillæg 1869), kan betragtes som en udfoldelse af dette program.
Dermed var der sket en radikal ændring i Grundtvigs livssyn, således som det udtrykkes i den berømte verslinje: "Menneske først og Christen saa". Alene som skabt, endnu uden kristentro, har mennesket en guddommelig status. Derom vidner både den nordiske mytologi, verdenshistorien og det virkelige liv.
På denne baggrund fremsatte Grundtvig sit program om "skolen for livet", dvs. en fri og levende folkeoplysning for voksne, der ikke skal bygge på bøger og lærerautoritet, men på vekselvirkningen i den indbyrdes samtale mellem elev og lærer, den idé, der fra 1844 og frem blev realiseret med oprettelsen af de grundtvigske højskoler og friskoler - for resten modsat Grundtvigs egen yndlingstanke om én central folkehøjskole på Sorø Akademi.
Allerede i 1810-11 havde Grundtvig talt for salmesangens fornyelse. Hans "mageløse opdagelse" havde understreget den kristne forkyndelses karakter af "tiltale"; lovsangen var det nødvendige "svar", der endnu manglede. En kontant støtte satte ham i 1835-36 i stand til at skrive det første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), hvori han gendigtede og selvstændigt digtede ca. 400 salmer, der skulle repræsentere hele den kristne kirkes tradition. I løbet af sit lange liv skrev han omkring 1500 salmer, der har givet den danske gudstjeneste et selvstændigt præg, der mærkes den dag i dag.
I 1830'erne indledte Grundtvig sin kamp for kirkelig frihed, bl.a. med kravet om frihed for den enkelte til at knytte sig til en anden præst end sin sognepræst (løsning af sognebånd). Den konkrete anledning var myndighedernes forsøg på at indføre tvungne ritualændringer af typisk rationalistisk tilsnit. Med den holdning, Grundtvig efter sin "mageløse opdagelse" indtog til dåb og altergang, måtte han naturligvis protestere: De "gammeldags" kristne skulle have lov til at beholde deres gudstjeneste, og de "moderne" skulle have lov til at foretage de ændringer, de ønskede, alt sammen inden for den samme kirke. Kravene skærpedes af Grundtvigs ivrige kampfælle, J.Chr. Lindberg. De kirkelige reformforslag blev ikke realiseret pga. Grundtvigs indsigelser.
I perioden 1826-39 var han uden præsteembede. Af sine tilhængere blev han presset til at genoptage prædikantvirksomheden i et privat lokale. For at undgå kirkelig splittelse tillod myndighederne Grundtvig at fungere som ulønnet aftensangsprædikant ved Christians Kirke på Christianshavn fra 1832. Først i 1839 ansattes han som præst ved Vartov hospitalskirke. Til brug ved gudstjenesten her lod han fra 1845 sine egne salmer trykke på løse blade, der i 1850 samledes i den første udgave af Fest-Psalmer.
I foråret 1844 ramtes Grundtvig af en ny religiøs anfægtelse, der udløste en psykisk krise; et vidnesbyrd om krisens overvindelse er digtet "Sov sødt, Barnlille", gudsbarnets vuggesang, hvormed den anfægtede voksne med sit fadervor lægges tilbage som et barn i Guds favn. Han var dog rask nok til allerede 4.7.1844 at tale om folkeånden og modersmålets genoplivelse for 10000 lydhøre mennesker på Skamlingsbanken. Fra da af stod han som en landskendt politisk skikkelse, ikke mindst i skandinavistiske kredse.
Ud fra sin tillid til, at den enevældige kongemagt var garant for en stabil udvikling, måtte Grundtvig nære skepsis til forordningen om rådgivende stænder (1831-34), men den blev ryddet af vejen, da han så bonderepræsentanternes fornuftige, uimponerede fremtræden. Han var i første omgang heller ikke ubetinget glad for de politiske omvæltninger i 1848-49. Hans mange tilhængere uden for hovedstaden valgte ham ind i Rigsdagen i en næsten tiårig periode fra 1848 samt igen i 1866, hvor han stemte imod revisionen af 1849-grundloven. På Rigsdagen gik han i brechen for frihed på alle områder i kirke og skole. Ved sit præstejubilæum i 1861 fik han som æresbevisning rang med Sjællands biskop. Omkring ham flokkedes kirkelige, folkelige og politiske tilhængere, som man allerede i hans levetid kaldte grundtvigianere.
Grundtvigs virksomhed som digter, skribent og præst forblev usvækket i de fleste alderdomsår. Han deltog med iver i den almindelige debat om både kirkelige og politiske spørgsmål, under Treårskrigen og grundlovsforhandlingerne i sit eget ugeblad Danskeren (1848-51). Han var ikke uberørt af Søren Kierkegaards enmandsangreb på den officielle kirke i 1855; sine synspunkter udfoldede han i årene 1855-61 i en række afhandlinger, der samledes i Den christelige Børnelærdom (1868). Grundtvigs tredje psykiske krise, der brød frem under en gudstjeneste i 1867, vakte opsigt.
Hans 800 strofer store læredigt, Christenhedens Syvstjerne (samlet udgave 1860), skildrer (ud fra Joh. Åb., kap. 2-3) den kristne menigheds historie gennem de seks første folkemenigheder: den hebraiske, græske, romerske, engelske, tyske og nordiske menighed med udblik til den syvende menighed, som Grundtvig henlægger til Indien.
Hans betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. I skrift og tale var det Grundtvig, der stod bag den kirkelige, folkelige og politiske myndiggørelse af den danske landbefolkning i 1800-t. med omfattende åndelige, praktiske og økonomiske virkninger til følge.
Med rod i den bibelske og oldkirkelige tradition genoplivede Grundtvig på selvstændig måde klassiske kristne temaer, der næsten var gået i glemmebogen, og kom dermed i åbenbar konflikt med sin samtids toneangivende teologi og kirkelighed. Fornyelsen kom først og fremmest til orde i hans salmer, der sammen med den "mageløse opdagelse" skabte en lavkirkelig sakramental vækkelse, et "oprør fra neden", der bandt vækkelsens folk til kirken.
Med forbillede i gamle salmers fortællende forløb udvidede han dette perspektiv ved fx i "Et Barn er født i Betlehem" at lade frelsen blive til virkelighed, mens den synges; i forløbet får de syngende "børn" englestatus. Deres halleluja smelter sammen med englenes: "Da vorde Engle vi som de,/Guds milde Ansigt skal vi se".
Som digter mestrede Grundtvig adskillige stilarter og lyriske genrer uden at tabe sit umiskendelige særpræg. Han kunne i et mangetydigt romantisk billedsprog smelte indhold og form sammen i fortættede digte, hvis retning og mening lå profetisk i det dunkle, med højdepunkt i det store, først langt senere værdsatte digt Nyaars-Morgen (1824): Her flettes Danmarks skæbne og hans eget liv ind i en kæde af historiske og mytologiske visioner. Til andre tider kunne han i læredigte og sangbare vers skrive enkelt og forståeligt om de højeste emner. Ved denne poetiske styrke fornyede Grundtvig det danske sprog og skabte en folkelig og national selvbesindelse i tæt sammenhæng med realiseringen af hans skoletanker. Interessen for nordisk mytologi og historie forenet med Grundtvigs optimistiske tillid til menneskets gudskabte evner blev i store dele af den danske befolkning en virksom appel til praktisk virketrang på vidt forskellige områder.
Grundtvig giftede sig tre gange: 1818 (forlovet siden 1811) med Lise Blicher (1787-1851), 1851 med Marie Toft, f. Carlsen (1813-54) og 1858 med Asta Reedtz, f. komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (1826-90).

