I
tiden 1660 - 1720 er vore vigtigste kilder om landboforholdene
matriklerne og amtstueregnskaberne, men de er også en vigtig
slægtshistorisk kilde sammen med kirkebøgerne, fordi i dette tidsrum er
der ingen fæsteprotololler eller skifteprotokoller bevaret, som kan
fortælle noget om slægterne i Dalby og Tureby sogne.
Amtstueregnskaberne er i Rigsarkivet i pakker, de indeholder præstemandtaller og beregningsprotokoller.
Mandtallerne
er skrevet af sognepræsterne, og indsendt til amtstuen for Dalby og
Tureby sognes vedkommende til Tryggevælde Amtstue.
Før 1750 hører
Bjæverskov - Fakse og Stevns herreder til Tryggevælde amt, men i 1750
blev Tryggevælde og Vordingborg amt lagt sammen, og derefter var det
Præstø amt.
Som kilde betragtet er protokollerne af langt ringere
værdi end de originale præstemandtaller. Først og fremmest er kun de
personer, der kom til at betale skatten anført, hvorimod
præstemandtallerne fortæller mere. Nogle gange fortæller de n¨r en gård
er øde, men ikke hver gang, eller hvis nogle er fattige og forarmede,
og derfor ikke kunne betale.
For Dalby og Tureby sognes vedkommende
er de fleste af præstemandtallerne bevaret, hvor de ikke er bevaret,
har jeg afskrevet beregningsprotokollen.
Mit formål med afskrifterne
af disse præstemandtaller har været, at gøre dem lettere tilgængelige
for slægtsforskere og sognehistorikere i Dalby og Tureby sogne.
I
præstemandtallerne er der ikke matrikelnummer, men for gårdene i
Kæderup og Børsted i Tureby Sogn, har jeg påført matrikelnummer. De
numre som gårdene havde efter 1688 matrikuleringen, og efter 1844
matrikuleringen er de samme, som der endnu bruges..
Knud Larsen,
Brønshøj 1971.