FarMor
Johan Ottosen GrundtvigCathrine Marie Bang
ÆgteskabBørn
12.12.1818 - Elisabeth Christina Margaretha Blicher 14.04.1822 - Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig
09.09.1824 - Svend Hersleb Grundtvig
27.05.1827 - Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig
24.10.1851 - Ane Marie Elise Carlsen 1854 - Frederik Lange Grundtvig
16.04.1858 - Asta Tugendreich Adelheid Krag-Juel-Vind-Frijs - - Asta Marie Elisabeth Grundtvig

Nicolai Frederik Severin Grundtvig
* 08.09.1783
† 02.09.1872
Johan Ottosen Grundtvig
* Omk 1734
† 05.01.1813








Cathrine Marie Bang
* 1748
† 17.09.1822
Otto Krabbe Jørgensen Grundtvig
* 11.04.1704
† 29.11.1772


Maria Elisabeth Launstein
-
-



Niels Christian Bang
* 1697
† 05.12.1760


Ulrica Eleonore Svane
* 1726
† 22.09.1792
Jørgen Hansen Grundtvig
- - -
Anna Enoksdatter
- - -

Johan Launstein
- - -
Trone Pedersdatter
- - -

Jørgen Jørgensen Bang
* 1667 - † 1720
Mariche Kock
- - † 1736


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Hans Jensen Hegelund

DatoStedKilde
Født :1557--
Død :1623--

Stilling : Rådmand i Ribe

FarMor
Jens Christensen HegelundAnne Marie Pedersdatter

Hans Jensen Hegelund
* 1557
† 1623
Jens Christensen Hegelund
* 1506
† 1571








Anne Marie Pedersdatter
* Omk 1520
† 1562
Christen Hegelund
* Omk 1480
† 1571


Offens Pedersdatter
-
† 1521



Peder Ibsen
* Omk 1490
† 1535


Anne Jensdatter
* Omk 1500
† 1576
Morten Christensen Hegelund
* Omk 1460 - † Eft 1500

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Laurits Jørgensen Hammer

DatoStedKilde
Født :Omk 1609(Hammer, Hammer sogn)-
Død :28.05.1668(Lynge)-

Stilling : Sognepræst

Noter : Student fra Herlufsholm 1627.
Sognepræst i Sorø 1641; da 32 år gammel.
Sognepræst for Lynge og Broby i 1651.

FarMor
Jørgen LauritsenAbel Thomasdatter
ÆgteskabBørn
- Elisabeth Hieronymusdatter Knoph Omk 1655 - Hieronymus Hammer
- - Abigael Lauritsdatter
- - Cathrine Lauritsdatter Hammer

Laurits Jørgensen Hammer
* Omk 1609
† 28.05.1668
Jørgen Lauritsen
-
† Eft 1632








Abel Thomasdatter
-
-
Laurits Jørgensen
* Omk 1565
† 1591


Eline Pedersdatter
-
† Omk 1601



Thomas Christophersen
* Omk 1555
† 15.05.1608



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Maren Nielsdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1774(Langebæk, Kalvehave sogn)-

FarMor
Niels Rasmussen BechmandSidsel Hansdatter

Maren Nielsdatter
* Omk 1774
-
Niels Rasmussen Bechmand
* Omk 1737
† Eft 1801








Sidsel Hansdatter
* 1739
† 1807
Rasmus Nielsen
-
-


Kirsten Pedersdatter
-
† Før 1802



Hans Lauritzen Bechmand
* 1709
† Eft 1761


Kirsten Christensdatter
-
† 02.1775

- - -

- - -

Peder Olufsen Klandt
- - † 07.1737
Karen Michelsdatter
* Omk 1690 - † 09.1719

Laurs Bechmand
- - † Eft 1728
Waldborg
- - † 05.1743


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Karen Nielsdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1779(Langebæk, Kalvehave sogn)-
Død :Eft 1802(Langebæk, Kalvehave sogn)-

Adresse : Langebæk, Kalvehave sogn

FarMor
Niels Rasmussen BechmandSidsel Hansdatter
ÆgteskabBørn
- Niels Jensen -

Karen Nielsdatter
* Omk 1779
† Eft 1802
Niels Rasmussen Bechmand
* Omk 1737
† Eft 1801








Sidsel Hansdatter
* 1739
† 1807
Rasmus Nielsen
-
-


Kirsten Pedersdatter
-
† Før 1802



Hans Lauritzen Bechmand
* 1709
† Eft 1761


Kirsten Christensdatter
-
† 02.1775

- - -

- - -

Peder Olufsen Klandt
- - † 07.1737
Karen Michelsdatter
* Omk 1690 - † 09.1719

Laurs Bechmand
- - † Eft 1728
Waldborg
- - † 05.1743


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Niels Jensen

DatoStedKilde
Født :Omk 1778--
Død :Eft 1802(Langebæk, Kalvehave sogn)-

Stilling : Husmand med vænge

Adresse : Langebæk, Kalvehave sogn

ÆgteskabBørn
- Karen Nielsdatter -

Niels Jensen
* Omk 1778
† Eft 1802

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Peder Sørensen

DatoStedKilde
Født :Omk 1745--
Død :Eft 1787(Stårby, Øster Egesborg sogn)-

Stilling : Gådmand

Adresse : Stårby, Øster Egesborg sogn
Noter : Ved folketællingen 1801 var han muligvis enkemand, indsidder og daglejer i Tolstrup, Øster Egesborg sogn.
I 1793 var han forlover for Sara Andersdatter (18944).

ÆgteskabBørn
- Maren Hansdatter Omk 1770 - Sara Pedersdatter
Omk 1778 - Kirsten Pedersdatter
Omk 1781 - Karen Pedersdatter

Peder Sørensen
* Omk 1745
† Eft 1787

-
-









-
-

-
-



-
-




-
-



-
-

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Sara Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1770(Stårby, Øster Egesborg sogn)-
Konfirmeret :1785Øster Egesborg Kirke-

FarMor
Peder SørensenMaren Hansdatter

Sara Pedersdatter
* Omk 1770
-
Peder Sørensen
* Omk 1745
† Eft 1787








Maren Hansdatter
* 1741
† Eft 1787

-
-



-
-



Hans Lauritzen Bechmand
* 1709
† Eft 1761


Kirsten Christensdatter
-
† 02.1775

- - -

- - -


- - -

- - -

Laurs Bechmand
- - † Eft 1728
Waldborg
- - † 05.1743


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017

Kirsten Pedersdatter

DatoStedKilde
Født :Omk 1778(Stårby, Øster Egesborg sogn)-

FarMor
Peder SørensenMaren Hansdatter

Kirsten Pedersdatter
* Omk 1778
-
Peder Sørensen
* Omk 1745
† Eft 1787








Maren Hansdatter
* 1741
† Eft 1787

-
-



-
-



Hans Lauritzen Bechmand
* 1709
† Eft 1761


Kirsten Christensdatter
-
† 02.1775

- - -

- - -


- - -

- - -

Laurs Bechmand
- - † Eft 1728
Waldborg
- - † 05.1743


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage01.06.2017